118
Avstrallandet og Polynesien.
er som omtalt (se p. 110) helt uddøde. Da Dalene er meget frugtbare, indtager
Agerbrug og Kvægavl en meget vigtig Plads i Erhvervslivet; det er især Hvede og
Havre, Frugt og Kartofler, som dyrkes; Faareavlen er ogsaa stor (1909: c. 11,7 Mill.
Faar). Af Mineralier findes der navnlig Tin, Kobber, Jærn, Guld (1909 var Vær-
dien af Produktionen 1,2 Mill. Pd. St.) og Kul. Foruden Uld, der er Hovedudførsels-
artiklen, udføres især Hvede, Frugt, Tømmer, Metaller (navnlig Tin og Guld) og
Tran. Staten fik sin fri Forfatning 1856; den deles i 18 Counties.
Hovedstaden Hobart (Hobarttown) mod S. har en sund Beliggenhed ved højre
Bred af den brede Derwent, noget fra dens Udløb i Stormbugten og ved Foden af
Wellingtonbjærget; betydelig Handel, 41,800 Indb. Ved en Jærnbane er den for-
bunden med Nordlandets Handelsby, Launceston ved Tamarfloden, 25,200 Indb.
g. Nordterritoriet, mellem den 26. Breddekreds og Nordkysten og mellem den
129. og 141. Længdekreds, 1,356,100 km2, har hidtil ikke opfyldt de Forventninger, .
man har stillet til det, og det har kostet den britiske Regering meget, uden at det
hidtil har frugtet. Efter flere mislykkede Forsøg fandt Kolonisationen Sted 1854
fra Sydavstralien; 1863 lagdes Landet ind under Sydavstralien; 1865 deltes det i
Alexandraland, der omfatter det meste af Fastlandet og kun mod NØ. berører Car-
pentariabugten, og Arnhemland, Halvøen mellem denne Bugt og Queens Channel;
fra 1. Jan. 1911 er Territoriet lagt umiddelbart ind under Forbundsregeringen.
Landet er til Dels endnu ukendt, men saa meget kan dog siges, at medens Alexan-
draland for en stor Del er Ørken, er Arnhemland for det meste frugtbart med
rigelig Fugtighed og vistnok godt skikket til Tropeavl, saaledes Sukker, Kaffe og
Bomuld, men i Hovedsagen er dog de hidtil gjorte Forsøg mislykkede. Ogsaa for
Kvægavlen er der gode Betingelser (1909: 43,400 Faar). Kysterne har gode Havne,
og Mineralrigdommen er sikkert ikke ringe, navnlig er der Tin. Guld og Kobber,
men den er heller ikke videre udnyttet endnu (1909 var Værdien af hele Produk-
tionen 64,700 Pd. St., deraf Tin 32,700, Guld 24,900). Der udføres en Del Tømmer;
ved Kysterne er der Perle- og Trepangflskeri. Befolkningen er overordentlig ringe,
1904 angaves den til 3800. hvoraf 2100 Kinesere. 1911 til 4500.
Den eneste By af nogen Betydning er den ,1869 grundlagte Palmerston (Port
Darwin) ved Darwinbugten, med en fortrinlig naturlig Havn, men den har knap
1000 Indb. — Den største af Kystøerne, Melville, er beboet af Indfødte, der staar
uden for al Civilisation.
POLYNESIEN
§ 6. Almindelig Karakteristik.
Det indre Øbælte, de egentlige australske Øer, bestaar af bjærgfulde, til Dels
vulkanske Øer; de fleste er store og har en med Fastlandts Kyster nogenlunde
parallel, langagtig Form. De maa betragtes som en Fortsættelse af Fastlandet, hvil-»
ket ogsaa viser sig ved Undersøgelsen af Havbunden. Det ydre Øbælte, de af det
dybe Hav omgivne oceanske Øer, bestaar af meget smaa, for det meste runde Øer;
utallige, kan man næsten sige, er kun nogle faa Kvadratkilometre; enten er de
høje vulkanske Øer, eller helt lave. Koralrev: paa Grund af fortsatte Hævninger
kan dog nogle rage flere Hundrede ni i Vejret.