152
Amerika.
i det Indre af Patagonien er det for det meste tørt, men da Vestvindene her lettere
naar ind over Andes, bliver Nedbøren rigeligere og rigeligere mod S., og Landets
sydlige Spids har det samme Klima som Sydchiles Sydprovins (se ndfr.).
Nogle typiske Eksempler for Østsiden skal anføres. Paa Kysten har Cayenne
en Aarstemperatur af 26,4 0 (den koldeste Maaned 25,3°, den varmeste 26,8°) og en
aarlig Regnmængde af 330 cm, for Pernambuco er Tallene 25,8° (23,2° og 27,0°) og
275 cm, for Bahia 25,5° (23,2° og 27,t0) og 217 cm, for Rio 22,30/ (19,7° og 25,j0) og
109 cm, for Buenos Aires 16,9° (9,9° og 23,8°) og 89 cm, for Bahia Blanca 15,2° (6,2°
og 22,9°) og 49 cm. Inde i Landet: for Manåos ved Amazonfloden 26 0 (25 0 og 26,6°) og
220 cm, for Cuyaba 25,3° (20,8° og 27 °) og 150 cm, for Sao Paulo (740 m o. H.)
18,2° (14° og 21,9°) og 138 cm.
Den nordlige Del af Vestkysten til Guayaquilbugten, c. 40 s. Br., har al-
deles det tropiske hede og fugtige Klima med yppig Skov, men S. herfor til c. 30 0
s. Br. bliver Kysten regnfattig og tilsidst næsten regnløs, hvilket skyldes den kolde
Perustrøm, der gaar langs Kysten til c. 4 °, hvor den drejer af mod V.; den afkøler
Søvindene, som atter opvarmes over den ophedede Kyst og derved kan optage større
Mængder af Vanddampe og derfor ikke afgiver Regn; i Atacamaørkenen kan der
hengaa indtil 7 Aar uden Regn; kun tætte Taager („Garüas“) nærer den hist og her
optrædende yderst sparsomme Vegetation. S. herfor har den sydchilenske Kyst-
provins atter rigelig subtropisk Vinterregn, som tiltager, jo længere man kommer
mod S. paa Grund af de næsten hele Aaret herskende Vest- og Sydvestvinde og gør
Klimaet her, hvor der findes tætte, næsten uigennemtrængelige Skove, til et af de
sludfuldeste.
Panama har en Aarstemperatur paa 26° (26° og 27 °) og en aarlig Regnmængde
af 170 cm, Buenaventura 26,t0 (25,0° og 26,7°), Lima 19° (15°' og 23,2°) og 4 cm,
Iquique 18,t0 (17,3° og 21,4°), Valparaiso 14,3°/i (11,4° og 17,3°) og 35 cm, Valdivia
11,6° (7,2° og 16,4°) og 269 cm, Ancud 10,4° (7,7° og 13,6°) og 340 cm.
I An des regionen afviger Bjærgklimaet i de tropiske Egne meget fra Lav-
landets, kun i den nederste Region (tierra calienle) til c. 800 m er det hovedsagelig
det samme, i den tempererede (tierra templada) og den kolde (tierra fria) er det
som sagt meget afvigende. Mod N. ligger Snegrænsen indtil 4800 111, i den midterste
tørre Del indtil 5800, men mod S. synker den til 1300, ja endog til 900 m, og her
har Gletscheromraadet en betydelig Udstrækning.
Caracas (930 m o. H.) har en Aarstemperatur paa 21,8° (20<° og 23,8°) og en
aarlig Regnmængde af 79 cm, Bogota (2660 m o. H.) 14,4° (13,8( og 14,8°) og 160
cm, Quito (2850 m o. H.) 13,5° (13,4° og 13,7°) og 107 cm, Cactabamba (2500 m
o. H.) 16,40 (12,8° og 19,20) og 46 cm, Tucumån (465 m o. H.) 19,° (12,3° og 25,3°)
og 97 cm, Santiago (530 m o. H.) 13,5° (7,6° og 20,j°) og 33 cm, 'unla Arenas 6,3°
(1,9° og 10°) og 47 cm.
b. Planteverdenen er, naar undtages i de regnfattig Egne, særdeles
frodig og mangeartet, navnlig i den tropiske Del, hvor den især Skovene er saa
yppig og rig paa Former, at ikke mange Steder paa Jorden kan o>vise Magen der-
til. Idet der i øvrigt henvises til, hvad der er omtalt i de tidligere Afsnit og under
de enkelte Lande, skal her blot siges, at man i Overensstemmelse med de klimatiske
Inddelinger kan skelne mellem den tropiske Floraregion, der ogsia omfatter den
nordlige Halvdel af Vestkysten, den perü-chilenske Region, som giar til c. 40° s.
Br., og den antarktiske, hvortil det sydligste Chile og Sydamerikas Sydspids hører.
— Paa Kulturplanter er Sydamerika ikke saa rig som Østkontineitet, men mange
af de nyttigste og mest udbredte har dog deres oprindelige Hjen her, som Kar-
toflen (Chile), Kakaotræet (Guyana), Kinabark og Koka (Vestens Bjærgskove) og