Britisk Honduras. Vestindien. Cuba.
187
ster og mindre dyb (Gennemsnitsdybden c. 1550 m, største Dybde c. 3900 m); 1 uca-
tanstrædet forbinder de to Bækner.
Opdagerne, som ikke fandt det Guld og Sølv, de ventede, begyndte snart paa de
frugtbare Øer at indføre de tropiske Kulturplanter, som Sukker, Bomuld, Kaffe,
Tobak, hvilke trivedes udmærket. Men ved Plantagedriften er Frugtbarheden efter-
haanden taget af; den stadige Dyrken af de samme Planter har udpint Jorden, og
Skovenes Udryddelse har fremkaldt Vandmangel. I den fugtigfe Aarstid (Maj—Juni,
Avg.—Nov.) er Klimaet, især i Kystegnene, usundt (den gule Feber); desuden er
Øerne hjemsøgte af heftige Storme, Tornadoer, især i Avg. Oktbr., og Jordskælv.
Øernes Flora og Fauna hører til det tropiske Amerikas, dog er Dyreverdenen en
Del fattigere end Fastlandets; Aberne og de større Rovdyrformer mangler.
Den fredsommelige Befolkning, Cibuney stammen, som Spanierne forefandt
paa Bahamaøerne, Haiti og Cuba, forsvandt snart ved Erobrernes grusomme Be-
handling, ligesom de paa de øvrige store Antiller og de nordlige af de smaa Antiller
boende Aruakere, og erstattedes af Negre; paa de andre Øer, samt paa en Del af
Haiti, fandtes de fra Sydamerika indvandrede vilde Caribere, men ogsaa de for-
trængtes, og ved Slutningen af det 18. Aarhundrede var de helt forsvundne, kun paa ,
Dominica skal der findes Rester af dem, dog stærkt blandede med Negre. Den nu-
værende Befolkning, c. 8,3 Mill., er for den aldeles overvejende Del Negre og Mu-
latter; kun paa de tidligere spanske Øer Cuba og Puertorico er de Hvide i Flertal,
da Spanierne aldrig i den Grad som de andre Evropæere har givet Negerelementet
Lov til at brede sig; desuden findes der en Del indiske og kinesiske Kuliere, der
blev indførte efter Negerslaveriets Ophævelse.
Vestindien er c. 238,500 km2 og ejes af Evropæere, naar undtages Cuba og
Haiti, der er uafhængige, og Puertorico, som hører under de Forenede Stater. Eng-
lænderne ejer Jamaica (med Caymansøerne, Caicos- og Turkøerne), Bahamaøerne,
nogle af Jomfruøerne og en Del af de smaa Antiller: St. Christopher, Anguilla, Nevis,
Antigua, Barbuda, Montserrat, Dominica, St. Lucia, St. Vincent, Barbadoes, Grenada
med Grenadinerne, Tobago, Trinidad; tilsammen 31,700 km2 med c. 1,775,500 Indb.
Franskinændene ejer Martinique og Guadeloupe med Dependenser (La Désirade,
Marie Galante, Les Saintes, St. Barthélémy og en Del af St. Martin), 2860 km2 med
372,300 Indb. Hollænderne ejer Curasao, Bonaire, Aruba, en Del af St. Martin, St.
Eustatius og Saba, tilsammen 1130 km2 med 54,600 Indb. De Danske ejer St. Croix,
St. Thomas og St. Jean, 359 km2 med 27,600 Indb.
I. De store Antiller.
a. Cuba, „Antillernes Perle“, den største af Øeine, har godt indskaarne Kyster,
men de er usunde, fattige paa Havne og til Dels omgivne af farlige Koralrev. Øen
strækker sig fra V. til 0. omtr. 1230 km med en Bredde af 50 til 100 km, det vest-
ligste Punkt er Kap San Antonio, det østligste Kap Maisi, det sydligste Kap de Cruz.
Den er med Biøerne c. 118,800 km2 (Gothakal.: 114,500). Den er overvejende bjærg-
fuld, dog med store frugtbare Sletter (vegas) imellem; de højeste Bjærge, den søn-
derrevne Kæde Sierra Maestra, gaar langs den sydøstlige Kyst og falder brat af til
Havet; det højeste Punkt er Pico de Tarquino, 2560 m. Af de mange Kystfloder er
den betydeligste Cauto mod S., c. 280 km lang. Klimaet er i det Indre overvejende
sündt; Habana har en Aarstemperatur paa 25,10 (Jan. 21,8 °, Juli 27,g °) og en
aarlig Regnmængde af 117,5 cm; Santiago de Cubas Aarstemperatur er 26,1 °.
Efter at Columbus havde opdaget Øen 1492, omsejledes den føfrst 1508 af