Argentina.. Uruguay. Paraguay.
167
efter proklamerede det sig som Republik. Staten har stadig lidt under politiske
Uroligheder. Den har efter Forfatningen af 1830 en paa 4 Aar valgt Præsident i
Spidsen og deles i 19 Departementer.
Landet, der ligger N. for La Platas Munding mellem Uruguay og Havet, er
officielt 186,900 km2 (nøjagtig Beregning: 178,700 km2) og havde 1909 1,094,700
(1911: 1,177,600) Indb., c. 6 paa 1 km2, alle Hvide og Blandingsfolk, idet India-
nerne (særlig Charruastammen) er helt udryddede siden 1831; af Indbyggerne er
c. 180,000 Fremmede, særlig Italienere, Spaniere, Brasilianere og Argentiniere. Da
Campossletterne er de overvejende, er Kvægavlen den vigtigste Næringsvej;
1908 var der c. 26 Mill. Faar, 9 Mill. Stkr. Hornkvæg, 1 Mill. Heste. Der dyrkes
navnlig en Del Hvede, Majs, Hør, Frugt, Vin m. m. Mineralrigdommen udnyttes ikke
meget, kun nogle Guldminer ved Cunapirü kan nævnes. Værdien af Indførslen
var 1911 c. 47,4, af Udførslen 40,i Mill. Pesos (en P. = 3,6 Kr.); de vigtigste
Udførselsartikler er Kød (og Kødekstrakt), Uld, Huder, Talg, Hvede, Majs, Hør osv.;
Handelsflaaden bestod 1911 af 92 Skibe med 51,138 Tons Dr., deraf 30
Dampskibe med 23,960 T. Di’. Af Jærnbaner var der 1911 2512, af Telegraf-
linjer 7800 km. Hæren var 1910 paa Fredsfod c. 8350 Mand, desuden en Na-
tionalgarde paa c. 100,000 Md.; F I a a d e n var 12 Skibe med 62 Kanoner. Budget
1910—11: Indtægter og Udgifter hver c. 35,i, Gæld c. 131,9 Mill. P.
Montevideo, Hovedstaden, 308,700 Indb. (1911), grl. 1725, 208 km fra Buenos
Aires; smukt amfiteatralsk beliggende ved Nordkysten af La Platas Munding, med
Havn og livlig Handel. Mod 0. ved Kysten Maldonado, c. 1000 Indb., mod V. længe-
re oppe i Mundingen Havnen Colonia. Ved Uruguay Salto, 17,700 Indb., livlig Han-
del. Sydligere ved Floden Paysandü, 18,700 Indb., med store Slagterier, og Fray
Bentos (Independencia), c. 5000 Indb., med storartede Kødekstraktfabrikker; Mer-
cedes ved Rio Negro, 14,500 Indb., har Udførsel af Uld; af andre Byer inde i Lan-
det nævnes Florisa, 12,500 Indb., og San José, 12,100 Indb., samt mod NØ. ved
Laguna Mirim Artigas, c. 5000 Indb.
i. Paraguay (Repüblica del P.). Spaniernes Kolonisation i disse Egne begynd-
te i 1530’erne, men først da Jesuiterne 1608 indvandrede, kom der nogenlunde ord-
nede Forhold; de koloniserede Landet, kristnede Indianerne og forsvarede sig
endog med Vaabenmagt mod Spanien og Portugal (1754—58); men 1768 blev de
fordrevne, og som en Provins af Vicekongeriget La Plata gik det tilbage for Landet.
1811 begyndte Opstanden under Dr. Francia, som 1817 blev Diktator paa Livstid,
og Landet holdtes nu i mere end 50 Aar først under Francia (f 1840), derpaa
under Lopez, Fader og Søn, fuldstændig afsluttet fra den øvrige Verden, hvilket
Forhold førte til en voldsom Krig (1865—70) med Brasilien, Argentina og Uruguay.
Den endte med Lopez’ Død og Afstaaelsen af et stort Stykke Land til Brasilien og
Argentina. Staten blev næsten helt ødelagt ved Krigen, og Befolkningen var deci-
meret; 1857 angaves den til c. 1,337,000, 1873 var den kun 221,000, og deraf var
der ikke mere end c. 29,000 Mænd. Nu har Staten i mange Aar nydt Ro, og takket
være dens rige Hjælpekilder er den gaaet frem om end langsomt; Kvinderne skal
dog endnu være i Overtal, men det er vanskeligt at danne sig en bestemt Mening
om Forholdene, da de statistiske Oplysninger er meget mangelfulde. Efter Forfat-
ningen af 1870 styres Staten af en paa 4 Aar valgt Præsident og deles i 99 Departe-
menter, politisk ordnede i 24 Distrikter (partidos).
Staten har ligesom Bolivia ingen Søkyst, idet den mod S. og 0. begrænses af
Parana og mod V. af Paraguay og dens Biflod Pilcomayo. Den er 253,100 km2
(officielt angives den til 168,000 km2, med dens Andel af Gran Chaco mellem Para-