Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Sydamerikas Andes. 143 cagua, og flere Toppe rager over den 5600 m høje Snelinje, som Sajama, 6400 m, Parinacota, 6550 m, og Pomarape, 6600 m. I de østlige eller Bolivias Cordillerer er Toppene endnu højere, saaledes Illimani, 6860 m, og Illampu eller Sorata, 6550 m. Nevadas i denne Kæde har mere spidse og sønderrevne Former i Modsætning til de vestlige Cordillerer, hvor Kegle- eller Kuppelformen er fremherskende. 0. for Boli- vias Cordillerer findes mange Tværkæder til Dels i vestøstlig Retning; den betyde- ligste er Cochabambas Bjærge, der danner Vandskellet mellem Maranon og La Plata. Mellem de to mægtige Cordillerer fortsættes Højsletterne i Bolivias Højslette mellem 22 og 15° s. Br., c. 105,000 km2 og en Gennemsnitshøjde af 3600—4000 m, en stor Saltørken. Af enkelte Dele nævnes mod S. Despobladoplateau eller Potosis Plateau med de udstrakte Saltlaguner Pampa de Sal og Vulkanen Ollagua, ragende Antisana i Ecuador. henved 6000 m op over Sletten. Mod Vest begrænses denne Slette af Randbjærgene Serranias de^Sililica, over hvilke der gaar Passer paa indtil 4700 m. Desuden er der Plateauet om Titicacasøen; den ørige og dybe Sø, c. 8300 km2 (3810 m o. H.), staar ved Floden Desaguadero mod S. i Forbindelse med Aullagas, c. 3000 km^, 3700 m o. H., ogsaa kaldet Pooposøen. Jærnbanen fra Kysten (Mollendo) til Titicacasøen, Arequipa-Punobanen, er et storartet Anlæg, hvis højeste Punkt ligger 4580 m o. H., over 2000 m højere end Paciflcbanens, over 3400 m højere end Gotthardstunnelens højeste Punkt. Efter at man i de peruanske Cordillerer har oversteget Cuzcos Bjærg knude (c. IOV20 s. Br.), forener de to Cordillerer sig som berørt ved Lima i Pascos Bjærg- knude for atter at dele sig i tre Kæder, hvoraf den vestligste, der løber parallelt med Kysten, har Toppe, som rager over Snegrænsen (Huascan, 6720 m); imellem dem løber Maranon og dens Biflod Huallaga. Alle tre løber sammen NØ. for Punta Parina i Bjærgknuden Lo ja, en Højslette paa 2200 m Gennemsnitshøjde. Herfra gaar Quitos Cordillerer mod N. i to Parallelkæder, Vest- og Østcordillererne, inde- sluttende en 40—60 km bred Højslette, der ved Tværkæder deles i flere Bækner. Cuenzas, Riohambas og Quitos. Intetsteds i Andeskæden findes saa mange gigan- tiske Toppe trængte sammen. I den vestlige Kæde ligger Chimborazzo, 6250 m,