150
Amerika.
dækket med frodigt Græs (kun ved Flodbredden findes der Skov), der afgiver en
udmærket Næring for de Millioner af halvvilde Heste og Hornkvæg, der færdes
her under Opsyn af Gauchoerne, en Blanding af Spaniere og Indianere, som saa
at sige lever paa Hesteryggen. Deres Klæder bestaar af den maleriske Poncho, et
stribet rødt eller blaat Stykke Tøj med et Hul i Midten til at stikke Hovedet igen-
nem, og de hvide Benklæder; med Mesterhaand bruger de Lazzoen og Bolaen, tre
Jærn- eller Trækugler, der er fæstede sammen med c. 2 m lange Remme, og som de,
efter at have svunget dem over Hovedet, med dræbende Virkning slynger mod
deres Maal; Kød er deres eneste Næring, Paraguayte deres Yndlingsdrik. Pampas
er mod N. bølgeformige, mod S. helt flade, mod V. gaar de over i Saltstepper (las
Salinas), begrænsede af Sierra de Cordobas Granitkæder (1000—1500 m.).
A ed Rosario drejer Floden mod SØ., deler sig i Arme, hvorved Sejladsen i høj
Grad besværliggøres, og udmunder efter et henved 4000 km langt Løb i La Plata-
bugten sammen med Uruguay. Denne (henved 1600 km) udspringer paa Serra do
Mar under 28 0 s. Br., løber først i en Bue mod V. og tager derpaa et med Parana
parallelt Løb; Landet mellem Floderne er et bølgeformigt, frugtbart Agerdyrknings-
land, til Dels skovbevokset. Skibsfarten paa Uruguay afbrydes ved Faldene (Salto
grande) under 3P/20 s. Br., derefter bliver Floden fortrinlig sejlbar, da den ikke som
Parana deler sig i Arme ved Mundingen. Den mægtige La Platabugt, Rio de la
Plata (o: Sølvstrømnien), er inderst 35, yderst 235 km bred; Opdagerne kaldte den
Ferskvandshavet; Flodvandet skal kunne mærkes 150 km ude i Havet.
Det c. 3 Mill, km2 store La Platas Lavland fortsættes mod S. i Patagoniens Slette
med en Natur som Pampas, hvilken atter umærkelig gaar over i Patagoniens Ter-
rasseland, i det Indre indtil 300 m højt. Det er stenede, nøgne Flader med dybe
Floddale. Rio Colorado løber omtrent paa Grænsen af Sletten og Terrasselandene;
sydligere udmunder Rio Negro, den eneste, som er sejlbar hele Aaret, den fra
Søerne Viedma og Argentina kommende Rio Chico og Rio Santa Cruz, de to sidste
udmundende i en og samme Bugt, og Gallegos.
Blandt de andre af Sydamerikas Floder skal følgende omtales. De paa Vest-
kysten udmundende Floder er alle kun smaa. Den ovenfor nævnte Atrato (c. 500
km), der udmunder i den dariske Bugt, er kort, men meget vandrig og derfor sejl-
bar; da den udspringer i Nærheden af den lille San Juan, der løber til det stille
Hav, er der tænkt paa at forbinde dem med en Kanal og saaledes bringe en For-
bindelse i Stand med Atlanterhavet, en Plan, der dog nu er opgivet. Den ligeledes
omtalte Magdalenaflod (c. 1500 km) med Cauca (1000 km), der udspringer paa
Pastoknuden og udmunder i det caribiske Hav, løber med stærke Fald i sit Øvre-
løb, men er sejlbar fra Honda (200 m, 5 0 10’ n. Br.). — Mellem Orinocos og Mara-
nons Mundinger strømmer flere Floder med stærkt Løb og talrige Fald fra Sierra
Parime ned til Guyanas Kystland, som den nævnte Essequibo, Demerara, Coren-
tine, Surinam, Maroni, Oyapoc. — Af Brasiliens Floder nævnes Paranahyba (1300
km), der er sejlbar i sit Nedreløb, og især San Francisco, c. 2900 km lang. Den ud-
springer paa Serra Negra (omtr. 21 o s. Br.), men dens Nytte som Forbindelsesled
med Landets Indre er ikke saa stor, da Sejladsen omtr. 300 km fra Mundingen,
hvor den bryder gennem Kystbjærgene, standses af store Vandfald; Salto de Paolo
Affonso (omtr. 9 0 s. Br.), 174 m over Havet, er et af Jordens mægtigste Vandfald;
San Franciscos betydeligste Biflod er Rio das Velhas.