Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
115 Queensland. Victoria. Sydavstralien. Torresstrædet mærkes Thursdayøen som Midtpunkt for Perle- og Trepangfiskeriet her, med den lille By Port Kennedy. b cpangnskenet c. Victoria (Australia felix) var før 1835 et ukendt Land — en Forbryder- P TpJ-u- ng- bl7et a?lagt der 1803 ~ °g kakltes som en Del Ny Sydwales or iilhp Disti iktet; først da de store Guldlejer opdagedes 1851, blev det selv- stændigt. Det er den mindste, men rigeste, bedst befolkede og mest blomstrende af Staterne; af Befolkningen hor c. 3/5 i Byerne. Staten ligger mellem Havet. Murrav og den 141. Længdekreds. Jo længere man fjærner sig fra Bjærgene i nordvestlig Retning, desto ørkenagtigere bliver Landet. Agerdyrkningen har taget et betydeligt Opsvmg; der dyrkes Hvede og andre Kornsorter, Vin. som har tagel mægtigt til i de senere Aai, Tobak, Sukker m. m. Vigtigere er Kvægavlen, som kun staar tilbage for Ny'SydwaIeS ’ Talg, Ost Smør, men især Uld er Hovedudførselsartikler; 1909 var der c 9 Mill Faar. Højst staar dog Bjærgværksdriften; det er Guldet, der har i™?-’ i °g det er eIldnU Stadig den første Indtægtskilde; den i Aarene 1861 190a indvundne Guldmængde vurderes til 285 Mill. Pel. St.- i de senere Aar er <log Produktionen taget betydeligt af paa Grund af den før omtalte Udtømmelse 21™! i”? ,‘ ! 1 Udbytte °g Udstrækni”g »vergaas de nu af Kvartslejerne; "'«lens <le første Guldlejer mest fandtes ved Ballarat, Bendigo osv., er de store Guldd.s nkler ni, fortrinsvis paa Affaldet af Sydpyrenæerne. Der findes ogsaa en slof Del Kul, Sølv, Tin m. ni., men det er forholdsvis ubetydeligt. Victoria, der fik sin Forfatning 1855, deles i 37 Counties. H°vedstaden/M<><>u™e paa begge Sider af Floden Yarra-Yarra og ved Port PMhpbugten er først grundlagt 1835 og skylder Opdagelsen af Guldet sin fabel- røshtø. e b”: d ! aVd<i ?e" 44°"' '8M 23 000 Indbl °g 1011 er den Avslraliens næststøiste By, med Forstæder 589.000 Indb. (over % af hele Statens Befolkning) ■ C(H uchidei sig stadig og er nu sammenvokset med sine to Havnebyer Williams- Zr,.,OSh Melbourne. Byen er meget regelmæssigt bygget med brede Gader, der . ei hverandre i rette Vinkler, har særdeles mange Kirker og mange Pragl- »S- ,S°P ,| '“VerS'lefie,‘: Parlamentsbygningen og det nye Nationalbibliotek, g offentlige Parker som Albertsparken, Carltongarden og især den præglige bola- Indb Har; < enS„Han.Clel °8 Fabriksdrift er ""’f-"-'1 betydelig. Over Geelong, 33.500 . .’m'. en,VCStll8 Arm af Port Phillipbugten, i det bedste Agerdyrkningsdistrikt L i oo’ln lb ’ °g-S‘enkUlSlejer ’ OmeSnen)’ kommer man til Balla- ’ ’ °? r af V18“8ste Gulddistrikter, med stor Industri; nordligere hgger andre Guldbyer som Stamell, c. 5500 Indb., og Bendigo (Sandhurst}, « 600 Mb- og Castleman, c. 8500 Indb. Af Søhavne nævnes Warnambool, e. 67(10 Indb Belfast og Portland, Statens ældste Havn ’ ck Sydavstralien blev grundlagt 1836 som Koloni, men fik først Fremgang Vietnr f Sei) v Kobberminer; imidlertid bragte Opdagelsen af Guldet i Vidona den en Nedgang, som den først lang Tid efter forvandt, idet mange af dens olk udvandrede til Guldlejerne dengang. Staten begrænses mod N. af den -6. Breddegiad mod V. dannes Grænsen af den 129., mod 0. af den 141. Længde- grad, mod S. af Kysten. Medens en stor Del af Landet mod N. og V. er tørt os øi enagtigt, er den sydøstlige Del 0. for Spencerbugten og op langs Flinderskæden meget frugtbar og udmærket skikket til Agerdyrkning; isL avles Hvede, I Se Henseende den staar hejst blandt alle Staterne, men ogsaa andre Kornsorter. Frugt '°™710MaTrM-nV’ SjVer g°dt Udby"e- °gSaa K'-ægavlen, især Faare- avlen (1909. 6,„ M,ll. Faar) er af stor Betydning, og den trænger stadig mere mod 8*