Naturforhold.
567
gange med stræng Kulde om Vinteren og tør Hede om Sommeren, saaledes at Spring
paa 10—12 °, navnlig om Vinteren, ikke er sjældne; ogsaa de lave Lufttryk, der
hyppigt gear over Landet, gør Forholdene foranderlige. Medens de vestlige og
sydvestlige Vinde virker mildnende om Vinteren, er de forholdsvis kølige om Som-
meren; det omvendte er Tilfældet med de østlige og sydøstlige Vinde, som om
Vinteren bringer stærk Kulde, men i Sommertiden stærk Varme; men da de første
er fremherskende ogsaa om Sommeren, har Landet i det hele en køligere Sommer
end de østligere liggende Lande. I April-Maj er de østlige Vinde omtrent ligesaa
hyppige som de vestlige, ja i April er de som oftest hyppigere. Egentlige Storme, der
er hyppigst om Efteraar og Vinter, er mest vedholdende ved Vesterhavskysten, hvor
de virker ødelæggende for Plantevæksten; den tørre og skarpe Vind kaldes her
Skaj, den tætte Taage Havgusen, som fremkommer, naar kolde Vinde blæser
over det forholdsvis varme Hav. Paa Varmeforholdene er der selvfølgelig ikke stor
Forskel fra S. til N. i et Land af saa ringe Udstrækning, størst er Forskellen snarere
ved Kysterne og i det Indre, især i Jylland, hvor man i det midterste Jylland saa at
sige kan iagttage et Fastlandsklima i det smaa. Danmarks aarlige Middelvarme ligger
mellem 6,5 og 8,5 °. Varmest er de sydligste Øer og det sydlige Fyns Kyster, koldest
de højtliggende Dele af Midtjylland og det nordlige Jylland; gennemgaaende har
Halvøens Kyster 1 0 og Fyns og Sjællands Kyster V20 større Middelvarme end det
Indre. Vinterens Middelvarme ligger mellem 3/4° og -7- V20; den mildeste Vinter
har Vestjylland, de sydlige Øer samt de vestlige Dele af Fyn. Sommerens Middel-
varme er mellem 14,5 og 16°; den varmeste Sommer har de sydlige Øer og Sjælland,
den koldeste Sommer det mellemste og nordvestlige Jylland. Københavns Middel-
varme er c. 7,5 °, Januars c. -4- 0,5, Julis 16,5°. Nedbøren er som oftest rigelig
med de vestlige Vinde, hvorimod de østlige er regnfattige. Den aarlige gennemsnit-
lige Regnmængde er c. 615 mm, og da det som sagt er de vestlige Vinde, der bringer
mest Regn, aftager Regnmængden fra V. til 0.; Jylland har gennemsnitlig 675, Fyn
600 og Sjælland 575, Bornholm 555 mm. Nedbøren er stærkest om Efteraaret, især
ved Vesterhavet, og om Sommeren, især ved Øresund; det nordøstlige Fyn og det
vestlige og nordvestlige Sjælland har mindst Regn.
Planteverdenen har intet ejendommeligt ved sig, vistnok ikke een
Planteart er særegen for Danmark; den er helt igennem præget af de omliggende
Lande, navnlig det nordlige Mellemevropa, men ogsaa det sydlige Skandinavien og
staar paa Overgangen mellem disse to Lande, medens der dog ogsaa kan spores
Overgange mellem Vest og Øst. Det ejendommelige, der til Dels har hvilet over Plante-
verdenen i Fortidens Perioder, er helt udvisket ved lange Tiders Kultivering. Om
ogsaa der kan iagttages mindre, ved Jordbundens Beskaffenhed og de vekslende
Højdeforhold fremkaldte Forskelligheder, har dog Planteverdenen i det hele et
ensartet Præg, da Landets Udstrækning er saa ringe og de geologiske Betingelser
saa temmelig de samme. Dette udelukker dog ikke, at der, set under smaa Forhold,
frembyder sig ikke saa ringe Modsætninger som mellem Øernes og det østlige Jyl-
lands ret frodige Plantevækst og Vestjyllands Lyngheder, Klitvegetationen, Plante-
livet i Moser og Mark osv. Man har opstillet flere Plantebælter, hvoraf de vigtigste
er: 1) det sydlige, der omfatter den sydlige Del af Sjælland og Fyn med omliggende
Smaaøer, hvor Moræneleret er særlig fremherskende, og som foruden ved sin Rig-
dom paa Egeskov karakteriseres ved flere særegne Træer som storbladet Lind, Ær,
Avnbøg m. 11., 2) det østlige, navnlig det nordlige Sjælland og Fyn samt Østjylland,
der ogsaa overvejende er dækket af Moræneleret, og hvor Bøgen er det fremtræden-
de Skovtræ, men som ogsaa karakteriseres ved Kristtorn, Taks o. il. i Underskoven,
og endelig 3) det vestlige eller skovløse Bælte i Vestjylland, for det meste dækket