564
Danmark.
Lavningen om den lille Onsildaa staar i Forbindelse med Mariagerfjord. Det
første Parti har sine betydeligste Højder i Midten, saaledes Hald Kirkebakke, 89 m,
og Hohøj ved Mariager, Ulm.
Mod V. fortsættes Højderne helt hen til Skalsaas Dal, medens Partiet falder a
mod 0. til det helt lave Kystland. Smaa Vandløb strømmer til alle Sider, saaledes
mod V. Kastbjærgaa til Mariagerfjord, mod 0. Tvedeaa til Randersfjord, mod
flere Biaaer til Skalsaa som Kaatbækaa. — I det nordlige Parti, Himmerland, hggei
ogsaa de højeste Punkter i Midten, saaledes Tinghøje, 112 m, Rold Bavnehø], 114 ni,
og F render up Nihøje, 102 m; ligesom i Mariagerpartiet er Plateauer paa c. 100 m
mere fremherskende end mod S. Ogsaa her løber Aaerne til alle Sider uden at der
•er Tale om et Hovedvandskel, saaledes den c. 53 km lange Simest ed- ellei Laas-
irupaa mod SV. til Hjarbækfjord, Lerkenfeld- og Trendaa mod V. til LimfJ°™en’
Binderup-, Vester- og Østeraa samt den c. 48 km lange Lindenborgaa mod N. tri
Limfjorden, og Villestrupaa mod S. til Mariagerfjord. Mod 0. skraaner Partiet ned
til den flade Egn ved Kattegat, hvor den lille Vildmose, c. 55 km2, ligger; mod .
fortsættes de lave Banker derimod flere Steder ud til Limfjorden.
4. Landet N. for Limfjorden eller den nørrejydske 0 har samme Natur som
det øvrige Jylland, et udpræget Morænelandskab, hvor de uregelmæssigt lejrede
Bakker skilles ved Lavninger, som tidligere har været Havarme og delt Landet i
Øer som Vendsyssel, Thyland og Thyholm for kun at nævne de største, thi saa godt
som alle Bakkeørne har i sin Tid været selvstændige Øer. Den nørrejydske 0 deles
i Vendsyssel, Thyland og Thyholm.
I Vendsyssel hæver sig straks N. for Aalborg nogle lave Bakker (Skansebakke,
52 m), og nordligere ligger Hammer Bakker (indtil 88 m), som mod V. falder af til
den store Vildmose, c. 69 km* mod SØ. til lave Eng- og Skovstrækninger ved Lim-
fjorden. N. for Hammer Bakker begynder det egentlige Højvendsyssel, som straks
SV for Sæby i Allerup Bakker eller Jydske Aas naar til 136 m i Vendsyssels højeste
Punkt Knøsen; baade den og Storstens Bakke, 109 m„ ligger i Hovedvandskels-
linjen; mod N. naar Højvendsyssel til en Linje mellem Hirshals, Hjørring og
Frederikshavn; her ligger Tolne Bakker med Boelhøj, 84 ni; mod 0. naar Højde-
partiet temmelig nær ud til Kattegatkysten, navnlig i Egnen om Frederikshavn
(Flade Kirkebakke, 122 m); mod V., hvor Tornby Bjærg, 87 ni, ligger, og mod N.
falder Partiet af til lavere, til Dels nied Mose- og Kærstrækninger opfyldte Egne
helt op til Skagen, hvis Rande dannes af Klitterne, hvoraf den største er Studeli
Mile (i Raabjærg Miler}, der har en Længde af over 900 m og en Højde af indtil
41 m og er Landets eneste betydelige Vandreklit. Fra Højvendsyssel flyder Aaer i
alle Retninger, saaledes den c. 60 km lange Ryaa, der kommer fra Allerup Bakkei
og løber N. og V. om den store Vildmose ud i Limfjorden, Aastrup- eller Liveraa
mod NV., den c. 52 km lange Uggerbyaa mod N. samt Sæby-, Vors- og Gjeraa mod
0. til Kattegat.
Hanherrederne, der danner Forbindelsen mellem Vendsyssel og 1 hyland, og
som mellem de nu til Dels inddæmmede Vige Bygholm Vejle og Vesløs Vejle paa den
ene og Bolbjærg paa den anden Side tidligere indsnævredes til en ganske smal
Tange, har væsentlig det samme Præg som Vendsyssel med Bakkeøer, Lavninger
og Klitter langs Havet; ligesom i Vendsyssel er der et højt Midtparti med Lemp
Bavnehøj 82 m, og Hingelbjærg (Nordbjærg, 83 m); mod 0. sænker Landet sig i
Østerhanherred; Klitrækken, som især i Vesterhanherred har en betydelig Bredde,
afbrydes flere Steder af Kridtklinter som Svinkløv og det p. 547 nævnte Bolbjærg.
Thyland, der er en Del forskellig fra Vendsyssel, et bølgeformet Moræneland-
skab, mest dækket af Ler, er i sin nordlige Del et Kalkplateau (Hjærtebjærg, 67 m),