122
Avstrallandet og Polynesien.
pladsen for Fiskeriet (Perler, Trepang) er Seloe; af de smaa Havne nævnes
Friedrich Wilhelms Hafen, Konstantin Hafen og Berlinerhafen. — Ved Nordkysten
er der paa Hansaøen en virksom Vulkan (1300 m).
b. Bismarcks-Arkipelaget (tidligere kaldet Ny-Britanniens Arkip.), ved Ny-
Guineas Nordøstkyst mellem den 142. og 154. Længdekreds, opdaget 1616 af Le
Maire og Schouten, bestaar af to større langagtige Øer, Ny-Pommcrn eller Birara
(Ny-Britannien), omtr. 24,000 km2, og Ny-Mecklenborg eller Tombara (Ny-Irland),
12,000 km2, desuden af Øen Ny-Hannover og de vestligere beliggende Admiralitets-
øer samt en Vrimmel af mindre Øer, tilsammen over 47,000 km2. De bjærgfulde og
til Dels vulkanske Øer (Toppe paa omtr. 1200 m) har Flora og Fauna omtrent som
Ny-Guinea, men er for øvrigt kun lidet kendte. Beboerne, meget vilde Papuaer,
udgør c. 150,000 (1906 angaves Befolkningen til 188,000, hvoraf c. 500 Ikke-IncU
fødte); de lever især af Agerdyrkning og Fiskeri; der udføres mest Kopra (Kerner
af Kokusnødden) og Trepang.
Arkipelaget ejes af Tyskland, idet det fra 1884 har staaet under Ny-Guinea
Kompagniet, indtil den tyske Regering overtog det 1899. Hovedsædet for Kolonial-
regeringen (ogsaa for Kejser Wilhelms Land) er Herbertshöhe paa Gazellehal'øen
paa Ny-Pommern.
c. Salomonsøerne, 0. for Ny-Guinea, mellem 154° 40’ og 162° 30' ø. L., op-
dagedes og opkaldtes 1567 af Alvara Mendana, som paa en senere Rejse ikke kunde
finde dem igen, hvorefter de atter opdagdes 1768 af Bougainville. De bestaar af to
Rækker, der gaar fra NV. til SØ., og af en Mængde mod N. lejrede Koralrev; i den
nordlige Række er Buka, Bougainville, Choiseul, Lsabel og Malatta (Malanta), i
den sydlige Række Ny-Georgia, Guadalcanal- og San Critobal de største. Det er
bjærgfulde, for en Del vulkanske Øer — saaledes paa Bougainville den 3070 m
høje, virksomme Vulkan Balbi —, der er stærkt skovbevoksede og frugtbare; men
deres Indre er kun lidet kendt; tilsammen har de et Fladeindhold af omtr. 32,000
km2. Beboerne, omtr. 210,000, er meget vilde Papuaer, der mest lever af Agerdyrk-
ning.
De fleste af Øerne ejes af England; 1886 overlodes Buka, Bougainville, Choi-
seul og Ysabel til Tyskland, der dog atter 1899 afstod de to sidste til England. De
engelske Besiddelser er 21,600 km2 med 150,000 Indb., de tyske 10.000 km2
med 60,000 Indb.
d. Den lille Santa Cruz Gruppe SØ. for Salomonsøerne, opdaget 1595 af
Mendana, atter opdaget 1767 af Carteret, der kaldte den Dronning Charlotte Øerne,
c. 940 km2, hvoraf den største er Santa Cruz (560 km2), med c. 8000 Papuaer, be-
staar dels af bjærgfulde, vulkanske Øer, dels af lave Koraløer. Den mest kendte ei
Vanikoro eller La Pérouse, paa Tanikora er der en 670 m høj virksom Vulkan. —
Mod SØ. ligger den lille Tucopiagruppe (66 km2), som er beboet af en Blanding af
Papuaer og Polynesiere. Øerne er fra 1898 i engelsk Besiddelse.
e. Ny-Hebriderne, der 1606 opdagedes af Quiros, er med de^ mod N. liggende
Banksøer (c. 800 km2) og de smaa Torresøer c. 13,200 km2; de er for det meste
bjærgfulde, vulkanske Øer, der hæver sig til c. 1600 m; paa den lille Ambrym havde
Vulkanen Marum et heftigt Udbrud 1894; de største og frugtbareste af Øerne er
Espiritu Santo og Mallicollo; sydligere ligger Efate eller Sandwichøen. De har
c. 50,000 Indb., Papuaer blandede med polynesiske Elementer, som lever al Ager-
dyrkning og Fiskeri; Kopra og Kaffe m. m. udføres, tidligere udførtes ogsaa San-
deltræ. men det er nu her som andre Steder i Avstralien forsvundet. Vegetationen
er særdeles yppig. Frankrig besatte 1886 to af Øerne; men 1887 dannedes der en
fransk-engelsk Kommission, der holder Kontrol med Øgruppen.