FØRSTE KAPITEL
MATEMATISK GEOGRAFI
§ 1. Himmel og Jord umiddelbart sete. Jordens Form.
Inddelingen af Overfladen.
a. For den umiddelbare Iagttager ser Jorden ud som en cirkelrund Flade og
Himlen som en halvkugleformet Hvælving. Den Cirkellinje, hvor Himmel og Jord
mødes, kaldes Synskredsen eller Horisonten — eller Kimingen i) —, Punktet lige
over lattagerens Hoved kaldes Issepunktet eller Zenit, det modsatte Punkt under
hans Fødder Fodpunktet eller Nadir. Jo højere lattageren staar, jo større er Hori-
sontens Kreds; fra Mount Everest (8840 m), Jordens højeste Bjærg, er saaledes dens
Radius 357 km; fra Montblanc (4810 ni) er den 265 km, fra et Højdepunkt som
Ejer Bavnehøj (172 m) er den ca. 50 km., hvorimod den Cirkelflade, der kan over-
ses, naar man staar paa en aldeles jævn Mark, eller naar Øjet tænkes i aim. Mands
Højde over en rolig Havflade, kun har en Radius af lidt over 5 km.
Om Morgenen hæver Solen sig paa et bestemt Sted op fra ^Horisonten og gaar
i en Bue højre om over Himlen, til den om Aftenen atter forsvindet under Hori-
sonten. Ved Middagstid har den naaet sit højeste Punkt
og staar da i S y d, lige over for er Nor d, midt imellem
ligger Øst til den Side, hvor Solen stiger op, og Vest,
hvor den gaar ned. Ved disse Punkter er Synskredsen delt
i 4 Dele; ved atter at dele den i 8, 16 og 32 lige Dele
fremkommer Kompasrosen eller Vindrosen. Den Tid,
Solen bruger for at gaa over Himlen, kaldes en Dag;
Tiden mellem to Kulminationer i Syd er et Døgn, og
en fire og tyvende Del heraf en Tim e.
Men man lægger snart Mærke til, at det ikke altid
er paa samme Sted, Solen staar op og gaar ned. To Gange
om Aaret, 20. (21.) Marts og 22. (23.) September, staar
den op lige i Øst og gaar ned i Vest; men fra den 20.
Koniijasrosen.
Marts staar den op stadig mere N. for Østpunktet og gaar ligeledes ned stadig mere
N. for Vestpunktet, indtil den den 21. Juni har naaet sit nordligste Punkt;
fra den Tid nærmer den sig atter Øst- og Vestpunktet, som den naar den 22. Sep-
tember. Fra denne Dag gaar det omvendt, Solens Op- og Nedgang bliver stadig
sydligere for Øst- og Vestpunktet, til den den 21. (22.) December naar sit sydlig-
) Horisont og Kiming er dog ikke det samme. Den første er den Cirkellinje, hvori et gennem Øjet
.v?Pdret Plan skærer Himmelkuglen, Kimingen den Cirkellinie, hvor Jord og Himmel mødes for
tJjet. Men da Jorden har en hvælvet Overflade, maa Kimingen ligge lavere end Horisonten, os desto
lavere, jo mere Øjet er hævet over den flade Mark eller Havfladen. Se Billedet p. 7, hvor H er Hori-
sonten, K Kimingen.