Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
116 Avstrallandet og Polynesien. N. lii Eyresøen; mange Egne har man med Held inddraget under Kulturen ved artesisk Brøndboring; der udføres store Mængder af Uld, Kød. Smør, Æg m. m. foruden Hvede. Af Mineralier findes der lidt Guld, niere Sølv, men især Kobber (navnlig 0. for Vincentsbugten og paa Halvøen York). — Efter at Kolonien 1851 havde faaet et lovgivende Raad, fik den sin nuværende Forfatning 1856; den er delt i 46 Counties. Hovedstaden Adelaide ved Torrensfloden, omtr. 9 km fra dens Munding, har med Forstæder 190.400 Indb. Det er en smuk, meget regelmæssigt anlagt og helt moderne By med Universitet og store Parkanlæg, især en prægtig botanisk Have, Glenelg. og er kendt for sine storartede Vandværker, der forsyner baade den og de om- liggende Villabyer. Ved Jærnbane er den forbunden med sin Udhavn ved Flodens Munding Port Adelaide (c. 20.000 Indb.), ligeledes med sit andet Udskibningssted, Badestedet Glenelg, der vel ikke har nogen Havn, men en fortrinlig Red. En anden Havn er den ved det inderste af Spencerbugten liggende Port Augusta. 0. for Vin- centsbugten ligger Kobberminebyei’ne Kapunda og Gawlertoivn. Paa Kænguruøen uden for Vincentsbugten er Queenscliffe Hovedpladsen; desuden Byen Kingscote.. e. Vestavstralien omfatter alt Landet V. for den 129. Længdegrad og er den største af Staterne. Men den har længe staaet i Stampe, og det er først for 25 Aar siden, at Fremgangen begyndte. Den første Koloni anlagdes ved Swan River 1829, men 1848 havde Kolonien ikke naaet de 5000 Indb., hvorfor den anmodede om at blive Deportationssted (se p. 110: 1850—68 er der i det hele sendt omtr. 10,000 Deporterede dertil); 1881 havde Kolonien endnu kun omtr. 30.000 Indb. Da kom Opsvinget ved Opdagelsen af Guldlejerne i Kimberleydistriktet i 1886, og den er stadig efterfulgt af nye Fund i hele Kolonien og nye “rush”; 1891 var der 49.800, 1901 184,124 og i 1911 288,500 Indb. I Aarene 1886—1909 er der udført Guld til en Værdi at 91,§ Mill. Pd. St.; navnlig fra 1901 er Produktionen tiltaget overordentligt; 1909 var Værdien af Udførslen 6.8 Mill. Pd. St. Af andre Metaller udvindes bl. a.