Sydamerikas Lavlande og Floder.
149
silianske Nødder), og de talrige fine Træsorter og Træer, der giver Farvestof. Paa
Floderne vokser den bekendte Victoria regia af Aakandefamilien med de kæmpe-
mæssige Blade og Blomster.
Ved Dyrelivet i Urskovene og i det hele i Sydamerika lægger man først og
fremmest Mærke til Fattigdommen paa Pattedyr, baade hvad Antal og store Former
angaar, i Modsætning til Verdensdelens storslaaede Former i Fortiden; nu er, ved
Siden af Jaguaren og Pumaen, Tapiren det største Pattedyr. Fremdeles karakteri-
seres Dyreverdenen ved de mange klatrende Former, som Aber (en egen Art, Vest-
aber, deriblandt Brøleaberne, Kapucinerne og Silkeaberne) og Dovendyret ved Siden
af saa udprægede Former som Bæltedyret, Myreslugeren eller Myrebjørnen m. fl.,
og den meget rigt repræsenterede Fugleverden med dens Papegøjer (Araer), Koli-
brier, Hokkohøns med deres hæslige Skrig, Klokkefuglene og Tukanerne med de
kæmpestore Næb; ogsaa Krybdyr er der Rigdom paa, som Skildpadder, store Fir-
ben (Leguaner), Alligatorer og Slanger, hvoriblandt de to Kæmpearter Boa Con-
strictor og Anakondaen, den største af alle Jordens Slanger; men rigest er dog
Insektverdenen — hvori den neotropiske Region overgaar alle andre —, og navnlig
fremhæves de spraglede Sommerfugle, der ofte forekommer i saa store Masser, at
de danner hele Skyer.
Sydamerikas tredje store Flodsystem og dets Lavland, La Platasietterne, stræk-
ker sig i Modsætning til de andre væsentlig i Meridianens Retning, indeklemt mel-
lem Andes og det brasilianske Højlands sydlige Udløbere; det frembyder ogsaa
langt større Afveksling. Den mægtige La Platastrøm opstaar ved Foreningen af
Paraguay, Parana og Uruguay, der alle har deres Udspring i det brasilianske
Højland.
Paraguays (o: Papegøjefloden) Kilder ligger 300 m. over Havet ved Diaman-
tino (14V20 s. Br.) tæt ved Tapajos’ Billod, Arinos’ Kilde. Den løber mellem
lave Højdedrag mod S. gennem Xarayes Sumpene og optager i venstre Bred San
Lorenzo (med Cuyabå) og Taquary. Flodens Fald er saa ubetydeligt, at den ofte i
Regntiden træder langt over sine Bredder; men omtrent ved 21 ° s. Br. indsnævres
den mere. I højre Bred optager den Pilcomajo (1100 km) og Vermejo (1350 km),
der kommer fra Cordillererne og gennemløber den nordligste Afdeling af La
Platas Lavland, den store Slette Gran Chaco (o: store Jagtdistrikt), hvor lavt Krat
afveksler med Savanner og Saltstepper; kun i de lave, sumpede Floddale findes
tæt Urskov. De to Bifloder er vanskelige at besejle, fordi de under deres træge,
bugtede Løb er tilbøjelige til at forandre Flodsengen, hvorimod Paraguay selv let
besejles. Ved Corrientes forener den sig efter et c. 2200 km langt Løb med den
langt vandrigere Parana og mister derved sit Navn.
Parana opstaar af to Kildefloder, hvoraf den største, Rio grande, udspringer
paa Vestaffaldet af Serra do Mantiqueira, 1000 m over Havet, løber mod NV. og
V. gennem den lave Højslette Sao Pa«lo og forener sig med den fra N. kommende
Paranahyba (750 km). Floden drejer nu mod S., til Dels parallel med Paraguay,
bryder gennem de brasilianske Bjærge i Fald og Katarakter (Faldet ved Guayrå,
24° s. Br.), optager noget efter i venstre Bred Iguassu, der omtrent paa Grænsen af
Brasilien og Argentina danner mægtige Vandfald (de skal i Vandmængde høre til
Jordens største), og slaar kort efter ind mod V. for at forene sig med Para-
guay. Paa sit videre Løb mod S. optager Parana i højre Bred fra Cordillererne Rio
Salado (1260 km), der omtrent danner Sydgrænsen for Gran Chaco. Derefter be-
gynder de uhyre, aldeles træløse Pampas, mellem 33 og 400 s. Br. Denne den
midterste Del af La Platas Lavland er, naar undtages i den tørre Tid, be-