170
Amerika.
veje til det Indre, er rige paa Diamanter og andre Ædelstene, og til alt dette kom-
mer et gennemgaaende sundt Klima. Den største Indtægt yder Planteriget. Fremfor
alt dyrkes Kaffe; Brasilien er det mest kaffeproducerende Land; allerede ved
1850 frembragte det c. 55 % af al Kaffe paa Jorden, 1881 var det steget til 59 %,
og derefter er Produktionen tiltaget, især siden 1896, saa at den i 1907 udgjorde
85,5 % af al Kaffeproduktion. Dernæst dyrkes der i store Mængder Kakao, Bomuld,
Sukker og Tobak, fremdeles Kornsorter som Hvede, Majs og Ris, Bælgfrugter, Bønner,
Frugt, Vin osv. Kvægavlen afgiver rigeligt af Kød, Huder, Smør og Ost. Foi’uden
Diamanter og andre Ædelstene (Granater, Topaser) yder Bjærgværksdriften
ogsaa Guld og Sølv, noget mindre Jærn, Kul m. m. Industrien er endnu lidet
udviklet; særlig kan nævnes Industri i Bomuld og Uld. Foruden med Nabostaterne
drives Handelen især med de Forenede Stater i Nordamerika, England, Frankrig
og Tyskland. Værdien af Indførslen var 1910 713,3 Mill. Milreis (1 M. = 1000 Reis
= 2 Kr.; 1000 Milreis = 1 Conto de Reis), af Udførslen 939,4 Mill. M. (1909: 1027,8),
deraf Kaffe 385,5, Kautsjuk 377, Huder 36,6, Paraguayte 29, Tobak 24,4, Kakao 19,4,
Bomuld 13,5, Sukker 10,7 Mill.; Handelsflaaden bestod 1911 af 528 Skibe med
191,310 Tons Dr., deraf 238 Dampskibe med 130,582 T. Dr.; i Havnene indkom 1909
20,242 Skibe (deraf 15,182 Dampsk.) med c. 19,3 Mill. Tons; af Skibene var 5016 fra
Udlandet. Af J æ r n b a n e r, hvoraf de fleste findes i den sydlige og sydøstlige Del,
var der 1912 22,139 km, af Telegraflinjer c. 59,000 km.
Efter Forfatningen (dannet efter de Forenede Staters Mønster) af 1891
bestaar Forbundsstaten af et Forbundsdistrikt, 20 Stater og et Territorium. For-
bundsregeringen dannes af en paa 4 Aar valgt Præsident og Vicepræsident (tillige
Præsident for Senatet) og en Nationalkongres, der bestaar af et Deputeretkammei-
og et Senat. Deputeretkamret tæller 212 Medlemmer, valgte paa 3 Aar (en for hver
70,000 Indb., men ikke under 4 for nogen Stat), Senatet 63 Mtedlemmer (3 fra hver
Stat og fra Territoriet), valgte paa 9 Aar og fornyede med Vs; hvert 3. Aar; Valget
af Præsidenter og Nationalkongres er direkte, hver 21aarig IBrasilianer har Valg-
ret. De enkelte Stater (de tidligere Provinser) har meget vidtstraakt Selvstyre med Gu-
vernør og lovgivende Forsamling. Der er ingen Statskirke, ojg der er fuldstændig
Religionsfrihed; men de allerfleste er Romersk-Katoliklker, henved 200,000
regnes til andre Bekendelser, deraf c. 178,000 Evangelister, dlesuden 850,000 Hed-
ninger (Indianere). Oplysningen staar ikke højt; der er ingen Skoletvang, og
om ogsaa Byerne har Almueskoler, er Landet næsten helt blottet for Skoleundervis-
ning; der er ingen Universiteter, kun enkelte Fakulteter. Hæren var 1910 paa Freds-
fod noget over 21,000 Mand foruden et Gendarmeri paa 20,000 Md.; der er siden
1908 almindelig Værnepligt; Fla ad en bestod 1911 af 29 Skibe (hvoraf 3 Panser-
skibe) med 164 Kanoner og c. 5300 Md. Finansernes Tilstand er langtfra god,
navnlig paa Grund af den overordentlig store Statsgæld. Budgettet 1912 lød paa:
Indtægter c. 92,2 Mill. Milreis i Guld og 312,6 Mill. Papir-Milreis (1 P.-M. = 0,90 Kr.),
Udgifter 59.2 Mill. Milreis i Guld og 444 Mill. Papir-M. Statsgælden angaves i 1909
til c. 2697,9 Mill. Kr.
1. Forbundsdistriktet (c. 1200 km2) omfatter Hovedstaden Rio de Janeiro
eller blot Rio, med Forstæder 858,000 Indb. (1908), anlagt 1567. Den ligger
overordentlig smukt ved den ørige Bugt af s. Navn med en c. 700 m bred Indsejling
mellem den 200 m høje Klippe Pao de A^ucar (o: Sukkertoppen) med Fortet Praija
Vermelha og Øen Pico med Fortet Santa Cruz, desuden beskyttet ved andre Forter
paa Øerne som Ilha das Cobras (tillige Statsfængsel); Bugten er tilgængelig for de
største Skibe. Den gamle Del af Byen gør et kedeligt Indtryk ved sit ensformigt-
kvadratiske Anlæg og sine snævre, snavsede Gader; Havnen med dens store Anlæg,