182
Amerika.
Klima lagde i Vejen; et 1894 dannet nyt fransk Selskab havde ikke bedre Held. Da
købte i 1900 de Forenede Stater Koncessionen og overtog Arbejdet efter Overens-
komst med England, og efter at Panamåstaten havde udskilt sig fra Columbia,
købte de Forenede Stater Kanalen med tilgrænsende Omraade (8 km paa hver Side;
de Forenede Staters Kanalzone er i det hele 1228 km2) for c. 36 Mill. Kr.; efter en Be-
slutning af 1906 bygges nu Kanalen c. 94 km lang som en Sluse-, ikke som en Niveau-
kanal, som først bestemt, med Sluser ved begge Endepunkter, — Miraflores og Pedro
Miguel Sluserne ved de c. 85 m høje og 8 km brede Culebrabjærge paa Panamå-
siden og Gatun Sluserne paa Colonsiden; Omkostningerne anslaas til c. 1400 Mill.
Panamåkanalen.
Kr., og Arbejdet menes at være færdigt 1914. I teknisk Henseende overgaar Kanalen
langt Suezkanalen. Den vil forkorte Vejen fra Hamburg til Valparaiso med 2400,
til Guayaquil med 6000 og til San Francisco med 13,000 km; den største Fordel af
den vil de Forenede Stater have baade i økonomisk og politisk Henseende.
Hovedstaden Panama ved det store Ocean, 37,500 Indb. (1910), er grundlagt 1518;
den forhen blomstrende By, som gik tilbage efter det spanske Herredømmes Fald,
gaar nu atter en Stortid i Møde; dens Havn, der før ikke var dyb nok til de store
Skibe, saa at de maatte lægge til ved Øen Taboga i Bugten, er nu uddybet. Af andre
Havne ved Pacifickysten nævnes David, 15,100 Indb., Colon eller Aspinwall, c. 17,700
Indb., ved det caribiske Hav, er en livlig Handelsstad, der er i stærk Vækst; paa s.
Kyst ligger Bocas del Toro, 9800 Indb., paa en 0 i Almirantebugten, med stor Ud-
førsel, især af Bananer, og Puerto Bello.
b. Costarica (ø: rig Kyst), 48,400 km2 med 388,200 Indb. (1911), □: 7 paa 1
km2, hvoraf (1910) c. 20,000 Indianere, 2000 Negre, 1000 Kinesere, Resten Kreoler