Island.
603
ter Oræfajøkull 1958 m, Snæfell, 1822 ni. og Vulkanen Eyjafjallajøkull, 1705 in.
' , n 1 JatnaJøku11 hgger andre Gletscherplateauer, nemlig Tungnafellsjøkull, Hofs-
Jøkull den c. 1300 km* store Langjøkull, hvis højeste Punkt er 1798 m, og Eiriks-
den nordllge Del af Øen er Højderne mindre, og Jøkeldannelsen har ingen
stor Udstrækning her, naar undtages paa den nordvestlige Halvø. Drangarjøkull og
G/amo, 3o0 og 250 km«; paa Halvøen mellem Breidi- og Faxafjord hæver den gamle
Vulkan Snæfellsnæs sig til 1436 m. Island er et af de mest vulkanske Lande i Verden
Man kender over 100 Vulkaner, dels lejrede i lange, af de ovennævnte spalteformede
Kløfter ledsagede Kraterrækker, dels lave, flade Lavakupler og dels Vulkankegler.
hvilken sidste Form er den sjældneste. Af Kraterrækkerne er den ved Skaptaa som
er c. 30 km lang og tæller mere end 100 Kratere, og som er kendt af det voldsomme
Udbrud 1783, den mægtigste; af Vulkankeglerne fremhæves den ovennævnte Oræfa-
rtr i’i/lede”S den mod SV’ lejrede’ for sine voldsomme Udbrud kendte Hekla
(„ ekkenfeld“), 1557 m, mere er en langagtig Ryg med mange Kratere; dens Aske-
regn gør langt mere Skade end Lavastrønimene og har ofte ødelagt de omliggende
sparsomme Græsmarker. Øens Lavamarker indtager i det hele et Areal af c 12 000
km ; en af de største Lavastrømme er den, der udgaar fra Skaptaas Kraterrække den
største Lavamark er den c. 3400 W store Odadahraun (Hraun, o: Lavamark) 600—
• 2?.°inLo H'’ de1’ mOd S- Støder °P tU Vatn*jøklen; 0. for den ligger Dyngjnfjældene
indtil 1400 ni, med den mægtige Vulkan Ask ja; af Vulkaner mod N. nævnes Lejrhnu-
ÅU7 og Krafla i den vulkanrige Egn om Søen Myvatn (Myggesøen). Desuden nævnes
Vulkanerne paa Reykjanæs med mange Kraterrækker og enkelte store Vulkaner,
hvoraf Trølladyngja er den største, paa Snæfellsnæs med Eldborg og den ovenfor
nævnte SnaydZs/øÅn/Z, der ikke har haft Udbrud i historisk Tid, den meget virksomme
xatla i Myrdalsjøkull og Vulkanerne ved Lang- og Hofsjøkull, af hvilke Strytur er
en største. Til de vulkanske Fremtoninger hører ogsaa de mange hede Springkilder
hvoraf Geysir N. for Hekla er den mest kendte; omtrent en Gang i Døgnet udsender
en en c. 2 /2 ni tyk og 30 40 m høj Søjle af kogende Vand; den nærliggende min-