574
Danmark.
Skibe med henholdsvis c. 2.054,000 og 2,010,000 Tons Varer. Den indenlandske
Handel fremmes ved gode Samfærdselsmidler, men da de allerfleste Købstæder ligger
ved Kysten, foregaar den mest til Søs. Kanalerne er faa og har kun stedlig Betyd-
ning. Landevejenes Længde var 1912 6781 km. Af J ær nban er var der ved Ud-
gangen af 1912 3707 km, deraf var 1958 Statsbaner; Danmark har saaledes et i For-
hold til sin Befolkning betydeligt Jærnbanenet, der i den Henseende kun staar til-
bage for Sveriges og Schweiz’. De Staten tilhørende Telegraflinje! havde ved
Udg. af 1912 en Længde af 3621 km.
Statsforfatningen er ifl. Grundloven af 5. Juni 1849, gennemset 28. Juli
1866, et indskrænket, paa Mandssiden arveligt Monarki, hvor den udøvende Magt
er hos Kongen, den lovgivende Magt hos denne og Rigsdagen og den dømmende
hos Domstolene.
Den uansvarlige og ukrænkelige Konge, der er bunden til den evangelisk-
lutherske Kirke og ved sin Regeringstiltrædelse eller som Tronfølger — er der ingen
Tronfølger, vælger den samlede Rigsdag en Konge og fastsætter Arvefølgen — af-
lægger Ed paa Grundloven, udøver Magten gennem sine ansvarlige Ministre (11 Mi-
nisterier), som under Kongens Forsæde og sammen med den fra 18 Aars Alderen myn-
dige Tronfølger danner Statsraadet. Kongens Underskrift har kun Gyldighed,
naar den har en Ministers ved Siden. Foruden de almindelige Prærogativer, som Ret
til at erklære Krig og slutte Fred, afslutte Forbund og Handelstraktater, udnævne og
afsætte Embedsmænd, uddele Ordner og Titler, slaa Mønt, benaade m. m., har han
ogsaa Ret til at sammenkalde og opløse Rigsdagen, baade et af Tingene og dem
begge, samt udsætte dens Møder, dog kun for to Maaneder i hver Samling.
Rigsdagen bestaar af Folketinget og Landstinget. Stemmeberettiget til
Folketinget er enhver uberygtet Borger, der har fyldt det 30. Aar og har boet mindst
eet Aar i Valgkredsen, med mindre han ikke har egen Husstand eller nyder eller har
nydt Fattigunderstøttelse, som ikke er eftergivet, og ikke har Raadighed over sit Bo;
valgbar er enhver uberygtet Borger, naar han har fyldt 25 Aar, uden Hensyn til om
han bor i Valgkredsen. Folketinget bestaar for Tiden af 114 Medlemmer; Valgene
foregaar direkte paa 3 Aar. Landstinget bestaar af 66 Medlemmer, hvoraf 12 vælges
af Kongen paa Livstid blandt Mænd, der er eller har været Medlemmer af Rigs-
dagen, 7 vælges i Kjøbenhavn, 45 i større Valgkredse (10), der omfatter Land og Køb-
stæder, 1 paa Bornholm og 1 paa Færøerne (af Lagtinget). Valgbar er enhver, der er
valgbar til Folketinget og har boet mindst eet Aar i Valgkredsen. Valgene til Lands-
tinget foregaar indirekte og efter Forholdstalsvalgmaaden, idet der vælges Valgmænd
dels af den almindelige Vælgerklasse, dels af de højstbeskattede i Byerne (i Køb-
stæderne skal der svares Skat af mindst 2000. i Kjøbenhavn af mindst 4000 Kr.),
paa Landet vælges en Valgmand for hver Sogneraadskreds, og alle Valgmændene
afgør da sammen med de umiddelbart tiltrædende højstbeskattede paa Landet det
endelige Valg. Valgene gælder for 8 Aar, dog saaledes at Halvdelen af Landstings-
mændene afgaar hvert 4. Aar. Det er navnlig i denne indskrænkede X algmaade til
Landstinget, at den gennemsete Grundlov af 1866 adskiller sig fra Grundloven af
1849. Rigsdagen sammenkaldes hvert Aar den første Mandag i Oktbr. og skal være
sammen mindst to Maaneder. Hvert Ting er berettiget til at foreslaa og vedtage
Love, dog skal Finansloven først forelægges og behandles i Folketinget, og inden
Finansloven er vedtaget, kan ingen Skatter opkræves. Opnaas der ikke Enighed om
et Lovforslag i de to Ting, kan disse udnævne et Fællesudvalg, efter hvis Indstilling
Sagen da afgøres i hvert Ting for sig. Intet Forslag kan blive Lov, uden at det ens-
lydende er blevet vedtaget i begge Ting og stadfæstet af Kongen. Ministrene har Ad-
gang til og deltager i Forhandlingerne, men har kun Stemmeret, for saa vidt de er