94 Historisk Geografi.
Statens Forvaltning mellem Fyrsten og Folket (gennem Repræsentanter), kaldes del et
konstitutionelt eller indskrænket Monarki. I Republikken er den
øverste Magt i Hænderne paa Folket som Helhed eller paa en Del af det. Er det en
enkelt udvalgt Del af Folket, der har Magten, kaldes det en aristokratisk
Republik; naar denne privilegerede Stand med Voldsomhed har tilrevet sig Mag-
ten og hævder den uden at tage Hensyn til det hele Folks Tarv, er det Oligarki
(Faaherredømme). Naar hele Folket er Indehaver af Magten og udøver den gennem
sine folkevalgte Repræsentanter, er del en demokratisk Republik. Staten
(baade Monarki og Republik) kan være en Enhedsstat, som de fleste er det,
eller en F o r b u n d s s t a t. I den første er Magten i Hænderne paa een Regering,
der indrømmer de enkelte Landsdele, hvad enten det nu er selve Moderlandets
Underafdelinger eller dets Kolonier, større eller mindre Selvstændighed i Admini-
strationen. Forbundsstaten bestaar derimod af et Antal selvstændige, ligeberettigede
Statssamfund, som af nationale, politiske eller økonomiske Grunde slutter sig sam-
men og overdrager visse Dele af sit Magtomraade til en fælles Forbundsregering.
Den allerstørste Del af Menneskeslægten er nu indordnet under Statssamfund
med niere eller mindre faste Former, og naar man ser bort fra de Landomraader,
hvor man ikke kan kontrollere Staternes og Herskernes Tal, som Nord- og Mellem-
afrika, det Indre af Arabien m. m., er der vel med et rundt Tal 60 Stater. Heraf staar .
de fleste enten umiddelbart eller middelbart som Bilande og Kolonier under den
hvide Races Herredømme og rummer vistnok henved 1150 Mill. Mennesker. Og en
stor Del af Resten, som Tyrkiet, Persien og Siam, har sin Nød med at værge sig lor
denne evropæiske Indflydelse. Kun i Østasien gælder det ikke. Her truer Japan med
at tage Overherredømmet og har i forbavsende kort Tid tiltvunget sig en Stormagts
Stilling ved Siden af Verdens andre Stormagter, Rusland, Storbritannien. Frankiig,
Tyskland, Østerrig-Ungarn, Italien og de Forenede Stater i Nordamerika. lages Kina
med som den niende Stormagt (hvilket for øvrigt vistnok ikke mere lader sig gøre),
omfatter disse mere end Halvdelen af hele Menneskeslægten.
Et fortrinligt Hjælpemiddel har Geografien i de Masseiagttagelser, Statistikken1}
foretager, og hvis Resultater den nedlægger i Taltabeller. Statistikken giver Oplys-
ning om de enkelte Staters Størrelse og den fysiske Beskaffenhed af Jordbunden,
forsaavidt som den fortæller, hvor stort Agerlandet, Mark, Skov, Hede osv. er; der-
næst om Befolkningens Størrelse, baade den absolute og den relative Befolkning (den
sidste findes ved at dividere det absolute Befolkningstal med Landets Fladeindhold
i km), dens Af- og Tiltagen, Forholdet mellem de forskellige Samfundslag, Religions-
forholdene osv., Folkets Virken i aandelig og materiel Henseende, dets Dannelses-
trin, Formuen, Produktionsevnen, Handelsomsætningen; endelig sætter den os ind
i Statens Forfatningsforhold og Administration og giver nøjagtige Oplysninger om
Skatterne, Indtægter og Udgifter, Statsgælden, Hær og Flaade osv. Geografien læg-
ger Vægt paa alle disse Talrækker; blot maa man erindre, at Tallene i sig selv intet
Værd har, men først faar Betydning ved Sammenligning; de er kun et Middel til at
bedømme Folkene efter hvad de yder i Forhold til de Naturforhold, de lever under,
og derefter anvise dem deres Plads i Rækken. Saaledes anvendt bliver Statistikken
det vigtigste Grundlag for Demologien eller Demografien, o: Beskrivelse af Folkene
statistisk behandlet. .
Korografi og Topografi (Stedbeskrivelse) er Beskrivelse af et større eller mindre
Landomraade i alle dets Enkltheder. Medens man gerne bruger det første Navn om
n Maaske kan Conrinq i det 17, Aarhundrede nævnes som Grundlæggeren af den nyere Statistik;
men i Almindelighed nævnes Achenwall i Midten af det 18. Aarhundrede som Grundlæggeren, i a
Tilfælde var det ham, der bragte Ordet Statistik i almindelig Anvendelse.