Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Sydamerikas Lavlande og Floder. 149 silianske Nødder), og de talrige fine Træsorter og Træer, der giver Farvestof. Paa Floderne vokser den bekendte Victoria regia af Aakandefamilien med de kæmpe- mæssige Blade og Blomster. Ved Dyrelivet i Urskovene og i det hele i Sydamerika lægger man først og fremmest Mærke til Fattigdommen paa Pattedyr, baade hvad Antal og store Former angaar, i Modsætning til Verdensdelens storslaaede Former i Fortiden; nu er, ved Siden af Jaguaren og Pumaen, Tapiren det største Pattedyr. Fremdeles karakteri- seres Dyreverdenen ved de mange klatrende Former, som Aber (en egen Art, Vest- aber, deriblandt Brøleaberne, Kapucinerne og Silkeaberne) og Dovendyret ved Siden af saa udprægede Former som Bæltedyret, Myreslugeren eller Myrebjørnen m. fl., og den meget rigt repræsenterede Fugleverden med dens Papegøjer (Araer), Koli- brier, Hokkohøns med deres hæslige Skrig, Klokkefuglene og Tukanerne med de kæmpestore Næb; ogsaa Krybdyr er der Rigdom paa, som Skildpadder, store Fir- ben (Leguaner), Alligatorer og Slanger, hvoriblandt de to Kæmpearter Boa Con- strictor og Anakondaen, den største af alle Jordens Slanger; men rigest er dog Insektverdenen — hvori den neotropiske Region overgaar alle andre —, og navnlig fremhæves de spraglede Sommerfugle, der ofte forekommer i saa store Masser, at de danner hele Skyer. Sydamerikas tredje store Flodsystem og dets Lavland, La Platasietterne, stræk- ker sig i Modsætning til de andre væsentlig i Meridianens Retning, indeklemt mel- lem Andes og det brasilianske Højlands sydlige Udløbere; det frembyder ogsaa langt større Afveksling. Den mægtige La Platastrøm opstaar ved Foreningen af Paraguay, Parana og Uruguay, der alle har deres Udspring i det brasilianske Højland. Paraguays (o: Papegøjefloden) Kilder ligger 300 m. over Havet ved Diaman- tino (14V20 s. Br.) tæt ved Tapajos’ Billod, Arinos’ Kilde. Den løber mellem lave Højdedrag mod S. gennem Xarayes Sumpene og optager i venstre Bred San Lorenzo (med Cuyabå) og Taquary. Flodens Fald er saa ubetydeligt, at den ofte i Regntiden træder langt over sine Bredder; men omtrent ved 21 ° s. Br. indsnævres den mere. I højre Bred optager den Pilcomajo (1100 km) og Vermejo (1350 km), der kommer fra Cordillererne og gennemløber den nordligste Afdeling af La Platas Lavland, den store Slette Gran Chaco (o: store Jagtdistrikt), hvor lavt Krat afveksler med Savanner og Saltstepper; kun i de lave, sumpede Floddale findes tæt Urskov. De to Bifloder er vanskelige at besejle, fordi de under deres træge, bugtede Løb er tilbøjelige til at forandre Flodsengen, hvorimod Paraguay selv let besejles. Ved Corrientes forener den sig efter et c. 2200 km langt Løb med den langt vandrigere Parana og mister derved sit Navn. Parana opstaar af to Kildefloder, hvoraf den største, Rio grande, udspringer paa Vestaffaldet af Serra do Mantiqueira, 1000 m over Havet, løber mod NV. og V. gennem den lave Højslette Sao Pa«lo og forener sig med den fra N. kommende Paranahyba (750 km). Floden drejer nu mod S., til Dels parallel med Paraguay, bryder gennem de brasilianske Bjærge i Fald og Katarakter (Faldet ved Guayrå, 24° s. Br.), optager noget efter i venstre Bred Iguassu, der omtrent paa Grænsen af Brasilien og Argentina danner mægtige Vandfald (de skal i Vandmængde høre til Jordens største), og slaar kort efter ind mod V. for at forene sig med Para- guay. Paa sit videre Løb mod S. optager Parana i højre Bred fra Cordillererne Rio Salado (1260 km), der omtrent danner Sydgrænsen for Gran Chaco. Derefter be- gynder de uhyre, aldeles træløse Pampas, mellem 33 og 400 s. Br. Denne den midterste Del af La Platas Lavland er, naar undtages i den tørre Tid, be-