Ydre Omrids.
551
Farvandet ved Kjøbenhavn.
fjord, Føns- og Tybringvig, H ornebugt, begrænset af Helnæs, og Faaborgfjord. Af
Øerne nævnes Fænø, Brandsø og Bogø, og S. for Fyn af de talrige smaa Øer Lyø,
Avernakø, Drejø og Skaarø. Lille Bælt er vel dybt nok, til at endog meget store
Skibe kan besejle det, men det benyttes ikke meget paa Grund af dets bugtede Løb,
de mange Rev og den rivende Strøm. Store Bælt begrænses mod N. af en Linje mel-
lem Fynshoved og Refsnæs, mod S. naar det til Langelands Sydspids. Det er mere
regelmæssigt i sit Forløb end de andre Sunde, idet Bredden er fra 18 til noget over
30 km; det smalleste Sted er mellem Knudshoved paa Fyn uden for Nyborg og Hal-
skovodde paa Sjælland uden for Korsør. I øvrigt er det rigt paa Indskæringer baade
paa Fyns og Sjællands Kyster; paa den første nævnes Kjerteminde- og Nyborgfjord,
paa den anden Kalundborgfjord mellem Halvøerne Befsnæs og Asnces, samt Korsør-
og Skjelskørnor. Ogsaa Vordingborgbugten eller Søen mellem Smaalandene, der
skærer c. 45 km ind mellem Sjælland, Møen, Falster og Laaland, maa regnes som
afsat af Store Bælt; paa Sjælland afsætter Vor-
dingborgbugten Svinøbugt med Karrebcek- og
Dybsøfjord, samt Agnøfjord inden for Knuds-
hoved. Af de mange Øer i Store Bælt nævnes
fra N. til S. Romsø, den af Rev omgivne
Sprogø, der har Betydning som Station i Is-
vintre, Aggersø med den lille Egholm og Omø,
der adskilles fra Sjælland ved Aggersø- og
Omøsund, fremdeles Strynø, Taasinge, der ad-
skilles fra Fyn ved det Lille og Store Bælt
forbindende Svendborgsund, Turø og endelig
den største af dem alle, Langeland, som split-
ter den sydlige Del af Store Bælt i to Løb,
hvoraf det østlige, Langelandsbæltet, afsætter
Nakskov- eller Albuef jord paa Laalands Vestkyst. Ogsaa Vordingborgbugten er
rig paa Øer, saaledes Fæmø, Askø, Fejø, Skalø, Raagø og Vejrø. Store Bælt
er det dybeste af de tre Sunde, i Sejlløbet 25—28 ni (den største Dybde er
67 m), og kan besejles af de største Krigsskibe, men dog benyttes Bæltet
ikke meget, da Sejladsen er vanskelig paa Grund af de mange Stenrev, den
stride Strøm og det smalle Sejlløb, der mod S. endog indsnævres til 2—300 m.
Til Vejledning for Sejladsen, som gerne foi’egaar ved Lods som i mange af de
andre danske Farvande, er der mange Fyr; om Vinteren er Bæltet ofte belemret med
Drivis. — Øresund eller Sundet, det korteste af de tre Sunde, begynder paa Sjællands-
siden ved Gilbjærghoved, paa svensk Side ved Kulien, fra hvilke Punkter det gaar
tragtformet ind til det smalleste, c. 4000 m brede Sted mellem Helsingør og Helsing-
borg for derpaa atter med stærkt bugtede Sider og ofte smukke skovklædte Skrænter
efterhaanden at udvide sig, indtil det mellem Kjøbenhavn og Malmø naar sin største
Bredde, c. 30 km. Sundet regnes at ende ved Stevns (Fyret) og Falsterbo; mellem
Kulien og Falsterbo er der c. 108 km. Det egentlige Øresund regnes dog først at be-
gynde ved en Linje mellem Nakkehoved Fyr og Viken i Sverige og ende ved Hveens
Nordspids. Sundet er den mest befærdede Forbindelse med Østersøen og har været
det fra de ældste Tider, c. 40,000 Skibe passerer det aarligt. Det mest benyttede Løb
gaar V. om Hveen gennem Hollænderdybet og det kun c. 7 m dybe Drogden mellem
Amager og Saltholm, medens Farvandet mellem Saltholm og Sverige, Flinterenden
(ogsaa c. 7 m), benyttes mindre paa Grund af det bugtede Løb og de mange Grunde.
N. for Drogden fører Kongedybet, skilt fra Hollænderdybet ved Middelgrunden, ind
til Kjøbenhavns Havn, der atter ved det smalle og lidet dybe Kalvebodstrand staar i