Plante- og Dyreliv. Befolkning.
139
Patagonierne hører, og de brasiliansk-guayaniske Folk. Med faa Undtagelser (Arau-
kanerne) er disse Naturfolk næsten uimodtagelige for Kultur, kun at bruge Geværet
og tæmme Hesten har de lært; intetsteds har de opgivet Jagten for Agerdyrkningen;
vel er det lykkedes katolske Missionærer i Mellem- og Sydamerika, navnlig Jesui-
terne i Paraguay, at faa nogle til at dyrke Jorden, men saa snart Missionærerne
drager bort, vender disse Indianere, der har levet „under Klokken“, tilbage til det
omflakkende Liv („Indios bravos ). Deres Antal er svundet ind, Brændevin, smit-
somme Sygdomme o. a. anretter store Ødelæggelser mellem dem. For øvrigt er det
et omstridt Spørgsmaal, om i alt Fald Nordamerikas Indianere har været meget
talrigere, før Evropæerne kom derind, end de er nu.
Over Halvdelen af Verdensdelens nuværende Befolkning er indvandrede
Evropceere, og de er overalt de herskende, undtagen paa Haiti, og har bragt
deres Sprog og Religion med sig. De romanske Folk har koloniseret den største Del
af Sydamerika, Mellemamerika, Mexico, Dele af Mississippidalen og af Landene
ved Lawrencefloden; den største Del af Nordamerika er koloniseret af de german-
ske Folk. Indvandringen har for de germanske Folks Vedkommende været over-
en dentlig stor fra 1820 og især fra Midten af Aarhundredet; i mange Aar var den
over i/2 Mill, aarlig (1820—82 er den samlede Indvandring anslaaet til over 17
Mill.), og efter at den var taget noget af i 1890"erne, er den yderligere steget i det
20. Aarhundrede (alene til de Forenede Stater angives Tallet i 1820—1900 til 28
Mill.). De romanske Folks Indvandring aftog betydeligt efter de spansk-portugisiske
Koloniers Løsrivelse, i de senere Aar er den dog atter taget til; for øvrigt indvandrer
ogsaa en Del germanske Folk til Sydamerika, navnlig til de sydlige Stater og
Brasilien.
En anden vigtig Del af Befolkningen er de indførte Negre. Indførslen be-
gyndte allerede ved 1500, men tog først rigtig til 1517, da Las Casas raadede til at
bruge de kraftige Folk til Arbejde i Stedet for de svagere Indfødte; den egentlige
Blomstringstid for Slavehandelen falder i det 18. Aarhundrede. Nu er Slaveriet
helt ophørt; men Forholdet har virket i høj Grad demoraliserende paa Racen.
Blandingsfolkene af de tre Racer udgør en ikke ubetydelig Del af
Befolkningen; navnlig maa mærkes Mulatterne, som i de østlige Dele af Syd-
amerika indtager en særegen Stilling mellem de Hvide og Negrene og spiller en
betydelig Rolle i det sociale Liv.
Endelig er der i de senere Aar kommen en ny Faktor til ved den store Indvan-
dring af Kinesere og Japanere, især til Californien (i Nord- og Mellemamerika var
der ved 1910 c. 167,000 Kinesere og 102,000 Japanere, deraf henholdsvis 119,000 og
86,000 i de Forenede Stater) og Indførslen af kinesiske og østindiske Arbejdere, de
saakaldte Kuliere, til Plantagerne navnlig i Vestindien og Guyana. Nu er dog Ind-
vandringen af Kinesere og Japanere bleven indskrænket ved strenge Bestemmelser.
Hele Verdensdelens Befolkning er nu 174,8 Mill., o: 4,4 paa 1 km2 (den slet-
test befolkede Verdensdel næst Avstralien). deraf er over de 100 Hvide, 16__18 Ame-
rikanere, 20 Negre og Mulatter, Resten andre Blandingsfolk (Indianere og Blandin-
ger af Indianere og Hvide, Mestizzer, anslaas til 40 Mill.). Befolkningen fordeles
omtrent saaledes: Sydamerika 48,5 og Nordamerika med Mellemamerika og Vest-
indien 126,3 Mill.