Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Aordterritoriet. Ahn. Karakteristik af Polynesien. 119 Paa Grund af den overordentlig store Udstrækning. Øriget har, og de mange Forskelligheder baade i Bygning og organisk Liv er det umuligt at give en samlet Fremstilling al Naturforholdene. Nogle fælles ,Træk kan dog fremhæves. Som allerede sagt ligger de fleste af Øerne i det tropiske Bælte; men Heden mildnes af Passatvindene, og desuden virker Havet udjævnende paa Aarstiderne, saa at Klimaet paa mange af Øerne er en evig mild Sommer. Honolulus Middel- temperatur er saaledes 23,3o C., Januars er 20,9 o, Avgusts 25,3 °. Endnu mindre Foiskel ei der i Apia paa Samoaøerne, hvor Middeltemperaturen er 25,3° C., Julis ei 24,i °, Februars 25,9 °. De lave Øer lider tit af Mangel paa Regn; de højere er noget bedre stillede, da de lettere optager de Vanddampe, Passatvindene fører med sig. Baade om Plante- og Dyreverdenen gælder det. at Rigdommen paa Ar- ter tager af, jo længere man kommer mod 0. Saaledes har Ny-Guinea væsentlig en Vegetation som de indiske Øers. Det indre Øbælte har endnu Fastlandets Plante- verden, men paa de ydre Øer minder kun en stor Casuarine, som af Beboerne bru- ges til at plante paa Gravene, om Fastlandet. Af Kulturplanter er der mærkeligt nok langt flere end paa Fastlandet. Særlig vigtig er Kokuspalmen, der trives bedst mellem 15 o n. Br. og 20 o s. Br.; dernæst Sagopalmen (Ny-Guinea), Pisangen eller Bananen (Paradisfigenen), Brødfrugttræet („tre Træer er nok til et Menneskes Underhold“), og af nærende Rødder Yanis, Bataten og Taro (paa Sandwichøerne). Desuden maa mærkes Papirmorbærtræet, hvis Bast bruges til Beklædningsstoffer, og den nyzealandske Hør. I Dyreverdenen er der som paa Fastlandet en stor Fattig- dom paa Pattedyr; Pungdyret og Dingoen findes, ligesom ogsaa Flagermus og Rotter; Insektverdenen er ikke meget udviklet; mest Rigdom er der paa Fugle. Den indfødte Befolkning falder i to, i legemlig og sproglig Henseende forskellige Afdelinger. Paa det indre Øbælte bor Papuaerne med ejendommeligt kruset Haar (af det malayiske Ord Papuwah, der betyder k-rushaaret) og næsten sort Hudfarve (deraf Navnet Melanesiere). De staar paa et lavt Kulturtrin, har ikke ordnede Samfund og er mistroiske mod Fremmede; paa mange af Øerne hersker endnu Kannibalismen. Paa Ny-Zealand og det ydre Øbælte bor kraftige, smukt byggede tolk af lysegul Hudfarve, som hos nogle gaar over i det olivenbrune; de benævnes Mikronesier.e (paa Marianerne, Carolinerne, Gilbert- og Marshallsøerne), som i øvrigt i Udseende nærmer sig noget Papuaerne, og Polynesien, og begge maa henregnes til Malay erne. Det er et Naturfolk med alle dets Dyder og Laster. Over- alt findes hos dem den mærkelige Skik Tabu (o: afmærket), der beror paa deres religiøse Forestillinger, og hvorved visse Personer eller Genstande erklæres for hel- lige og urørlige; Barnemord og Menneskeæderi var ogsaa almindelige. Nu er det dog blevet anderledes, efter at Indbyggerne er komne i Berøring med Evropæerne; de viser sig nemlig meget modtagelige for Kultur, desværre ogsaa for dens mindre gode Sider. Deres Tal indskrænkes ogsaa stadig. § 7. Det indre Øbælte. a. Ny-Guinea (af Englænderne kaldet Papua, af Franskmændene Papuasie), mellem 0° 19' og 10« 43’ s. Br. og mellem 131 o 12’ og 150» 48’ ø. L., opdagedes 1526 af Spanieren Jorge de Meneses; Kysterne er efterhaanden undersøgte af mange, deriblandt Torres (1606), Dampier (1699) og Cook (1770), men man lærte dem dog først bedre at kende ved Omen Stanley (1849) og Moresby (1872), saaledes at Kystlinjen nu omtrent er helt afsat. Det Indre er endnu for en stor Del helt ukendt, skønt der især i de senere Aar er gjort mange Forsøg paa at trænge ind i