549
Ydre Omrids.
havet, da det er opfyldt af Øer og en Mængde Grunde, Rev og Sandbanker der bf
Grand8 iL; eJ A-'h?' Mldt ! Farvandet ]i8«er “ «æ1'1'" Øer og Grunde - Trindel™.
1. t, koMergranden, Anholt med Knobens Grund og Hesselø - der deler
del ■ et vestligt og et østhgt Løb; i det første langs Jyllands Kyst ligger lave sandede
„den be °? T t'fØS,lige 'angS SveriSes '"'Sl af KHppZr og Ste? Des
en hersker der heftige og uregelmæssige Slrøm- og Vindforhold igesom Farvandet
ofle °m Vinteren belemres med Drivis. Katlegat har derfor ogsaa en Del Fyr ved
lanrt 7 Grundene. Men Jyllands Østkyst er i Modsætningen Veslerhavskysten
angt mindre ensformig og har en stor Del Indskæringer og Fjorde der afgiver sikre
£z°1? r:ikke dybe Havne °g ”*'■”*
, F ‘ V bestaar ogsaa denne K-Vsl af 'osere Jordlag men dels
fades her >kke den stadige stærke Slrøm, der afsliber Kysten dels er h” større
Rigdom paa fastere Jordlag og Stenrev, der danner ligesom Udenværker mod Ha
vets Paav.rkn.ng, Den nordlige Del af Kyslen er endnu Flyvesandsk^t med Kmur’
i en sydlige Del er den for det meste bakket og skovbevokset Med enkelte Und’
sten DeZe H?ernei Paa Dj“rsland °« Aarhusbugten er Vandet lavt uden for Ky-
D!> p , , te gger ‘nde ' de Smalle FJ°rde- ,iun to »f Betydning den kun
8e'ea ,'redenkshaDn °g Aarhus’ Havn ligger ved den aabne k/sL '
Fra Skagen gaar Kyslen i sydlig Hovedrelning, først med en svag Bøjning mod
saaledes dannende Aalbækbugten, derpaa over det fremspringende Punkt” hvor
Ltafjorden°'’n °8 Ste"hOben Hirsholm^ ligger, og videre mod S over Indløbet til
Den c 180 km lange og c. 1700 kni2 store Limfjord er nu efter Gennembryd
c 4600 V *gfrtangen ‘ *,825 et Sund m«' ’all Vand, der afskærer i Nord den
c. 4600 km2 store nørrefijdske 0. Sundet er dog ikke videre sejlbart da det flere
. _eder har meget lavt Vand; i de smalle Hovedløb er der vel 12—15 m, i Bredningerne
til! 1 ’ m“ andre Steder som ved del vestlige Indløb og i Midten ved Løgstør “hvor
„ J . " ■sl,æi res af en Sandbanke, er der kun faa m, den 1861 gravede Løgstøi- eller
i edenk den Synendes Kanal har c. 3 m Vand. Limfjorden er højsi uregelmæssig i sin
Bygnmg, snarl indsnævres den til smalle Løb, snarl udvides den til de saakaldte
Bringer, Den første Del fra Indløbet ved Hals lil Øen Egholm er kun noget over
'f ; de«fter udv.der Løbet sig til Nibe Bredning med Øerne G jol og Øland
af hvilke dog den s.dste nu er landfast. Fjorden indsnævres nu lil Aggersund der
ører ind til Løgstør- og Lw Bredninger, hvori Livø og Fur ligger, og som mod S
5r d7er UmfioVd t**“ °8 H‘arbakfi^- for disse
ger deler Limfjorden sig i to Arme — den nordlige bestaar af Fæggesund Thisted
Bredn.ng V,l- og Natssund, den sydlige af Sallingsund -, der omslutter Øen Mors
samt mindre Øer som Ager- og Jegindø. S. for Mors aabner sig Venøbugt med Øen
samme Navn, og endelig fører Oddesund ind til Nissum Bredning, der ved Agger-
tangen skilles fra Vesterhavet. 00
Fra Limfjorden gaar Jyllands Østkyst videre mod S. over den c. 30 km i Landet
indskærende Managerfjord, hvis inderste Del kaldes Hobrofjord, og Randersfiord
errcgai25Ckm5 S‘ GrUndfjord- Den ]i8e LinJe fra Skagen til Rander/fjord
~1 C. Kill. J
Noget S. for Randersfjord vender Kysten sig c. 30 km mod 0. og 45 km mod
O’ '7 6tav”sho"ed’ Gjerrdd Klint og Fornæs og danner den østjydske Halvø eller
Djursland (Dyrsland), saaledes kaldt efter Djursaa eller Grenaa; egentlig gælder
i avnet Djursland kun en Del af Halvøen, idet den sydlige Del kaldes Mols i hvis
end reåedH fVdkySt Bugle™ og Begtrupuig, skiile Ved del i Sleiterhage
endende Helgenæs, samt Kalø- med Knebelvig skærer ind. Fra den S. for Kalovig