140
Amerika.
SYDAMERIKA')
§ 2. Ydre Omrids.
Det henved 18 Mill, km2 store Sydamerika har ikke mange store Indskæringer,
Halvøer og betydelige Bugter mangler næsten helt. Vestkysten er med faa Und-
tagelser stejl Kyst; Østkysten er noget mere afvekslende.
Nordkysten fra den dariske Bugt til Pariabugten langs det caribiske Hav ei-
tlen mest indskaarne; den lige Afstand er omtrent 1800 km, Kystens Længde mindst
det dobbelte. Det er afvekslende lave og stejle Kyster, saaledes er Kysterne ved
den dariske Bugt, der skærer ind til 8» n. Br., og ved Maracaibogolf, som ved en
smal Kanal staar i Forbindelse med Maraca'ibosøen, lave; den sidste Bugt begræn-
ses af Halvøerne Guajiro, endende i Punta Gallinas, 12° 24’ n. Br., og Paraguana.
Længere mod 0., hvor Venezuelas Bjærge nærmer sig Kysten, bliver den stejl,
ledsaget af Øer. Uden for Pariabugten ligger Øen Trinidad; det nordlige smalle Stræde
ind til Bugten kaldte Columbus paa Grund af Ækvatorialstrømmen, der vanskelig-
gør Sejladsen, for Dragesvælget (Boca del Drago). Fra Pariabugten gaar Nordøst-
kysten til Kap San Roque, næsten 3500 km, med kun faa Indskæringer, som Sao
Luiz Bugten. Det er for det meste kun flad Lerkyst, især ved Amazonflodens Mun-
ding; Floden aflejrer desuden store Dyndmasser, saa at det er en af-de daarligste
Kyststrækninger i Verden, uden Havne, bedækket med Mangroveskove og over-
svømmet i Regntiden. Fra Kap San Roque drejer Kysten over Fastlandets østligste
Punkt Kap Branco, 34° 48 v. L., mod S., c. 2200 km, til Kap Frio, stadig flad og*
ensformig; der findes kun faa gode Havne som Pernambucos og Bahias ved Alle-
helgensbugt. Kysten til Sydspidsen af Sydamerika, c. 4400 km, ér først stejl til Kap
Santa Marta med gode Havne (Rio Janeiros), derpaa bliver den atter flad, en ud-
præget Lagunekyst med store Strandsøer som den 250 km lange Laguna dos Patos
(?: Andesøen); La Platas mægtige Mundingsbugt har en stejl Nordkyst, medens
Sydkysten er aldeles flad; Bugten er opfyldt af Sandbanker og vanskelig at besejle.
Efter at den flade og ensformige Kyst er bøjet om Kap Corrientes, dannes der en
Række store, af Havet udvaskede Bugter uden gode Havne, som Bahia Blanca Bug-
ten, San Matias Golf, begrænset mod S. af Halvøen Valkes, og San Jorge Golf, be-
grænset mod S. af Kap tres Puntas. «
Det c. 600 km lange Magelhaesstræde mellem Ildlandet og Fastlandet begynder
ved Kap de las Virgenes med lave Kyster og faar derpaa, efter at det er tvunget i
sydlig Retning ved den fremspringende Halvø, som ender i Kap Froward, 53 0 54’
s. Br., stejle Kyster; Sejladsen, som af en god Damper tilbagelægges i halvandet
Døgn, snor sig ud og ind mellem Klipper og Isfjælde; men naar man farer vild i
de snævre Stræder, kan Sejladsen forsinkes i Uger. Strædet ender mod V. ved Kap
Pillar. Udlandet og dets sydøstlige Udløber, Statenø er skilte ved Le Maire Strædet;
Udlandet ender, som alt nævnt, i Kap Hoorn, 55 0 59’ s. Br.
Den første Del af Vestkysten til Øen Chiloe, c. 42 0 s. Br-., c. 1500 km. har den'
samme Karakter som Udlandets Vestkyst, stærkt indskaaren med utallige Klippeøer,
smalle Stræder og Bugter; her nævnes Trinidadgolf mellem Arkipelaget Madre de
g Oni Udtalen af spanske og purtugisiske Navne gives følgende Antydninger. Span-sk: b onrtr. soinv;
ch = tsj ; gue og gui = ge og gi; que og qui = ke og ki; j = aspireret h (x erstattes nu næsten overalt af j);
11, n — Ij, nj. Portug; ä, é, Ö udtales med Næselyd (omtr. som ang osv.) ao = a-ng; ch = sj; j
foran Vokaler = sj; Ih, nh = ]j, nj; in i Enden af Ord = ng.