Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
FØRSTE KAPITEL AVSTRALLANDET OG POLYNESIEN § 1. Almindelig Oversigt. a. Navn og Opdagelse. De senest kendte Dele af Jordens faste Over- flade har man tidligere benævnet som den femte Verdensdel med det fælles Navn Australien (Terra australis, o: Sydlandet, fordi de første, der opdagede det, troede, at det var det meget omtalte Fastland omkring Sydpolen). Men det er straks iøjne- faldende, hvor uensartede de to Dele, Fastlandet og Øerne i Sydhavet, er; og man har nu derfor fastslaaet Benævnelsen Avstrallandet og Polynesien for hele Verdens- delen, Avstrallandet er Fastlandet og Polynesien Øerne. For de sidste bruges tillige Navnet Oceaniet, især af franske og engelsk-amerikanske Geografer (Øerne indtil Malakkastrædet regnes da ogsaa med). Englænderne bruger ogsaa Navnet Avstral- Asien om rastlandet, Ny-Guinea, Ny-Britannien, Ny-Caledonien og Tasmanien. Endelig benyttes for Øerne følgende særskilte Navne: Mikronesien, o: de nordvest- lige Grupper, Carolinerne, Marianerne, Marshall-, Gilbert- og Elliceøerne, Melane- sien, de fleste nærmere Øer fra Ny-Guinea til Ny-Caledonien, og endelig Polynesien, de østlige Grupper.. Portugiseren Fernando Magelhdes, der paa sin Jordomsejling 1521 kom igen- nem det store Ocean og fandt nogle af de lave Øer, Ladronerne og Philippi- nerne, er den første Opdager. Flere spanske Søfarende, som Mendana, Quiros og Torres, fulgte efter i det 16. og Begyndelsen af det 17. Aarhundrede og opdagede f. Eks. Marquesasøerne, Santa-Cruzøerne, Torresstrædet; men disse Opdagelser hold- tes med Flid hemmelige. Den første, der naaede Fastlandet, var Portugiseren Godinho d’Eredia, der 1601 naaede Kap Van Diemen paa Nordkysten; men først fra den Tid Hollænderne satte sig fast paa Java, begyndte man at faa nøjere Kend- skab til det; 1606 naaede et hollandsk Skib under Wilhelm Jansz Carpentariabugten, og dermed begyndte talrige hollandske Ekspeditioner; Navne som Arnhem, de Witt, Houtman og Edel, der er indskrevne paa Kortet, bærer Vidnesbyrd om disse, og lige op til,vor Tid er jo hele Landet almindelig blevet kaldt Ny-Holland. Den berøm- teste af disse hollandske Rejsende i den første Halvdel af det 17. Aarhundrede er Abel 1 asman, der 1642 kom til Sydkysten af Tasmanien (først kaldet Van Diemens Land efter Generalstatholder Van Diemen, der havde udsendt ham) og Vestkysten al Ny-Zealand. I det 18. Aarhundrede fortsattes Opdagelserne kun i ringe Grad — den eneste betydeligere Rejsende er Roggen een, der 1722 fandt Paaskcøen, de lave Øer og Samoaøerne —, indtil Englænderen James Cook begyndte sine store Rejser, 1768—79; han og Tasman maa anses for Verdensdelens egentlige Opdagere. Paa den første Rejse undersøgte Cook Selskabsøerne, Ny-Zealand og Østkysten af Fast- landet, som han gav Navnet Ny-Sydwales (først 1798 kom Bass gennem Strædet af 7*