Cuba. Jamaica.
189
1,25 Mill, er Hvide (Kreoler), 8—700,000 Negre og Mulatter og over 200,000 andre
Fremmede, hvoraf c. 12,000 er Kinesere; Indvandringen har i de senere
Aar været ret stor (1909—10: 32,600). Den romersk-katolske Kirke er den over-
vejende. Øen er rigt udstyret, men den er gaaet tilbage under de sidste Tiders Uro-
ligheder. Hovedprodukterne er Sukker og Tobak, andre Udførselsartikler er Rom,
Frugt, Træ m. ni.; 1910 var Værdien af Indførslen c. 103,4, af Udførslen
144 Mill. Dollars, deraf Sukker c. 108,7, Tobak og Cigarer 27,9 Mill.; Handels-
flaaden var 1911 162 Skibe med 44,279 Tons Dr., deraf 41 Dampskibe med
32,315 Tons Dr.; af Jærnbaner var der 1910 3433 km, af Telegraflinjer
8150 km. Hæren bestaar af en staaende Hær (1909 c. 5000 Md.), en Guardia og
en Milits. Budgettet 1911-—12 lød paa: Indtægter og Udgifter hver c. 34 Mill.
D.; Gælden var 1910 c. 64,5 Mill. D.
Den befæstede Hovedstad Habåna paa Nordvestkysten, grl. 1519, c. 302,500
Indb. (1909), er smukt beliggende ved en prægtig og rummelig Bugt, der er delt i
tre mindre Bugter og med en udmærket, indtil 10 m dyb Havn; den er Vestindiens
betydeligste Handelsstad; den ældre Bydels Indre er derimod ikke tiltalende, de fleste
Gader er snævre og Husene uanselige; den har Universitet og en pragtfuld Dom-
kirke, hvori Columbus menes at have været begravet. Andre Byer paa Nordkysten:
Guanabacoa, c. 14,000 Indb., betydelig Skibsfart; Matanzas, c. 64,400 Indb., viglig
Udførselshavn; Cardenas, c. 28,600 Indb., med stor Sukkerhandel; Sagua la Grande;
Remedios; Camagucy, 66,500 Indb., betydelig Handelsby; Nuevitas. Paa Sydkysten:
Santiago de Cuba, grl. 1514, c. 53,600 Indb., med betydelig Handel og Industri; Man-
zanillo, c. 14,000 Indb., med Udførsel af Træ; Trinidad, c. 11,000 Indb., med Havnen
Casilda; Cienfuegos, c. 70,400 Indb., Udførsel af Sukker, Tobak og Træ. Inde i Lan-
det: Bayamo; Puerto Principe, c. 30,000 Indb., grl. 1516, med Cigarfabrikker; Santo
Espiritu; Santa Clara og Pinar del Rio, c. 11,000 Indb., som ligger i Distriktet Vuelta
Abaj o, hvor den bedste Tobak avles. Paa Pinos øen, c. 2200 km2, ligger Gerona.
b. Jamaica, c. 10,900 km2, c. 260 km lang fra det vestligste Punkt, Kap South
Negril, til det østligste, Kap Morant, er kun mod V. Lavland, ellers er det et skov-
rigt, sønderrevet Bjæi’gland med frugtbare Floddale, særlig mod N.; mod 0. findes
de blaa Bjærge med Blue Mountains Peak, 2240 m; af Floderne er Black River den
sejlbareste. Klimaet er tropisk fugtigt; i Kingston er Aarstemperaturen c. 25,7 °,
aarlig Regnmængde c. 110 cm.
Øen er opdaget af Columbus 1494 og afstodes af Spanien, der havde besat den
1509, til England 1659. Negrene, hvoraf der var stor Tilførsel i det 18. Aarhundrede
(1700—1786 c. 600,000), var Aarsag til betydelige Uroligheder; siden 1807 indførtes
ingen Negre niere. Da Slaverne frigaves 1838, her som i alle de engelske Kolonier,
maatte man, for at vedligeholde Plantagerne, indkalde Kuliere. Den vigtigste Ud-
førselsartikel er Bananer, desuden udføres Sukker, Rom, Kaffe, Kakao, Træ m. m.;
1908—9 var Værdien af Indførslen 2,6, af Udførslen henved 2,6 MilL Pd.
St. Befolkningen udgjorde 1911 831,100. o: c. 76 paa 1 km2, hvoraf de aller-
fleste er Negre og Mulatter (c. 800,000), desuden henved 20,000 Hvide, over 10,000
indiske Kuliere og c. 1000 Kinesere; de fleste hører til den engelske Kirke. Øen styres
af en Guvernør med et lovgivende Raad; 1909—10 udgjorde Indtægterne noget over
990,000, Udgifterne 987,000 Pd. St.; der var 1910 af Jærnbaner 298, af Telegraf-
linjer c. 1450 km.
Kingston, Hovedstad, paa Sydkysten ved Huntbugt, c. 47,000 Indb., er genop-
bygget efter et Jordskælv i Jan. 1907; paa den Landtange, der skiller Bugten fra
Havet, ligger Havnen Port Royal, c. 15,000 Indb., der tidligere var Hovedstaden,
men ødelagdes ved et Jordskælv 1692. Spanish Town, ogsaa mod S. ved Cobre-