Brødrene Johannes og Nicolai Vermehrens Opfindelse
til Forebyggelse af Togsammenstød paa Stationer

12 som alt meddelt, hverken Tegning eller Beskrivelse med; men jeg kradsede op paa et Stykke Papir, hvorledes jeg tænkte mig Bremsningen foregaae, ved at en fra Locomo- tive! udgaaende Stang slog an imod en mellem Skinnerne reist Plade, dreiedes og derved satte Vacuum- b remsen i Virksomhed. Hr. Busse ytrede strax, at dette slet ikke kunde gaae, thi Apparate! vilde gaae i Stykker, fordi Slaget af Stangen mod Pladen ved den voldsomme Fart vilde virke som et Hammerslag. Jeg tog mig hans Bemærkning ad notam og gik der- for over til at anvende Skraaplanet, hvorved den nævnte Ulempe undgaaes. Hvor stor er da ikke min Forbauselse, da jeg seer, at Bremsningen ved det sponarske Apparat netop fore- gaaer paa den af mig førsttænkte Maade, der af Hr. Busse erklæres for umulig. Jeg fortsætter. Som det vil erindres, erklærede Banerne overfor vort Apparat, at det savnede almindelig Brugbarhed, da det ikke kunde anvendes paa Godstogene. Jeg troer at have bevist, at denne Indvending er fuld- stændig Intet sigende; men er den tilstrækkelig til at afvise os, hvorfor er den saa ikke tilltrækkelig til at afvise Sponar, som i den Henseende er daarligere stillet end os, da han ikke kan bevirke, at Godstogene lukker af for sig selv. Endelig kommer det Sidste, men det er ikke det mindst vigtige: Man indvendte mod vort Apparat, at de lange Kjæde- træk bevirke, at Apparate! ikke kan virke tilstrækkelig nøiagtigt. Jeg paaviste det meningsløse i denne Ind- vending, da vort Apparat kun bruger Kjædetrækket, naar det skal sættes ud af Virkestilling, medens der gines Slip paa Trækket, naar det skal sættes i Virkestilling, hvorved det netop arbeider med stor Nøiagtighed.