Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Sydamerikas Kyster og Jordbundsforhold. 141 Dios og Fastlandet, Pehasgolf, Halvøen Taytao samt Corcovadobugten og Aucud- bugten, de to sidste mellem Chiloe og Fastlandet. Derpaa bliver Kysten atter ens- formig, gaaende omtrent lige mod N. c. 2660 km til Arica — Valdivia, c. 40 o s. Br., er den bedste Havn, mindre god er Havnen ved Valparaisobugt — og saa mod NV. c 2000 km til Fastlandets vestligste Punkt Punta Pariha, 81 ° 19’ v. L.; Kysten er gennem- gaaende høj. Den stejle Kyst drejer fra Punta Parina mod NNØ. og N. til Panama- tangen; den største Indskæring er Guayaquilbugten med Øen Puna- desuden mær- kes Chocobugten, Kap Corrientes og S. Miguelbugten ved Landtangens Begyndelse- Strækningen er ikke blottet for Havne, men de har ikke stor Betydning, da Andes- bjærgene her er saa vanskelige at passere. Sydamerikas længste Udstrækning, fra Punta Gallinas til Kap Hoorn, er c. 7500 km, fra Kap San Roque til Punta Parina er der c. 5100 km. Fem Sjettedele ligger paa den sydlige Halvkugle, fire Femtedele i det hede Bælte § 3. Jordbundsforhold og Floder. Som det er sagt, er Hovedtrækkene i Jordbundsforholdene følgende: et kolos- salt Bjærgsystem mod V., mindre Højlande og Bjærgpartier mod 0., og i Midten uhyre Lavlande, gennem- strømmede af Floder. a. Det vestlige Bjærg- system fra Udlandet til Pa- namatangen sammenfattes under Navnet Cordilleras de los Andes eller Andesbjær- gene, et Navn, der kommer Tværsnit af Sydamerika ved c. 15. Breddegrad. al indiansk og sæltes i Forbindelse med Antisfolket i Peru. De begynder som en enkelt Bjærgkæde, men udfolder sig mere og mere paa deres Vej mod Nord, indtil de taber sig ved det caribiske Hav og Panamatangen. Man kan dele dem i de en- keltkædede Sydandes, indtil Aconcagua under 32*/20 s. Br., de dobbeltkædede lelleniandes med plateauagtige Høj dale, Bjærgknuder og Bjærgsøer, indtil Pasto under 1 o n. Br., og de forgrenede Nordandes, skilte ved dybe Dalsænkninger. 1. Sydandes. De begynder ved Kap Hoorn paa Øen Hermita, en c. 150 m høj Klippe, og hæver sig allerede paa Udlandet til Toppe paa over 2000 m, det højeste unkt er Darwin, 2100 m; mægtige Gletschere opfylder Øen; ved det af en Tvær- spalte i Bjærgene dannede Magelhaesstræde er Højden c. 1000 m, Snelinjen ligger mellem 900 og 1100 m. Ved 47° s. Br. træder Kæden hen til Kysten, og hermed be- gynder de smalle Patagoniens Cordillerer, der naar til c. 42° s. Br.; mod V. ledsages de af talrige høje Klippeøer — saaledes findes paa Magdaleneøen den 1660 m høje Vulkan Molalat der er Begyndelsen til de nordligere Kystcordillerer, mod 0. gaar de over i det patagoniske Plateau; Kamhøjden er c. 1000 m, Snelinjen ligger ved 1600 m. Højderne, der rager over denne, kaldes her som i hele Systemet Neva- das, de Høj stepper, der ligger under den, og hvor Klimaet umuliggør eller hæmmer kulturen, 'Påramos (i Peru Punas). Endepunktet for denne Kæde kan sættes om- trent ved Passet Perez (eller Boquete di) Rosales, 1010 m. Af Toppene hvoraf mange er Vulkaner, nævnes San Valentin, 3870 m. Corcovado, 2290 m os Minchin- madiva, 2480 m. De chilenske Cordillerer, der gaar omtrent til 24 o s. Br., fjærner sig noget mere, or det meste 50 75 km, fra Kysten. Den smalle Kæde med bratte Vægge af rødt