166
Amerika.
Hovedstad af s. Navn, c. 10,000 Indb., og Villa Mercedes, c. 12,000 Indb., vigtigt
J ærnbanekmidepunk t.
Andesstaterne: 8. Jujiiy med Hovedstad af s. Navn, c. 5000 Indb., 1230
m o. H., med den under Bygning værende Jærnbane til Potosi. — 9. Salta med
Hovedstad af s. Navn, 16,700 Indb., 1170 m o. H., en livlig Handelsby. — 10. Tucu-
mån, den mindste af Staterne, beliggende som en Oase i Steppen, med Hovedstad af
s. Navn, c. 66,000 Indb., Industriby. — 11. Catamarca med Hovedstad af s. Navn,
c. 10,000 Indb. — 12. Rioja med Hovedstad af s. Navn, c. 14,000 Indb., i hvis Nær-
hed de højtliggende Bjærgværker Famatina, Chilecito og La Mejicana. — 13. San
Juan med Hovedstad af s. Navn, 10,400 Indb. i et Bjergværksdistrikt med rige Guld-
og Sølvminer, som ved Jachal. — 14. Mendoza med Hovedstad af s. Navn, 39,000
Indb., vigtig Handelsby og Jærnbaneknudepunkt ved Uspallatapasset
Af Territorierne, tils. 1,336,600 km2, ligger Missiones (med den lille
Hovedstad Posados), El Chaco (eller Indio al Norte) og Formosa mod N.; de er til
Dels beboede af Indianerstammer, saaledes Tupi- og Guaranistammen i Missiones
og de krigerske Chiriguanos i El Chaco, hvor de dog bliver mere og mere for-
trængte. Mod V. ligger det lille nydannede Territorium Los Andes og i Midten
Pampa (eller Indio al Sur), der omfatter store Dele af de vestlige og sydlige Pam-
pas, hvor Indianerbefolkningen efterhaanden fortrænges og erstattes af Kolonister;
Smaabyerne her ligner alle hverandre. Husene, der ligger i Kvadrater, er af stam-
pet Ler med Stenfundament, midt i Byen ligger Torvet med Kirken; de enkelte
Ejendomme i Steppen kaldes Estancias. Af de sydlige Territorier hører de 4
næste til Patagonien, tils. c. 831,000 W med 48,000 Indb., nemlig Rio Negro (med
Hovedstaden Viedma, med Vinavl, og Byen Carmen, begge ved Rio Negro lige over
for hinanden), Neuquén, der vistnok har en Fremtid for sig (med Byen Chosmalal),
Chubut (med Kolonien Rawson ved Chubuts Munding) og Santia Cruz, det største
Territorium. Det 10. Territorium er Tierra del Fuego, 21,500 kim2 med 1700 Indb.,
Argentinas Andel af det c. 43,200 km* store Ildland.
Til Slutning endnu nogle Ord om Patagonien og Ildlandet. iPatagonien, hvoraf
en mindre Del hører til Chile, er i det hele et barskt Højland med stærkt udpræget
Fastlandsklima og væsentlig lidet skikket til Kolonisation (Faaireavlen synes dog
at have en Fremtid for sig), for det meste beboet af uciviliserede Indianere. Pata-
gonierne (saaledes kaldte af Magelhäes paa Grund af deres med Dyrehuder be-
klædte Fødder) er store, kraftige Folk, der til Hest med Lasso og Lanse jager
Guanacoen (Lamaart) og andet Vildt. Den talrigste Stamme blandt dem er Tehuel-
cherne (o: Sydfolk) mellem Floderne Chubut og Santa Cruz; andre Stammer er
Pehuencherne og Pehuelcherne (o: Østfolk). — I Øgruppen Udlandet, der som
nævnt er delt mellem Argentina og Chile, saaledes at hele Magelhaesstrædet til-
hører den sidste, er selve Ildlandet ved Beaglekanalen skilt fra en Mængde mindre
Øer, saaledes Navarin og Statenø (Wollaston hører under Chile). Ildlænderne eller
Pescheræerne er smaa, mørke Folk, der staar paa et temmelig lavt Kulturtrin
uden nogen Samfundsordning og faste Boliger; de lever af Fisk, Skaldyr, Bær og
Rødder og gaar næsten nøgne eller sparsomt hyllede i Guanacoskind. Vidt forskel-
lige fra dem er de mod 0. paa Udlandet boende store, kraftige Onaer, der vistnok
er beslægtede med Patagonierne.
h. Uruguay (Repüblica Oriental del U.) blev egentlig først i det 18. Aarhun-
drede besat af Spanierne for at sikre La Platamundingen og lagt til Vicekongeriget
La Plata; 1821 forenedes det med Brasilien under Navn af Cisplatina, men rev sig
løs 1825, 1828 anerkendte Brasilien og Buenos Aires dets Uafhængighed, og Aaret