Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Sydamerikas Klima, Plante- og Dyreverden. De sp.-amerik. Republikker. 153 mange Frugter. Af de fremmede Kulturplanter, der har faaet Indpas, er Sukker- røret, Kaffen og Hveden af den største Betydning. c. Dyreverdenen, der hovedsagelig hører til de to Underafdelinger, den brasilianske og chilenske, af den neotropiske Region (se p. 83, nogle udskiller dog en tredje Afdeling, den andin-argentinske), er langt mindre rig, navnlig paa Patte- dyr, hvoraf endda de fleste hører til lavere organiserede Ordner Gnavere og Gum- lere, og paa store Former, i hvilken Henseende der er en mærkelig Modsætning til Landets tidligere store Fortidsdyr, De største Rovdyr er Jaguaren („el tigre“) og Pumaen („leon“). Men er Pattedyreverdenen ikke rig, er den saa meget mere ejen- dommelig, saaledes i Aberne (Vestaberne) som Brøleaben, Kapucinerne og Silke- aben. Gnavere som Haremusen og Flodsvinet, Gumlere som Dovendyret, Bæltedyret °g Myreslugeren, Flagermusen (Bladnæsen), Lamaarterne og Pungrotten; derimod mangler helt flere ellers vidt udbredte Arter, som de insektædende Dyr. For øvrigt maa man skelne mellem de helt ejendommelige Former og de, der er senere ind- vandrede fra N., som Tapiren, Peccarien, Vadske- og Næsebjørnen samt Dyr af Katte- og Hundeslægten. Af Fugleverdenen, som er langt rigere, fremhæves Koli- brierne og de talrige Papegøjer som Tukanen, Hokkohønsene, Trompetfuglen, den amerikanske Struds, Kondoren m. fl., af Krybdyr talrige Skildpadder, Alligatorer, Slanger (Anakondaen); ligeledes er der Rigdom paa Padder, men især paa Insekter (se p. 138 og 149). § 5. De spanske sydamerikanske Republikker. Hele Sydamerika med Undtagelse af Brasilien, Patagonien og Kolonierne i Guyana har tilhørt Spanien; dets Besiddelser udgjorde med Mellemamerika og Mexico om Ir. IIV2 Mill, km2; Men det spanske Koloniherredømme var grundet paa Erobringsprincippet i Ordets egentligste Forstand; med Tilsidesættelse af alle Hensyn til Koloniernes og deres Befolknings Ejendommelighed søgte den spanske Regering at drage den størst mulige Fordel af dem; Monopoler og Afspærringer lagde Hindringer for enhver naturlig Udvikling, og Moderlandet gjorde sit for at degenerere Befolkningen ved at sende sine Forbrydere derover. Utilfredsheden be- gyndte at vise sig i sidste Tredjedel af det 18. Aarhundrede, Bevægelsen fik et mæg- tigt Stød fremad ved de Forenede Staters Løsrivelse, og da endelig Moderlandet nægtede at gaa ind paa Koloniernes Krav om Ligestilling, udbrød Kampen 1811. Blandt Førerne i denne Kamp staar Simon Bolivar (1783—1830), „Befrieren“, øverst. 1824 var Kampen endt (Slaget ved Ayacucho), 1826 rømmede Spanierne det sidste Punkt paa Fastlandet, Callao, og Moderlandet har maattet anerkende Ko- loniernes Uafhængighed. Men den tilkæmpede Uafhængighed har ikke fremkaldt stort bedre Tilstande; Borgerkrige og Kampe mellem Staterne indbyrdes har forhin- dret Fremgangen, og de frembyder i det hele kun et mis trøstende Billede. Republikkernes Fladeindhold er over 9 Mill, km2; Befolkningen, som i Here Stater var aftaget efter Løsrivelsen, er nu atter i flere af dem i stærk Stigen og udgør i alt 27 Mill., hvoraf omtrent en Tredjedel er Blandingsfolk og en anden Tredjedel Hvide (Kreolerne), dernæst kommer Indianerne (6—7 Mill.), færrest ei- der af Negre og Mulatter, men for øvrigt er det umuligt at give nøjagtige Tal for de forskellige Dele. Negerslaveriet er nu afskaffet overalt. For Resten er Forholdene forskellige i Staterne; i de andine Stater langs Vestkysten har Blandingsfolkene langt mere at sige end mod Øst. Af de helt uafhængige Indianere, de saakaldte Indios bravos (i Modsætning til Indios reducidos eller fideles, der har underkastet sig), gives der maaske H/a Mill. De politiske og sociale Forhold er temmelig ens i