Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
142 Amerika. Porfyr tager betydeligt til i Højden, idet Middelhøjden er c. 4o00 m, og den er meget vanskelig at overstige; kun eet af Passerne, Ranco- eller Lifenpasset, , erlavt, c. 900 m, af de andre er intet under 2500 m, de fleste 3500 til 4000 m. Mod Ä . fal- der Kæden af i korte, med Skov, Frugthaver og Græsgange bedækkede Tværkæder, men ellers gør Kæden selv et nøgent, øde Indtryk; mod 0. ledsages den al lang- strakte Parallelkæder. Kæden kulminerer i Aconcagua, 7035 m, Amerikas højeste Punkt ved hvis Sydfod gaar det mest benyttede Pas, Cambre- eller Uspallatapasset, over hvilket er ført den første transandine Bane fra Valparai- so til Buenos Aires med en Tun- nel; af andre Højdepunkter og Vulkaner nævnes Villarica, c. 5000 m, Maipo, 5880 m, San José, 6100 m, Tupangato, 6710 m, Mercedario, 6800 m, Copia- po, 6000 m, og Llullaillaco, 6170 m. 2. M ellemandes. Allerede N. for Aconcagua begynder Bjærgene at dele sig, idet de mod 0. ledsages af Parallelkæ- der, men først ved 240 s. Br. udvider Systemet sig betydeligt; ved Huanucos og Pascos Bjærg- knuder omtrent ved Lima for- ener disse Parallelkæder sig igen med Hovedkæden. Paral- lelkæderne og deres Udløbere er for det meste bedækkede med frodig Vegetation; men hele den vestlige Kæde lige op til Punta Parina er nøgen, fal- der stejlt af og giver hele deii paa Regn fattige Kyst et øde Udseende; i den klare Luft ser .det ud, som om Snetoppene" hænger ud over Havet. Mellem Parallelkæderne og de egentlige Cordillerer ligger langstrakte Pasvej i Peru. Højsletter; N. for Aconcagua begynder de med Riojas og Mendozas Højslette, nordligere ligger Catamarcas og Tucumans og endelig Atacamaørkenen mellem 19 og 26 0 s. Br., hvis nordlige Del kaldes Pampa de Tamarugal, ligesom de andre en ufrugtbar tør Flade, da der næsten helt mangler Regn; men ved dens store Rigdom paa Mineralier (Salt, salperlersurt Natron, Kobber, Sølv, Boraks) har den faaet Be- tydning og har været et Tvistens Æble mellem Chile og Peru—Bolivia. Her ligger Saltagunerne Punta Negra og Salina de Atacama, (2300 W), 2660 og 2250 m over Ha'som umiddelbar Fortsættelse af Chiles Cordillerer kan egentlig kun Perus Cor- dillerer eller Vestcordillererne betragtes, da de har samme geognostiske Sammen- sætning. Ved Aricabugten begynder atter Vulkanerne, som var ophørte N. for Acon-