Befolkning og Kolonisation. Australiens forenede Stater.
111
Rang, men egentlig var Kolonierne helt politisk selvstændige, da Guvernørens Ret
til at sanktionere de Love, som vedtoges af Parlamenterne, kun saa at sige var for-
mel. Ønsket om en nøjere Sammenslutning mellem Kolonierne, i Lighed med den
canadiske Union, førte til et Forbundskonvent i Sidney i 1891, som gjorde Udkast
til en Fællesforfatning. Men den blev dog først til Virkelighed ved den i det en-
gelske Parlament den 9. Juli 1900 vedtagne Lov, hvorefter Staterne fra 1. Jan.
1901 udgør
Avstraliens forenede Stater
(„The Commonwealth of Australia“),
der bestaar af de 6 Stater („Original States“) Ny-Sydwales, Queensland. Victoria,
Sydavstralien, Vestavstralien og Tasmanien samt Territoriet Nordavstralien, og
efter hvis Forfatning den udøvende Magt er i Hænderne paa den kongevalgte Ge-
neralguvernør, som udnævner Forbundsministrene og har den øverste Magt over
Hær og Flaade, medens den lovgivende Magt tilkommer et Forbundsparlament,
delt i et Senat — 6 Medlemmer fra hver Stat, valgte paa 6 Aar, Halvdelen hvert
3. Aar — og Repræsentanternes Hus — Medlemmer valgte paa 3 Aar, Antal efter
Staternes Størrelse —, sammen med den af Generalguvernøren repræsenterede
Kongemagt. Under Fællesregeringen hører Sager som Forholdet til Moderlandet og
fremmede Stater, Forsvar, Finanser, Handel. Skibsfart, Jærnbanevæsen, Post- og
Telegrafvæsen, Toldvæsen, Mønt og Vægt, Fyrvæsen m. m., medens de enkelte
Stater hver har deres Guvernør og Parlament (delt i to Kamre, for det meste kal-
dede „Legislativ Council“ og „Legislativ Assembly“), der styrer alle de særlige An-
liggender. Forbundet har en lille Hær, der 1912 talte c. 168,000 Mand, (de vaaben-
der kan indkaldes, angives til 745,000), hvoraf de allerfleste er Frivillige,
Milits og Medlemmer af Skytteforeninger; Flaaden bestod 1912 af 20 Skibe,
mest mindre Fartøjer, med en Besætning paa omtr. 2000 Mand. Medens saaledes
Militærudgifterne er meget smaa, hvilket ogsaa gælder Udgifterne i kirkelig Hen-
seende (se ndfr.), er de saa meget større med Hensyn til Forvaltning, Skolevæsen,
Samfærdselsmidler, Vandledninger ni. ni., saa at Statsgælden er meget betyde-
lig, c. 267,1 Mill. Pd. St.; Budgettet 1911—12 lød paa: Indtægter c. 20,55, Udgifter
22,7 Mill. Pd. St.
Den indvandrede Befolkning (1911 indvandrede 141.900) er aldeles over-
vejende Englændere, Skotter og Irere samt en Del Tyske og Skandinaver, som dog
hurtig angliseres. Desuden findes der en Del Kinesere, som sammen med Blan-
dingsfolkene opgives til c. 23,000 og især arbejder i Guldminerne, nogle Japanere og
en Del Polynesiere („Kanaker“), der ogsaa for det meste er Arbejdere. I den senere
I id har man dog søgt at hæmme Indvandringen af Kinesere, ligesom man ogsaa
stræber efter at erstatte Polynesierne med Hvide. Den hele Befolkning udgjorde
1911 c. 4.5 Mill. (1851: 400.000, 1861: 1,7 Mill., 1881: 2.3 Mill., 1901: 3,774,000). Som
ved alle Kolonisationer med en stor og pludselig Indvandring er Mændene i stor
Overvægt; 1909 var der omtr. 303.000 flere Mænd end Kvinder.
De kirkelige Forhold er helt fri, og Kirker og Gejstlighed vedligeholdes
og lønnes kun af de enkelte Menigheder. De allerfleste hører til den anglikanske
Kirke; desuden er der en stor Del Presby terianere, Metodister, Lutheranere m. ni.;
i alt er vel 7/io af Befolkningen Protestanter; Romersk-Katolikkerne udgør omtr.
V4; Jødernes Antal angives 1911 til omtr. 17,000; fremdeles en Del Muhamedanere
og Hedninger, bl. a. Buddhister. — Der gøres i de senere Aar meget for Oplys-
ningen. Almueundervisningen staar paa Højde med de nord- og mellemevro-