Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Horisontal Udstrækning. Ydre Omrids. 547 fremspringende Odder, og disse Rev bliver saa meget farligere for Sejladsen, som de ofte er skarpt afgrænsede ved Siderne og ved Enderne. For øvrigt har Forchhammer ved mange Aars omhyggelige Studier af de saakaldte „Havstokke“ paavist, at Landet og Kysterne N. for en Linje draget fra Nissumfjord til noget S. for Nyborg og derfra videre mod SØ. har været undergaaet en Hævning, som vel ikke har været betydelig, men dog paa Grund af Landets lave Beskaffenhed har øvet en ikke ringe Indflydelse paa de geografiske Forhold, baade hvad Udseendet af Kysterne og Lan- dets Indre angaar. — Afstandene til de omliggende Lande er meget forskellige; fra Fyn til det nærmeste Punkt i Sønderjylland er der næppe 10 km, fra Laaland til Femern c. 19 km, fra Gjedser til det nærmeste Punkt paa Nordtysklands Kyst c. 33 Bolbjærg med Skareklit. km, fra Helsingør til Sveriges nærmeste Punkt c. 4 km; derimod er der fra Frede- rikshavn til Gøteborg c. 90 km, fra Hanstholmen til det nærmeste Punkt paa Norges Kyst 112 km og fra Blaavandshuk til Storbritanniens Kyst c. 630 km. V esterhavskysten gaar fra den tysk-danske Grænse (se II p. 251) først et lille Stykke mod N., derpaa mod NV. forbi den ved Kunst dannede Havn Esbjærg, den eneste Havn paa Nørrejyllands Vestkyst, og over Vardeaas Udløb, hvorpaa den drejer mod SØ, saaledes dannende den smalle sandede Halvø Skallingen, der er saa lav, at den paa Grund af periodiske Oversvømmelser er ubeboelig; Vandet mellem Fastlandet og Skallingen kaldes Hjertingbugten, dens inderste Vig Hobugt. S. for Skallingen mellem Halvøen og Fanø fører Graadyb ind til Esbjærg. Fra Halvøens Sydspids gaar Kysten c. 20 km mod NV. til det af Limonitsandsten bestaaende skarpe Hjørne Blaavandshuk eller „Hornet“, som det kaldes i daglig Tale; udenfor strækker Danmarks farligste Rev Horns Rev sig c. 40 km ud i Havet. Fra Blaavands- huk gaar Kysten c. 130 km mod N. i en næsten lige Linje til Limfjorden, hvorefter den c. 50 km drejer mod NNØ. til Hanstholmen med Pynten Roshage, 53 m. ved hvilket Punkt Skagerak regnes at begynde. Fra Roshage vender Kysten sig c. 50 km mod 0. over det lidet fremspringende, indtil 47 m høje Bolbjærg, uden for hvilket den 16 m høje Kalkstensklippe Skareklit rager op af Havet; Bolbjærg skiller de to 35*