112
Avstrallandet og Polynesien.
pæiske Staters; der var 1909 omtr. 8000 Elementarskoler, Undervisningen er tvun-
gen og næsten overalt gratis samt fri for al religiøs Paavirkmng i bestemt Retning.
Desuden er der mange Privatskoler. For den højere Undervisning sørger Mellem-
skoler (Colleges) og Universiteterne i Sydney, Melbourne, Adelaide og Brisbane.
Offentlige Biblioteker og Museer findes i alle Hovedstæderne, og der er mange
^Af^Næringsvejene er Landbrug, særlig Kvægavl, Bjergværksdrift og
Handel de vigtigste; i de senere Aar kommer dog ogsaa Industri godt med. Det
vigtigste Erhverv er Kvægavlen, navnlig Faareavlen, der især drives af de stoie
Hjordeejere, Squatters, der har uhyre Arealer Jord i Forpagtning af Regeringerne
og ofte ejer flere hundrede tusinde Faar. Avstrallandet er et af de mes dp10du-
cerende Lande; i 1880 udførtes der over 175 Mill, kg, 1909 omtr. 265 Mill, kg i
en Værdi af over 20,2 Mill. Pd. St. (1910 var Værdien c. 28,8 Mill.) Ogsaa Horn-
kvægavlen er i stærk Tiltagen, og konserveret Kød (“frozen meat ’), Smør, Talg og
Huder udføres i store Mængder. Om Kvægbesætningen se ovfr. p 109. toi o'iig.
kan Kvægbesætningen være udsat for store Svingninger ved den Skade, som dels
lange Tørkeperioder, déls Kaniner og Spurve samt Kænguruer og Dingoer tor-
aarsager. Ogsaa Agerdyrkningen, som selvfølgelig kæmper med de
Vanskeligheder, er betydelig; der produceres især vore Kornsorter, navnlig mede
ogsaa Majs, Ris, Sukker, Frugt, Vin, Kartofler m. ni. B j æ r g v æ>ik s d 1 ilt
er meget stor. Avstralien er det mest guldproducerende Land næst Nordamerika.
Allerede i 1826 blev der fundet Guld, uden at det dog blev videre kendt; tørst da
de store Lejer fandtes 1851 i Ny-Sydwales og derefter i Victoria, vaktes Opmær -
soniheden. Der var let Adgang til Guldstøv og Guldkorn i Alluvialdanne serne i
Bjærglandet og i Flodsengene, ja de første Guldgravere ( diggers ) fandt hele Sty
ker (“nuggets”) paa indtil 80 kg; senere fandtes nye Lejer i Queensland Vest-
avstralien og flere Steder, saa at sige over hele Landet, og hvert nyt Fund fremkald e
ny Tilstrømning af Mennesker. Lang Tid var Victoria det
til Produktionen, saa blev det Queensland, nu er det Vestavstralien. Udbyttet a t g
nemlig noget, efterhaanden som Alluviallejerne udtømtes, saa at man maatte gaa i
Dybden og gaa over til mere regelmæssig Drift af Kvartslejerne. Desuden findes
der store Mængder af Kobber, især i Sydavstralien, Ny-Sydwales Victoria, Queens-,
land og Tasmanien, Tin, især i Ny-Sydwales og Queensland, fremdeles Sølv, By, An-
timon osv. samt Jærnerts, der især udnyttes i Ny-Sydwales; endelig maa mæ1]^s
betydelig Kulproduktion, især i Ny-Sydwales, hvor den allerede begyndte 1796 Den
samlede Mineralproduktion i 1909 vurderedes til 23,x Mill. Pd. St.; Guldudføislen s.
Aar udgjorde 2,97 Mill. Unzer. Af den industrielle Virksomhed, der først i
Slutningen af det 19. Aarhundrede har antaget større Former, især i den sydøstlige
Del. kan fremhæves Tekstilindustrien, Ølbryggerierne, Møllebruget og Kød-
konservesfabrikkerne. Handelen, baade mellem Staterne indbyrdes og især med
Udlandet, har i den senere Tid taget et forbavsende Opsving; medens den samlede
Indførsel i 1881 beløb sig til en Værdi af godt 45,2 og Udførslen til 42,3 Mill. PiSt, ,
er Tallene i 1911 stegne til c. 67 og 79,5 Mill. Pd. St. Den allerstørste Del af Han-
delen foregaar selvfølgelig med Storbritannien og de britiske Kolonier dernæst
kommer de nordamerikanske Fristater og Tyskland. Handelsf laaden >e-
stod 1911 af 2770 Skibe (deraf 1235 Dampskibe) med c. 408,000 Tons Drægtighed.
Samfærdselsmidlerne har udviklet sig i en tilsvarende Grad. Jernbane-
nettet havde i 1911 en Længde af omtr. 27,640 km (1895: 18,700); navnlig er de
østlige og sydøstlige Egne godt forsynede; Anlæggene over Bjærgene til det Indre
har været særlig kostbare; det største Anlæg er Fastlandsbanen fra S., Poit Augu-