Geografisk Haandbog

Guyana. 175 1910 var Værdien af Koloniens Indførsel 12,2, af Udførslen 11,6 Mill. Frs. (1909 udførtes Guld til en Værdi af c. 10,8 Mill. Frs.). Kolonien styres af en Guver- nør og el Generalraad; Budgettet for 1909 balancerede med c. 3,4 Mill. Frs., men Moderlandet tilskyder aarligt en langt større Sum (1911 c. 6,2 Mill.), hvoraf det meste gaar til de 1856 oprettede Straffekolonier paa Iles du Salut („Djævleøerne“), i Cayenne og Kuru; 1909 var der 2492 forviste og 1327 frigjorte. Cayenne, Hovedstaden paa Øen af s. Navn, 12,400 Indb. er befæstet og har brede, men snavsede Gader og mange Haver; den har et College, Museum og Biblio- Caribere. tek; mange af Fangerne bukker under for det usunde Klima. De andre Byer som Sinnamarie, Kuru og Mana er ganske smaa. b. Hollandsk Guyana (Surinam), mellem Floderne Maroni og Corentine, be- gyndte allerede at koloniseres 1580, men først-<da det hollandsk-vestindiske Kom- pagni oprettedes 1621, og de portugisiske Jødei’ fordreves fra Brasilien 1644 og ned- satte sig her, trivedes Kolonien. Den stod under engelsk Overhøjhed til 1667, da den aftraadtes til Holland mod Afstaaelsen af Ny-Amsterdam i Nordamerika (under Napoleonstiden var Kolonien flere Gange i Englændernes Besiddelse). Den er 129,100 km2 med 92,100 Indb. (1910), hvoraf nogle Tusinder Indianere, der lever i smaa Flækker (Kampongs), og de saakaldte Busknegre (Marons eller Borries), Efterkom- mere af bortløbne Negerslaver, der lever uafhængige i det Indre. Kolonien har end- nu ikke forvundet Negerslaveriets Afskaffelse 1863. Produkterne er især Sukker, dernæst Ris, Majs, Kaffe, Bomuld, Kakao og Træ samt noget Guld; 1910 var Værdien