168
Amerika.
guay og Pilcomayo til 457,000 km2), og har 715,800 Indb. (1908), ø: c. 2,8 paa 1
km2, hvoraf de fleste er Hvide og Blandingsfolk (Negrenes Antal er forsvindende);
af Fremmede er der c. 18,000, hvoraf de fleste er Argenliniere, desuden Italienere,
Brasilianere m. fl.; af Indianere, som i Gran Chaco næsten udelukkende hører til
Tupistammen, medens der mod 0. bor en Del Guarani, er der c. 100,000. Hoved-
næringsvejen, særlig mod 0., er Agerbrug; der dyrkes Sukkerrør, Maniok, To-
bak, Bomuld, Majs, Ris, Frugt (særlig Oranger), Vin m. m. Stor Betydning har
Paraguayte eller Yerba Maté, der afgiver den mest yndede Drik i Sydamerika, og
Skovhugsten, navnlig Quebracho til Tømmer og Garvestof; ogsaa Kvægavlen,
som vistnok med Tiden vil blive betydelig i Chaco, er af Vigtighed; de vigtigste Ud-
førselsartikler er Skovprodukter,
Huder, Kød og Tobak. I 1910 var
Værdien af Indførslen c. 6,i,
af Udførslen 4,7 Mill. Guld-
pesos (en Guldp. nominelt 3,6 K.).
Af Jærnbaner var der 1911
kun 373 km (Banen fra Asuncion
over Villa Rica), af Telegraf-
linjer c. 4000 km. Hæren var
1910 paa Fredsfod c. 2600 Mand,
F laa den 3 smaa Flodfartøjer.
Finanserne er i stor Uorden
efter Krigen, da Paraguay maatte
betale 250 Mill. Guldp. i Omkost-
ninger; for 1912 er Budgettet be-
regnet til: Indtægter c. 2,7 Mill.
Guldp. og 9,2 Mill. Papirp. (en
Papirp. er c. 0,26 Kr.), Udgifterne
er dog bragt betydeligt ned (1909
Indianere i Gran Chaco.
til c. 1 Mill. Guldp. og 32,7 Papirp.; Statsgælden
var den vistnok c. 105 Mill. Kr.).
Byerne er smaa undtagen Hovedstaden Asuncion, 60,300 Indb., der ligger
smukt ved venstre Bred af Paraguay lige over for Pilcomayos Munding; den er
anlagt 1536, smukt og regelmæssig genopført, efter at den var blevet ødelagt af
Francia; omtrent hele den udenlandske Handel gaar over den. Med Jærnbane er
den forbunden med den eneste By af Betydning i det Indre, Villa Rica, c. 6000
Indb., hvis Omegn leverer den meste Paraguayte. Ved Havnen Encarnacion ved
Paranå, c. 3000 Indb., ender det argentinske Jærnbanenet (ved den lige overfor
liggende Posados). Ved Paraguay nævnes af andre Havne Villa del Pilar, c. 3000
Indb., og Concepcion, c. 6000 Indb.
§ 6. Brasilien.
a. Spanieren Pinzon landede Aar 1500 ved Pernambuco; s. A. landede Portu-
giseren Cabral ved Porto Seguro, tog Landet i Besiddelse for Portugal og kaldte det
for Santa Cruz; men Kong Emanuel kaldte det Brazil efter det røde Farvetræ (braza
o: glødende Kul). Portugal lagde dog ikke straks nogen Vægt paa Besiddelsen, først
1549 oprettedes en Kolonialregering i Bahia. Ogsaa Spaniere og Franskmænd søgte
at sætte sig fast i Landet. I første Halvdel af det 17. Aarhundrede, da Hollænderne
berøvede Portugal saa mange af dets Kolonier under Foreningen med Spanien,
maatte det ogsaa kæmpe med dem om Bahia; men Portugal beholdt dog Landet, for