186
Amerika.
den er Ærkebispesæde og har et nationalt Centralinstitut (Universitet). Det er den
tredje By af dette Navn, idet den ældste, Ciudad Vieja, anlagdes 1524, men nogle faa
Aar efter ødelagdes ved Udbrud af den over 4400 m høje Vulkan Agua; derefter an-
lagdes Antigua Guatemala, nu c. 10,000 Indb., der ødelagdes 1773 ved Udbrud af Fue-
go, og nu kun har Domkirken tilbage af sin gamle Pragt. Af andre Byer nævnes Han-
dels-og Industribyen Quezaltenango, c. 29,000 Indb., Salama, c. 16,000 Indb., Coban,
23,000 Indb., med de største Kaffeplantager, Amatitlan, c. 10,000 Indb., Escuintla,
c. 11,000 Indb., med Havnen San José ved Pacifickysten, Industribyen Totonicapam
(ø: „Ved det varme Vand“), c. 28,000 Indb., den gammelindianske By Solola m. fl.
Af andre Havne nævnes ved Pacifickysten Champerico og Ocos, ved Amatiquebugten
Livingston, Santo Tomas og Puerto Barrios. Ogsaa i Guatemala findes Ruiner af
gammelindianske Byer.
g. Britisk Honduras paa Sydøstkysten af Yucatan, er c. 22,300 km2 med 40,500
Indb. (1911), o: c. 2 paa 1 km2, væsentlig af indiansk Blod med Blanding af Spa-
niere og Negre; de taler hovedsagelig engelsk. Efter længere Stridigheder mellem
Englændere og Spaniere blev Landet 1786 afstaaet til de første, dog under spansk
Overhøjhed, først 1861 grundlagdes den egentlige engelske Koloni. Den styres som
en Kronkoloni af en Guvernør med et eksekutivt (5 Medl.) og et lovgivende Raad
(3 officielle og 5 uofficielle Medl.). Hovedudførslen bestaar af Mahogni og Campe-
chetræ (Blaatræ), desuden dyrkes Bananer, Kokuspalmer, Sukker, Kakao, Tobak
m. m.; 1910—11 var Værdien af Indførslen c. 722,000, af Udførslen 671,000
Pd. St.; Indtægterne var 1909 108,000, Udgifterne 129,000 Pd. St., Gælden var 34,000
Pd. St.; 1909 var der 31 km Jærnbaner og 156 km Telegraflinjer.
Hovedstad er Belize, c. 11,000 Indb., med en vanskelig tilgængelig Havn; mod
N. ligger Havnen Corozal, c. 2000 Indb., mod S. Punta Gorda. Til Kolonien hører
Turneffe Øerne.
§ 12. Vestindien.
I denne Samling af 3—400 Øer, liggende mellem Syd- og Nordamerika, mel-
lem 10 og 27° n. Br., 85 og 59° 25’ v. L., som kaldes Vestindien, fordi Columbus
troede at have naaet Indiens Kystlande ved at rejse mod V., adskiller man let tre
Hovedgrupper. De store Antiller, der bestaar af Granit og Kalksten, og hvis Bjærg-
drag gaar i vestøstlig Retning, ligger ordnede i to Linjer, der hver begynder med
Cuba og Jamaica og fra VNV. og V. løber sammen over Haitis vestlige Halvøer og
ender i Puertorico. Den anden Hovedgruppe, de smaa Antiller („Øerne over Vin-
den“), slutter sig mod V. til Puertorico og ligger i en Halvkreds ned til Sydamerika
ordnet i to Rækker, en indre, der bestaar af rent vulkanske Øer med Toppe paa
over 1000 m, og en ydre, som kun har faa Led og ved Siden af vulkanske Dannelser
ogsaa bestaar af ældre krystallinske Stenarter, hvilket tyder paa, at disse Øer har
staaet i Forbindelse med de store Antiller og i det hele er Rester af en sunket Bjærg-
kæde, der har forbundet Syd- og Mellemamerika; de er for det meste lavere Øer;
til dem slutter sig Øerne ved Sydamerikas Nordkyst („Øerne under Vinden“). Den
tredje Gruppe dannes af de N. for de store Antiller liggende talrige Bahamaøer, alle
flade Koraløer. Ved disse Øgrupper adskilles fra Atlanterhavet det amerikanske
Middelhav (se p. 39), hvilket atter deles i et sydligt, større Bækken med stejle Ky-
ster, det caribiske eller Antilhavet, med Dybder paa over 6000 m (Gennemsnits-
dybden er c. 2600 m), og et nordligt, mindre, den mexicanske Bugt, med flade Ky-