Australiens forenede Stater. Ny-Sydwales. 113
sta, til N., Palmerston, med en Længde af henved 2500 km, som endnu ikke er
fuldendt. Telegraflinjerne udgjorde 1910 c. 71,000 km; af særlig Betydning er
Overlandstelegrafen, der 1872 aabnedes fra Adelaide til Palmerston. hvorfra Av-
stralien ved undersøisk Kabel staar i Forbindelse med Java og derved med Evropa
(Linjen fra Adelaide til Falmouth er omtr. 20,000 km); den anden Overlands-
telegraf fra Adelaide til Perth paa Vestkysten aabnedes 1877. Dampskibsforbindel-
sen med Evropa gaar nu mest gennem Suezkanalen.
Forud for Beskrivelsen af de enkelte Stater gives en Oversigt over deres Stør-
relse og Indbyggerantal (1911). De store Byers Indbyggerantal er ligeledes fra 1911.
Forbundsdistriktet.... 2,700 km2 med 1,700 Indb. 0,6 paa 1 km2
Ny-Sydwales......... 801,200 — — 1,648,800 — 1,9 — —
Queensland.......... 1,736,500 — — 614,500 — 0,3 — —
Victoria............. 227,600 — — 1,315,800 — 6 — —
Sydavstralien........ 984,300 — — 410,000 — 0,4 — —
Vestavstralien....... 2,527,500 — — 288,500 — 0,1 — —
Tasmanien.......... 68,000 — — 191,200 — 3 — —
Nordterritoriet...... 1,356,100 — — 4,500 — 0,3 — —
Forenede Stater .... 7,703,900 km2 med 4,475,000 Indb. 0,6 paa 1 km2
Naar hertil kommer Britisk Ny-Guinea eller Papuaterritoriet (229,100 km 2
med c. 350,000 Indb.) samt den lille 0 Norfolk, der ligesom Forbundsdistriktet
styres direkte af Regeringen, er Unionen i alt c. 7,933,000 km2 med c. 4.856.000
Indb) (deri medregnet c. 30,000 Indfødte i Avstralien).
a. Ny-Sydwales, New South Wales, den ældste af Kolonierne, anlagt 1788, var
oprindelig langt større, men efterhaanden er Tasmanien, Sydavstralien, Victoria,
Queensland og endelig det nylig oprettede lille Forbundsdistrikt udskilte, saa at
det nu er 801,200 km2. Det falder naturligt i tre Dele: de for det meste frugtbare,
men smalle Kyststrækninger, det stejlt opstigende, ufrugtbare, men skovbevoksede
Højland og længst mod V. de vidtstrakte Sletter (Riverinadistriktet), der udmærket
egner sig til Kvægavl, Koloniens vigtigste Næringsvej. Den har større Kvæg- og
især Faarehjorde (1909 c. 46,2 Mill. Faar) end nogen anden Koloni, og Ejerne af
Faarehjordene, Squatters, trænger mere og mere ind i Landet. For øvrigt dyrkes
der ogsaa med Udbytte Vin, Tobak og Frugt, især Oranger, m. ni.; men Agerdyrk-
ningen staar i det hele ikke højt; af Kolonierne staar kun Queensland tilbage fol-
den deri. Efter Kvægavlen har Bjærgværksdriften størst Betydning; størst Udbytte
giver Stenkullene, dernæst Guldet, desuden findes Kobber (Cobargruberne), Sølv
og Tin (Gruberne ved Tinterfield opdagedes 1872); ogsaa Industri og Handel er ret
betydelige. Landet ophørte at være Kronkoloni 1856 og fik da sin egen Forfatning,
idet der dog allerede 1843 var blevet indført et lovgivende Raad. Kolonien deles i
41 Counties.
Som i alle Kolonierne overgaar Hovedstaden Sidney langt de andre Byer i
Størrelse, med Forstæder har den nu 632,400 Indb. (1901: 488,000), Avstra-
liens'største By. Den har en meget smuk Beliggenhed ved Port Jacksonbugten, har
især i den ældre Del forholdsvis mange snævre Gader, hvorimod de yngre Partier
har brede Gader og mange prægtige, træbeplantede Avenuer; af Pragtbygningerne
nævnes det 1850 grundlagte Universitet; den er Avstraliens første Handelsplads og
Midtpunkt for Dampskibsfarten samt den første Flaadestation; tillige har den be-
tl. Weitemeyer: Geografisk Haandbog 3