Mellemamerikas Naturforhold og Republikker.
181
igennem, og Klimaet er sundt; Terrasserne har et sundt Klima, et evigt Foraar. Som
Eksempler anføres: Colon har en Aarstemperatur af 26,2 0 (koldeste Maaned 25,8 °,
varmeste 26,6 °) og en aarlig Regnmængde af 311 cm, for San José, 1130 m o. H., er
Tallene 19,6 0 (18,7° og 20,4 °) og 175 cm, for San Salvador, 660 m o. H., 22,5 0 (21,2 °
og 24°) og 137 cm, for Guatemala, 1480 m o. H., 18,6° (16,7° og 20,3 °) og 125 cm
og for Belize 26,2° (23,g0 og 28,i °) og 183 cm. — Plante- og Dyreverden er om-
trent som i Sydamerika. Jordbunden er gennemgaaende særdeles frugtbar.
*
§ 11. Mellemamerikas Republikker.
Mellemamerika i snævrere Forstand (naar altsaa de Dele, som hører til Mexico
mod N., ikke tages med) er med Britisk Honduras c. 580,000 km2. Columbus besej-
lede paa sin fjerde Rejse Østkysten (1502—3); 1513 drog Balboa over Landtangen
ved Darien og kom til Vestkysten; 1516 undersøgte Ponce de Leon Vestkysten, 1524
anlagde Pedro de Alvaredo Byen Guatemala, og nogle Aar efter oprettedes General-
kapitanatet Guatemala. Først 1821 erklærede Landet sig for uafhængigt, og 1823
proklameredes „De forenede Stater i Mellemamerika“, men 1839 opløstes Forbun-
det i de 5 Republikker: Costarica, Salvador, Nicaragua, Honduras og Guatemala; vel
sluttede de et indbyrdes Forsvarsforbund, som dog ikke udelukkede indbyrdes Fej-
der mellem dem,-og Forsøg paa senere Sammenslutning er heller ikke lykkedes, lige-
som de enkelte Stater stadig har været hjemsøgt af Revolutioner; til de 5 Stater
kom 1903 Panama, som rev sig løs fra Columbia støttet af de Forenede Stater, som
stræber øfter at faa Overherredømmet i hele Mellemamerika. De er alle Republik-
ker paa demokratisk Grundlag. Befolkningen, der (med Britisk Honduras) udgør
c. 5,555,000, bestaar for allerstørste Delen af Blandingsfolk (Blandingen af Hvide
og Indianere kaldes Ladinos) og Indianere, som overvejende er bosiddende og civili-
serede, desuden c. 80,000 Negre og en Del Hvide (c. 20 å 30,000). Den katolske Kirke
er den herskende med Ærkebispen i Guatemala som Primas, dog med mere eller
mindre Frihed for andre Trosbekendelser.
a. Panama, 87,500 km2 med c. 336,700 Indb. (1910), 4 paa hver 1 km2, hvoraf
c. 49,300 regnedes at være Negre, over 46,300 Hvide (i de senere Aar er der indvandret
en Del fra de Forenede Stater paa Grund af Kanalarbejdet), 2300 Kinesere, 47,600
Indianere og Resten Blandingsfolk. Efter Forfatningen af 1904 styres Landet,
der deles i 7 Provinser, af en paa 4 Aar valgt Præsident og et af 32 Medl. bestaaende
Deputeretkammer. Det vigtigste Produkt er Bananer; desuden udføres Kautsjuk,
Kaffe, Mahogni og andet Træ, Kokusnødder, Elfenbensnødder m. m.; der er en
Del Perlefiskeri (i Panamåbugten, hvor Perleøerne ligger, og ved Coibaøen) samt
nogen Bjærgværksdrift. I 1910 var Værdien af Indførslen c. 10 Mill, og af U d-
f ør sien c. 1,8 Mill. Balboas (en B • - 3,80 Kr.); Handelsf laaden bestod 1911
af 2 Dampskibe og et Sejlskib med 1166 Tons Dr.; af Jærnbaner var der 325 km.
Hæren bestod 1907 af 400 Md. Politilropper; FIaade gaves ikke. Budgettet
1911 lød paa: Indtægter og Udgifter hver henved 3,4 Mill. B.
Panamdkanalen. Allerede tidlig under Spaniernes Herredømme blev Panamå-
tangen et vigtigt Gennemgangsled for Handlen paa Mellem- og Sydamerika; 1855
anlagdes Jærnbanen mellem Panama og Colon, 75 km, og 1879—80 dannedes det
franske Selskab med Ingeniør Lesseps som Leder til Anlægget af en c. 73 km lang
Kanal mellem de to Byer med en Bekostning af over 600 Mill. Kr.; men inden 1/3
af Arbejdet var færdigt, gik Selskabet fallit, dels fordi det havde forregnet sig med
den Jordmasse, der skulde udgraves, dels paa Grund af de Hindringer, det usunde