114
Avstrallandet og Polynesien.
tydelig Industri i Læder, Maskiner, Støbegods m. ni. samt store Orangerier i Om-
egnen. Den næststørste By og Havn er Newcastle, med Forstæder 62,400 Indb., ved
Hunters Munding, egentlig bestaaende af mange sammenvoksede Smaabyer, med stoi’
Skibsfart og Udførsel fra Kulgruberne i Omegnen; S. for Sidney ligger Havnen
Bulli, 20,900 Indb. Længere oppe ved Hunter ligger Maitland (East- og West-M.),
33.800 Indb., i en frugtbar Egn, med Uldmarkeder. Grafton ved Clarence, c. 7000
Indb., har Kødkonservesfabrikker og Sølvgruber, Bathurst ved Macquarie, c.
10.000 Indb., er den ældste By hinsides de blaa Bjærge, grundlagt 1818. Endvidere
nævnes den prægtigt beliggende Paramatta ved Floden af s. Navn, 43.600 Indb.,
grundlagt 1788, med Orangerier og Vinavl, Goulburn, c. 11,000 Indb., Orange (med
East-O.), c. 7300 Indb., Tamworth, Albury ved Murray, c. 7000 Indb., med Vin- og
Tobaksavl, og mod SV. den tredjestørste By, den helt moderne Broken Hill, 31,400
Indb., Midtpunkt i et Bjærgværksdistrikt (Sølv). I Riverinadistriktet ligger Denili-
quin samt Fort Bourke og Wagga-Wagga, begge ved Darling. — Til Ny-Sydwales
hører de smaa Øer Norfolk og Lord Howe Island (se p. 127).
I det nyoprettede Forbundsdistrikt, en hidtil øde og ubeboet Egn, Yass-Canberra-
distriktet, har man 1913 lagt Grundstenen til Forbundets Hovedstad Canberra, efter
at man længe havde stridt om, hvilken By der skulde være Rigshovedstaden (Mel-
bourne er den foreløbige Rigshovedstad).
b. Queensland omfatter den nordøstlige Del af Fastlandet med Halvøen York,
Sydgrænsen mod S., dannes næsten helt af den 29. Breddekreds. Før 1859, da Ko-
lonien udskiltes af Ny-Sydwales, kaldtes Landet Moretondistriktet; den første Ny-
bygd blev anlagt 1825. Af Befolkningen var der 1901 c. 9300 Kinesere og 2300 Ja-
panere samt 9300 Polynesiere. Kyststrøget er frugtbart, Bjærgene mindre util-
gængelige end i Ny-Sydwales og de øde Steder i det Indre mindre ørkenagtige.
Staten er i det hele stærkt i Opkomst. Kvægavl er den vigtigste Næringsvej; 1909
var der c. 19,5 Mill. Faar og 4,9 Mill. Stkr. Hornkvæg, og Uld, Talg og Huder er
vigtige Udførselsartikler; Agerdyrkningen staar vel lavere énd i de andre Kolonier,
dog dyrkes der i Kystegnene med godt Udbytte Hvede, Majs, Ris, Sukker. Frugt,
især Ananas og Bananer, desuden Kaffe og Bomuld; Strækningerne mod V. søger
man med Held at frugtbargøre ved artesiske Brøndboringer. Mineralrigdommen er
stor; der findes meget Guld, af Guldlejerne, hvoraf det første opdagedes 1858, er
nu det vigtigste Mount Morganminen; desuden findes der især Sølv, Tin og Kobbel'.
I Bjærgegnene er der stor Rigdom paa Cedertræ og andre gode Træsorter, mod N.
Perle-, Trepang- og Østersfiskeri. Staten, der fik sin Forfatning 1854, deles i 128
Shires.
Hovedstaden Brisbane nær ved Mundingen af Floden af s. Navn har med For-
stæder 139,500 Indb.; den er nu en smuk, godt bygget By med mange fremragende
Bygninger (indtil 1842 var den Forbryderkoloni); en stor Jærnbanebro forbinder
den nordlige og sydlige Del. Ipswich, SV. foi’ Brisbane ved Bremerfloden, c. 23,500
Indb., har Fabrikker, Sukker- og Bomuldsplantagei’ og Kulgruber. Toowoomba, den
betydeligste By i Darling Downs Distriktet, har c. 41,500 Indb.; Maryborough ved
Maryfloden, c. 12,500 Indb., er Havnestad for Guldbyen Gympsie ved øvre Mary,
c. 14,400 Indb.; Rockhampton ved Fitzroy, 20.900 Indb., er Handelsplads for det
nordøstlige Queensland, med rige Guldlejer; en anden viglig Havnestad er Towns-
ville, c. 15,500 Indb.; SV. for den ligger den for sine Guldlejer kendte Charters
Town, c. 25,500 Indb. Den nordligste Koloni paa Østkysten, Cooktown, der er
grundlagt 1873 og skylder Guldlejerne ved Palmerfloden sin Oprindelse, er nu sun-
ket ned til en meget lille By, da Lejerne ikke mere har Betydning. Af Øerne i