Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Island. 603 ter Oræfajøkull 1958 m, Snæfell, 1822 ni. og Vulkanen Eyjafjallajøkull, 1705 in. ' , n 1 JatnaJøku11 hgger andre Gletscherplateauer, nemlig Tungnafellsjøkull, Hofs- Jøkull den c. 1300 km* store Langjøkull, hvis højeste Punkt er 1798 m, og Eiriks- den nordllge Del af Øen er Højderne mindre, og Jøkeldannelsen har ingen stor Udstrækning her, naar undtages paa den nordvestlige Halvø. Drangarjøkull og G/amo, 3o0 og 250 km«; paa Halvøen mellem Breidi- og Faxafjord hæver den gamle Vulkan Snæfellsnæs sig til 1436 m. Island er et af de mest vulkanske Lande i Verden Man kender over 100 Vulkaner, dels lejrede i lange, af de ovennævnte spalteformede Kløfter ledsagede Kraterrækker, dels lave, flade Lavakupler og dels Vulkankegler. hvilken sidste Form er den sjældneste. Af Kraterrækkerne er den ved Skaptaa som er c. 30 km lang og tæller mere end 100 Kratere, og som er kendt af det voldsomme Udbrud 1783, den mægtigste; af Vulkankeglerne fremhæves den ovennævnte Oræfa- rtr i’i/lede”S den mod SV’ lejrede’ for sine voldsomme Udbrud kendte Hekla („ ekkenfeld“), 1557 m, mere er en langagtig Ryg med mange Kratere; dens Aske- regn gør langt mere Skade end Lavastrønimene og har ofte ødelagt de omliggende sparsomme Græsmarker. Øens Lavamarker indtager i det hele et Areal af c 12 000 km ; en af de største Lavastrømme er den, der udgaar fra Skaptaas Kraterrække den største Lavamark er den c. 3400 W store Odadahraun (Hraun, o: Lavamark) 600— • 2?.°inLo H'’ de1’ mOd S- Støder °P tU Vatn*jøklen; 0. for den ligger Dyngjnfjældene indtil 1400 ni, med den mægtige Vulkan Ask ja; af Vulkaner mod N. nævnes Lejrhnu- ÅU7 og Krafla i den vulkanrige Egn om Søen Myvatn (Myggesøen). Desuden nævnes Vulkanerne paa Reykjanæs med mange Kraterrækker og enkelte store Vulkaner, hvoraf Trølladyngja er den største, paa Snæfellsnæs med Eldborg og den ovenfor nævnte SnaydZs/øÅn/Z, der ikke har haft Udbrud i historisk Tid, den meget virksomme xatla i Myrdalsjøkull og Vulkanerne ved Lang- og Hofsjøkull, af hvilke Strytur er en største. Til de vulkanske Fremtoninger hører ogsaa de mange hede Springkilder hvoraf Geysir N. for Hekla er den mest kendte; omtrent en Gang i Døgnet udsender en en c. 2 /2 ni tyk og 30 40 m høj Søjle af kogende Vand; den nærliggende min-