602
Danmark.
dien ringe, dels er det vanskeligt at bryde. Handelen er i stærk Opkomst, eller at
den blev givet fri ved Ophævelsen af det kgl. Handelsmonopol 1856.
Færøerne, der i gejstlig Henseende hører under Sjællands Stift, danner et eget
Amt, men den afsides Beliggenhed medfører dog en noget større Selvstændighed,
navnlig har Lagtinget (Amtmand, Provst og 18 valgte Medl.) større Myndighed
end Amtsraadene. Amtet deles i 6 Sysler.
Den vigtigste Bygd, Amtmandens og Provstens Sæde, og den eneste, der ligner
en By, er Thorshavn paa Sydøstkysten af Strømø ved Nolsøfjord, 2100 Indb., med
smalle Gader og Smøger og for det meste lave, uanselige Træhuse; paa Sydspidsen
af Øen ligger Bygden Kirkebø med Ruinerne af den gamle Bispekirke, paa \ est-
kysten Handelspladsen Vestmanhavn. Paa Østerø ligger Bygden Næs, paa Bordø
Klaksvig, paa Syderø Trangisvaag.
§ 4. Island.
Island, der er forbundet med Skotland ved den p. 599 nævnte undersøiske Banke,
ligger c. 330 km 0. for Grønland, fra hvilket det skilles ved Danmarksstrædet. 560
km NV. for Færøerne og 950 km V. for Norge mellem c. 63° 23 og 66° 33 n. Br.
og mellem 13° 29’ og 24° 32’ v. L. Den længste Udstrækning fra S. til N. er c. 355
km mellem Portland og Rifstangi, medens der fra 0. til V. mellem Langanæs og
Reykjanæs er c. 490 km. Sydspidsen ligger omtrent paa samme Bredde som Trond-
hjem, medens Nordspidsen berøres af Polarkredsen, som ogsaa gaar gennem den til
Island hørende lille 0 Grims eg. Island, der er 104,800 km2 og saaledes er Evropas
største 0 næst Storbritannien, har med Undtagelse af Sydkysten, der er lav og san-
det og dækket af de fra Gletscherne hidførte Grusmasser, høje og klippefulde Ky-
ster med dybe Indskæringer, navnlig paa Nordkysten, hvor Thistilf jord, Axar fjord,
Skjalfandibugt, Eyiarfjord (Øfjord), Skagafjord og Hunafjloi ligger, og paa Vest-
kysten. der udsender tre Halvøer, hvoraf den nordligste med stærke Indskæringer
(som Isafjord og Arnarfjord) ender mod N. i Kap Nord (Kap Horn), og den syd-
ligste udsender Reyk janæsøerne med Fugleskærene. De tre Halvøer skilles ved de
to store Bugter Breidi- og Faxafjord, skilte ved den midterste Halvø, det bjærgfulde
og vulkanske Snæfellsnæs. Ved Sydkysten ligger Vestmannøerne. Hele Islands Kyst-
længde angives til c. 6000 km, hvoraf henved en Tredjedel gaar paa Nordvestkysten.
Island bestaar helt igennem af vulkanske Bjærgarter (Trap), navnlig Basalt, der
dækker c. 2/3 af Landet, og Palagonit (et Konglomerat) samt andre, der dog kun er
til Stede i ringe Mængde, som Tuf (vulkansk Aske) og pletvis Liparit (Trachyt). Del
Indre af Øen er eet sammenhængende Plateau med en Gennemsnitshøjde af c. 600
m, kun henved l/4 af Landet regnes at ligge ved 300 ni og derunder, egentlige Lav-
lande findes for det meste kun som smalle Kyststrimler, det største er Skalholtsletten,
c. 4000 km2. Det forholdsvis jævne Indre, der gennemfures af lange, spalteformede
Dale, som særlig paa Sydlandet forløber fra SØ. til NV. (Almennag jaa, Allemands-
kløften), bestaar for det meste af store øde Strækninger, hvor de nøgne Fjælde træ-
der frem eller er dækkede af Lavagrus og Sand; men store Dele hæver sig betyde-
ligt over Gennemsnitshøjden og over Snelinjen, som ligger mellem 400 og 1300 in
(lavest paa den nordvestlige Halvø S. for Kap Nord, højest i det Indre paa Nord-
siden af Vatnajøkull), hvorfor de er dækkede af Is- og Snemarker, J ø k 1 e r, i alt
c. 13,400 km2, af hvilke den største er Vatnajøkull (Klofajøkull) mod SØ., der med
Sidejøkler dækker c. 8500 km2, den største Ismark i Evropa; Jøklerne naar langt
ned til de græsklædte Marker i Kystlandet. I Vatnajøkull ligger Øens højeste Punk-