180
Amerika.
udviklet. I Begyndelsen gaai* den ogsaa mod V. og NV. over Mosquitobugten, men
drejer derpaa mod N. til Kap Gracias a Dios, bøjer da mod V. til Amatiquebugten
og mod N. til Kap Catoche; Bugten mellem de to Forbjærge kaldes Hondurasgolf;
af Øer i Bugten nævnes Bai- (eller Bahia-)Øerne, Turneffe og Cozumel. Fra Kap
Catoche gaar Kysten mod V., SV. og V. over Punta Palmas og Laguna de Terminos
til Kap Tuxtla, saaledes dannende Campéchebugten; mellem denne og Hondurasgolf
ligger Halvøen Yucatan. Næsten hele Østkysten er flad, fattig paa Havne og vanske-
lig at komme nær paa Grund af Sandbanker og Maremmer, som let danner sig paa
Grund af den fugtige Nordøstpassat. Mosquitokysten og Yucatans Østkyst er i’ige paa
Koralrev.
Jordbundsforhold og Floder. Overfladeforholdene er meget for-
skellige, men gennemgaaende er Mellemamerika, naar undtages Mosquitokysten,
Britisk Honduras, det nordlige Guatemala og Halvøen Yucatan, et Bjærgland, de paa
Vulkaner rige mellemamerikanske Cordillerer, som skilt i flere Partier ved dybe
Sænkninger strækker sig til Tehuantepectangen, hvor en Sænkning paa noget over
200 ni o. H. skiller dem fra Mexicos Højland. Tilsyneladende fortsættes de syd-
amerikanske Cordillerer ikke over Panamåtangen, som kun er 55 km bred, og hvis
Vandskelslinje kun er 102 m o. H. (bragt yderligere ned ved den under Arbejde
værende Kanalbygning); paa Nordsiden af Landlangen, Darien, er Sammenhængen
med Sydamerikas Bjærge hel afbrudt ved Indsænkningen mellem Floderne Atrato
og Tuira. V. for Panama begynder Bjærgene med Veraguas Cordillerer (med Vul-
kanen Chiriqui, 3430 m), som ved Cabaceras Bjærge staar i Forbindelse med Costa-
ricas Plateau og Højsletten omkring Cartago (1000 å 1500 m i Gennemsnit), med
flere Vulkaner som Irazu, 3410 m. N. herfor sænker Bjærgene sig til Lavningen
omkring den smukke, c. 7700 km2 store Nicaraguasø, 33 m o. H., i hvilken Øen
Omotepe med Vulkanen af s. Navn hæver sig til 1720 m, og som ved Floden Pana-
loja forbindes mod NV. med Managuasøen, c. 1550 km2, 48 m o. H.; mod SØ. har
Nicaraguasøen gennem San Juan Afløb til den helt lave Mosquito>kyst. Det var gen-
nem denne Flod og Nicaraguasøen, man i sin Tid tænkte paa at anlægge en c. 270
km lang Kanal, der skulde føre ud til det store Ocean. Gennem Indsænkningen
blæser Passaten og frembringer paa Vestkysten de voldsomme Nordøststorme, Pa-
pagallos.
N. for Spalten hæver atter Bjærgene sig; men medens Højderne i Costaricas
Plateau omir. ligger i Midlen af Landet, lejrer de sig her langs Sydvestkysten, fort-
sættende sig mod 0. i Honduras’ og Guatemalas brede Plateauer. Især falder Bjær-
gene stejlt af til Fonsecabugten, gennemfurede af dybe Tværdale, som Bio Lempas
Floddal, der afgrænsei’ Salvadors Højslette. Ved Fonsecabugten ligger mod S. Vul-
kanerne Vieja, 1780 m, og Coseguina, 1160 m; af andre Vulkaner ved Sydvestranden
nævnes San Miguel, San Vicente, 2170 m, Santa Ana, 2380 m, Fuego, 3830 m, og
Tajamulco, 4210 m. Over Honduras’ Plateau gaar der atter en Indsænkning ved Rio
Uleas Kilde over Comayaguas Pas (c. 590 m). Guatemalas Plateau, hvis højeste '
Punkt er Tacanå, 4260 m, sender en bred, lavere Gren ind i Halvøen Yucatan, som
dog for en stor Del er Lavland. Blandt Floderne til Atlanterhavet nævnes som de
betydeligste Rio Motagua, der løber til Hondurasbugten, og Grijalva, til Campéche-
bugten; den sidste hører til Mexico.
Klimaet er meget forskelligt paa de to Kyster. Paa Vestkysten hersker
Dec.—Maj den tørre, helt regnløse Tid, som Befolkningen kalder Verano (Somme-
ren), men som er den nordlige Halvkugles Vinter, medens den øvrige Tid, Invierno
(Vinteren), har Regn, og Vegetationen er meget yppig. Derimod har den sumpede,
skovbevoksede Østkyst (undtagen Yucatan) som omtalt rigelig Regn hele Aaret