Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Befolkning og Kolonisation. Australiens forenede Stater. 111 Rang, men egentlig var Kolonierne helt politisk selvstændige, da Guvernørens Ret til at sanktionere de Love, som vedtoges af Parlamenterne, kun saa at sige var for- mel. Ønsket om en nøjere Sammenslutning mellem Kolonierne, i Lighed med den canadiske Union, førte til et Forbundskonvent i Sidney i 1891, som gjorde Udkast til en Fællesforfatning. Men den blev dog først til Virkelighed ved den i det en- gelske Parlament den 9. Juli 1900 vedtagne Lov, hvorefter Staterne fra 1. Jan. 1901 udgør Avstraliens forenede Stater („The Commonwealth of Australia“), der bestaar af de 6 Stater („Original States“) Ny-Sydwales, Queensland. Victoria, Sydavstralien, Vestavstralien og Tasmanien samt Territoriet Nordavstralien, og efter hvis Forfatning den udøvende Magt er i Hænderne paa den kongevalgte Ge- neralguvernør, som udnævner Forbundsministrene og har den øverste Magt over Hær og Flaade, medens den lovgivende Magt tilkommer et Forbundsparlament, delt i et Senat — 6 Medlemmer fra hver Stat, valgte paa 6 Aar, Halvdelen hvert 3. Aar — og Repræsentanternes Hus — Medlemmer valgte paa 3 Aar, Antal efter Staternes Størrelse —, sammen med den af Generalguvernøren repræsenterede Kongemagt. Under Fællesregeringen hører Sager som Forholdet til Moderlandet og fremmede Stater, Forsvar, Finanser, Handel. Skibsfart, Jærnbanevæsen, Post- og Telegrafvæsen, Toldvæsen, Mønt og Vægt, Fyrvæsen m. m., medens de enkelte Stater hver har deres Guvernør og Parlament (delt i to Kamre, for det meste kal- dede „Legislativ Council“ og „Legislativ Assembly“), der styrer alle de særlige An- liggender. Forbundet har en lille Hær, der 1912 talte c. 168,000 Mand, (de vaaben- der kan indkaldes, angives til 745,000), hvoraf de allerfleste er Frivillige, Milits og Medlemmer af Skytteforeninger; Flaaden bestod 1912 af 20 Skibe, mest mindre Fartøjer, med en Besætning paa omtr. 2000 Mand. Medens saaledes Militærudgifterne er meget smaa, hvilket ogsaa gælder Udgifterne i kirkelig Hen- seende (se ndfr.), er de saa meget større med Hensyn til Forvaltning, Skolevæsen, Samfærdselsmidler, Vandledninger ni. ni., saa at Statsgælden er meget betyde- lig, c. 267,1 Mill. Pd. St.; Budgettet 1911—12 lød paa: Indtægter c. 20,55, Udgifter 22,7 Mill. Pd. St. Den indvandrede Befolkning (1911 indvandrede 141.900) er aldeles over- vejende Englændere, Skotter og Irere samt en Del Tyske og Skandinaver, som dog hurtig angliseres. Desuden findes der en Del Kinesere, som sammen med Blan- dingsfolkene opgives til c. 23,000 og især arbejder i Guldminerne, nogle Japanere og en Del Polynesiere („Kanaker“), der ogsaa for det meste er Arbejdere. I den senere I id har man dog søgt at hæmme Indvandringen af Kinesere, ligesom man ogsaa stræber efter at erstatte Polynesierne med Hvide. Den hele Befolkning udgjorde 1911 c. 4.5 Mill. (1851: 400.000, 1861: 1,7 Mill., 1881: 2.3 Mill., 1901: 3,774,000). Som ved alle Kolonisationer med en stor og pludselig Indvandring er Mændene i stor Overvægt; 1909 var der omtr. 303.000 flere Mænd end Kvinder. De kirkelige Forhold er helt fri, og Kirker og Gejstlighed vedligeholdes og lønnes kun af de enkelte Menigheder. De allerfleste hører til den anglikanske Kirke; desuden er der en stor Del Presby terianere, Metodister, Lutheranere m. ni.; i alt er vel 7/io af Befolkningen Protestanter; Romersk-Katolikkerne udgør omtr. V4; Jødernes Antal angives 1911 til omtr. 17,000; fremdeles en Del Muhamedanere og Hedninger, bl. a. Buddhister. — Der gøres i de senere Aar meget for Oplys- ningen. Almueundervisningen staar paa Højde med de nord- og mellemevro-