174
Amerika.
ved Amazon selv en Del mindre Byer som Parintins, Itacoatiåra og lige ved Penis
Grænse den først anlagte By Tabatinga, der nu næsten er forladt.
Indlandsstaterne. 19. Matto Grosso (1,500,000 km2 med 142,000 Indb.),
den næststørste, men daarligst befolkede Stat, hvor Kvægavlen er den vigtigste Næ-
ringsvej. Dens Hvstd. er Cuyabå, 34,400 Indb., ved Paraguays Biflod af s. Navn; den
gamle Hvstd. Matto Grosso (eller Villa Bella), grl. 1734 af Guldgravere, er i Forfald
ligesom Diamantino, i et usundt Diamantdistrikt; sydligere Poconé, en lille, ved sine
Kvæghjorder rig By. — 20. Goyaz (690,000 km2 med 280,000 Indb.), som den for-
rige med stor Kvægavl, har til Hvstd. Goyaz (eller Villa Boa), 13,500 Indb., 490 m
o. H., nær ved Tocantins’ Udspring paa begge Sider af Rio Vermelho. — 21. Minas
Geraes (600,000 km2 med 3,960,000 Indb.), den vigtigste Bjærgværksstat, tillige med
meget stor Kvægavl, har siden 1897 til Hvstd. Bello Horizonte, 13,500 Indb.; den gamle
Hvstd. Ouro Preto, 1040 m o. H., er nu kun en lille By, og dens Guldminer er ud-
tømte. Af andre Bjærgværksbyer nævnes Diamantina, Marianna og Barbacena; mod
S. ligger nogle ved deres Mineralkilder vigtige Byer som Campanha og Lambary.
Territoriet Acre (191,000 km2 med 65,000 Indb.), opkaldt efter Purus’ Biflod
Acre eller Aquiry, af stor Vigtighed for Kautsjukproduktionen, har hørt til Bolivia,
men udskilte sig 1899 som Republikken A., der 1900 anerkendte Brasiliens Over-
højhed og ved Overenskomst med Bolivia 1902 kom helt under Brasilien mod en
Sum af 36 Mill. Kr.; 1909 søgte Territoriet om at blive optaget blandt Staterne. Ved
Acre den lille By Puerto Acre.
§ 7. Guyana.
Det nordøstlige Guyana, mellem Havet, Venezuela og Brasilien, er c. 460.000 km2
med c. 430,000 Indb., hvoraf omtrent Halvdelen er Negre, der især bor i Kystegnene
og mod V., og nogle Tusinder Indianere, som for det meste hører til Cariberne,
smukke og kraftige Folk, der nu lever fredeligt som Jæger- og Fiskerfolk, men tid-
ligere var hengivne til Menneskeæderi (Kannibal er en Fordrejelse af Ordet Carib),
dog er der ogsaa nogle af Aruakstammen; af den øvrige Befolkning mærkes en stor
Del indiske Kuliere (alene i Britisk Guyana henved 120,000) og Kinesere, som har
faaet Indpas efter Negerslaveriets Ophævelse; af Europæere findes der kun nogle faa
Tusinder. Det er det eneste Land i Sydamerika, der ejes af evropæiske Nationer.
(I videre Forstand omfatter Guyana hele Landet mod S. til Maranon, mod V. til
Rio Negro og Gassiquiare og mod N. til Orinoco, altsaa Dele af Brasilien og
Venezuela). Alle Kolonierne laa i Begyndelsen ved Flodmundingerne paa den om-
trent 75 km brede, lave, frugtbare, men sumpede og i høj Grad usunde Kyststræk-
ning; de højere liggende, til Dels frugtbare Savanner og Bjærglandet kendte man
intet til før det 19. Aarhundredes Rejser, som Schomburgks (1835—39), Apuns (1863)
og Crévaux’ (1877—79).
a. Fransk Guyana (Cayenne). De første franske Kolonier stammer fra 1626,
men Besiddelsen gjordes Frankrig stridig først af Holland i det 17., senere af Por-
tugal (Brasilien) i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede; ved Wienerkongressen an-
sattes Floden Oyapoc som Grænse mod Brasilien; mod V. er Maroni Grænsefloden;
senere er Grænsen blevet nøjere bestemt ved Overenskomster med Brasilien 1900 og
Holland 1906. Kolonien er 74,800 km2 med 49,000 Indb. (1911). Efter Negerslave-
riets Ophævelse 1848 er Produktionen aftaget. Der udføres særlig Kaffe, Peber, Tøm-
mer, Huder, Fosfat og Guld; Guldminerne ved Aporuaguefloden opdagedes 1853; '