568
Danmark.
af Morænesandet, hvor Skoven mest repræsenteres ved Krat, Levninger af Fortidens
Skove. Paa Skov er Danmark fattig i Modsætning til tidligere, da store Dele var
skovklædte, men den hensynsløse Hugst har ødelagt dem; i den senere Tid er der
dog gjort meget for Skovbestanden, Skovene fredes, og Beplantningen skrider godi
frem; Skovarealet er nu (1912) c. 8,6 %. Det vigtigste skovdannende Træ er Bøgen,
der indtager nogle og fyrre % af Skovarealet; kun paa Bornholm er Bøgen ikke
skovdannende; dernæst kommer Egen, som dog mere og mere fortrænges af Bøgen
og nu vel næppe indtager i/6 af Bøgens Areal; af andre Skovtræer nævnes Birk, El,
Hedeplantage i Vestjylland.
Ask, Ahorn, Elm, Løn, Lind m. fl. Naaletræet, der før sammen med Birk og Bæver-
asp var Landets almindeligste Skovtræ, især Skovfyrren, vokser nu intet Sted vildt
mere, men plantes meget og udgør vel nu c. 40 % af Skovarealet; Hedebeplant-
ningen bestaar næsten udelukkende af Naaletræer, især Bjærgfyr og Rødgran.
Dyreverdenen, der hører til den palæarktiske Region, har væsentlig sam-
me Præg som Mellemevropas og er ikke særlig rig hverken paa Former eile Indi-
vider. Kulturen har fortrængt Fortidens temmelig rige Dyreliv, og af store Rovdyr
findes der ingen mere; den sidste Ulv blev skudt i Landet for over et Aarhundrede
siden. Af mindre Rovdyr findes Maaren, Grævlingen (slet ikke paa Falster og Møen),
Ilderen (ikke paa Sjælland), Ræven, Odderen og Lækatten. Af andre Pattedyr næv-
nes Kronhjorten, Raadyret og Daadyret, hvilket sidste er det hyppigste, de insekt-
ædende Dyr Pindsvinet og Muldvarpen samt talrige Gnavere som Musen, Egernet
og Haren. Af Havpattedyr er der nogle Sælarter og Smaahvaler, hvoraf dog kun
Marsvinet egentlig hører hjemme her, og det er ogsaa i Aftagen (den tidligere ret
indbringende Marsvinefangst ved Middelfart og i Isefjorden er nu ophørt). Fugle-
verdenen repræsenteres særlig af Skovfugle, Sump- og Svømmefugle. Af Krybdyr
nævnes nogle Firbenarter og Staalormen; den eneste giftige Slangeart er Hugormen.
Paa Fisk er Havene og de ferske Vande ret rige.