154
Amerika.
alle Staterne. De er demokratiske Republikker, et Par er Føderativrepublikker, med
Forfatninger efter de nordamerikanske Fristaters Mønster. En Præsident staar
i Spidsen for den udøvende Magt, den lovgivende Magt udøves af en Kongres, delt
i et Senat og et Deputeretkammer; men de rystes af et voldsomt Race- og Partihad,
og de politiske Kampe fremkalder hyppige Revolutioner (løderalister og Centra-
lister eller Unitarier). Den romersk-katolske Kirke er overalt den herskende, men
lider meget under de ulykkelige politiske Forhold. Folkeoplysningen er kun ringe.
Overensstemmelsen i hele , det sociale Liv lægger sig paa mange Maader for Dagen,
saaledes i det ensartede Præg, der hviler over Byerne. Næsten alle Byerne er aabne,
meget regelmæssig anlagte og afdelte i store Firkanter (Cuadras), der adskilles ved
lige, brede, for det meste brolagte Gader. De hvide, paa Grund af de hyppige Jord-
skælv for det meste en Etages Huse har flade Tage. Brændpunkterne for det brogede
Byliv er det store Torv, Plaza mayor, hvor gerne Domkirken og de offentlige Byg-
ninger samt de store Butikker findes, og Promenaden eller Alamedaen; kun i Mid-
dagstiden er her øde og tomt, endog Butikkerne lukkes.
a. Venezuela (Estados unidos de V.). Landet opdagedes af Columbus 1498 og
undersøgtes nøjere Aaret efter af Vespucci og Ojeda; den sidste gav Landet Nav-
net Venezuela, o: Lillevenezia, efter en lille, paa Pæle bygget By, der laa, hvor nu
omtrent Coro ligger. Karl V gav 1526 en stor Del af Landet til den augsburgske
Handelsfamilie Welser, under hvem Sagnet om et Guldland, Eldorado (o: den gyldne,
egentlig Navnet paa Herskeren) opstod. Allerede 1550 gjordes Landet til et spansk
Generalkapitanat, efter at det 1545 vår kommet tilbage til den spanske Krone;
det har været Maalet for mange spanske Ekspeditioner lige op til Slutningen af
det 18. Aarhundrede. 1811 erklærede det sig for uafhængigt, og efter en afgørende
Sejr over Spanierne proklameredes 1819 Republikken Columbia, bestaaende af Ve-
nezuela og Ny-Granada; 1823 optoges Quito i Forbundet; Partistridighederne hid-
førte 1830 den endelige Adskillelse i Venezuela, Ny-Granada og Ecuador. Landet har
lidt meget under Kampene mellem Føderalister og Unitarier; uinder Guzman Blan-
cos Diktatur 1870 og senere Præsidentskaber var der bedre riilstande; men i den
nyeste Tid har der været nye Uroligheder og hyppig Skiften af IPræsidenter og For-
fatninger. Efter den sidste Forfatning af 1909 er Landet en Fortbundsstat, bestaaen-
de af et Forbundsdistrikt, 20 Stater og 2 Territorier*), med en paa 4 Aar valgt Præ-
SldenLandetsdSF?adeindhold er 942.300 km*, og Befolkningen var 1909 2,686,000
(1911: 2,743,800), o: 2,8 paa 1 km2, næsten alle Blandingsfolk, især Mestizzer og
Mulatter’ desuden nogle Negre (Slaveriet ophævedes 1854), en Del Hvide, mest
Spaniere (vistnok kun 1 %) og c. 110,000 Indianere, der bor i det sydlige Bjærg-
land og i Orinocodeltaet; deriblandt en egen Stamme, de jordspisende Otomaker.
Navnlig den nordlige Del af Landet, Agerdyrkningsdistriktet, er
meget frugtbart, men forholdsvis kun lidet dyrket; det vigtigste Produkt er Kaffe,
dernæst Kakao, Sukker, Kokusolie, Vanille, Tobak (Varinastobak), Bomuld m. m.
Et andet vigtigt Distrikt er Kvægavlsdistriktet i Lianos, hvor Hyrderne,
Lianero erne, har udviklet sig til en egen Type og har en Del tilfælles med Gau-
choerne; Kvæg, Huder og Skind er en vigtig Udførselsartikel. Et tredje Distrikt er
Skovdistriktet i Guyanas Bjærgland, hvorfra faas Kautsjuk, Farve- og andre
Træsorter Rigdommen paa Mineralier er ikke ringe, men den udbyttes ikke
n Dp 90 Stater er- Anzodtegui, Apure, Aragua, Bolivar, Carabobo, Cojedes,Falcon,
rida, MLranda Monagas, Nueva Esparta, Fortuguesa, Sucre, Tåchira, Trujdlo, Yaracuy,
to Territorier: Delta Amacura, Amazonas.
Gudrico, Lara, Mé-
Zamora, Zulia; dé