190
Amerika.
floden, grl. 1534 under Navn af Santiago de Vega, var Spaniernes Hovedstad; den
har med sin Havn Old Harbour c. 5000 Indb. Paa Nordkysten ligger Havnen Mon-
tego Bag, 4800 Indb.
Til Jamaica hører de mod NV. liggende 3 smaa Caymansøer, c. 480 km^ med
6500 Indb. (1909), der lever af Kvægavl og Udførsel af Kokusnødder og Skild-
padder; paa den største, Grand Cayman, ligger Hovedpladsen Georgetown, c. 2000
Indb. Ogsaa Smaaøerne Morant Cays og Pedro Cays S. for Jamaica liører heihen.
Endelig regnes til Jamaica i politisk Henseende Turks- og Caicosøerne (skønt de
geografisk hører til Bahamaøerne, hvis sydøstlige Udløbere de er), c. 440 km2 med
5600 Indb. (1911), der lever af Svampefiskeri og Saltvinding (1909 udførtes for
15,700 Pd. St. Salt); paa den største, Grand Caicos, ligger Hovedpladsen Grand Turk,
1750 Indb. ,
c. Haiti, c. 77,300 km2, adskilt fra Cuba og Jamaica ved Windwardpassage og
Jamaicakanalen, er smallest mod 0. (Kap Engano og Kap Espada) og tiltager i
Bredde mod V., til den spalter sig i to Halvøer, hvoraf den nordligste ender i Kap
å Foux, den sydligste i Kap Dame Marie; imellem dem ligger Port au Prince- eller
Gonavebugten med Øen af s. Navn. Paa Nordostkysten ligger Samandbugten. Igennem
Øen fra 0. til V. gaar flere Parallelkæder med mellemliggende Plateauer og Længde-
dale, den højeste er Cordillera da Cibao (o: det stenede Lands Bjærge) med Lomas
Rucillas, 2955 m, og Loma Tina, 3140 m, Vestindiens højeste Top. Paa den sydvest-
lige Halvø er der Toppe paa indtil over 2700 m. Floderne er ikke sejlbare og har
tilsandede Mundinger; den største, Artibonite, omtr. 250 km, falder ud i Gonave-
bugten. Klimaet er hedt og fugtigt, især mod 0. og NØ.; Port au Prince har en
Middeltemperatur paa 25,9» (Jan. 24,3 °, Juli 27,5 <»); den aarlige Regnmængde er
140 å 200 cm. .
Øen opdagedes 1492 af Columbus, som kaldte den Espanoda (Hispaniola); se-
nere kaldtes den San Domingo. De Indfødte (Cibuneyer og Aruakcer), som benyttedes
af Spanierne til at udbytte Guldminerne, tog hurtig af i Antal og (erstattedes af Negre.
I Førstningen af det 17. Aarhundrede begyndte dristige, for det meste franske, Fri-
byttere, Flibustiers, o: Freeboters (Fribyttere), eller Boucanieirs (saaledes kaldte,
fordi de levede af Jagt paa Hornkvæg), at sætte sig fast paa Naboøerne; senere
brugtes de af Frankrig til Kolonisation af den vestlige Halvdel af Øen, som Spanien
afstod 1697. Plantagerne blomstrede op paa den særdeles frugtbare 0 paa Gi und
af den tiltagende Negerbefolkning. Men deri laa netop Faren; 1790 begyndte alle-
rede Negeropstanden i den vestlige Del, 1795 afstod Spanien ogsaa den østlige Del
til Frankrig; 1797 fordreves under Toussaint L’Ouverture de Hvide, og 1804 lod
Negeren Dessalines sig udraabe til Kejser (Jakob I). Negre og Mulatter stredes nu
om Herredømmet; 1820 forenedes hele Øen til een Republik, men Oprør fulgte paa
Oprør. 1843 erklærede den tidligere spanske Del sig for selvstændig Republik; 1861
kom den atter under Spanien, men rev sig løs 1865, og siden den Tid har den været
Republikken Santo Domingo (den dominikanske Republik). I den vestlige Del havde
Soulouque som Faustin I i 1849 stiftet en Karrikatur af et Kejserdømme; men ved
hans Fald 1859 blev den nuværende Republik Haiti oprettet. Hele Øen er i Forfald;
de Hvide indtager en underordnet Stilling. Sukkeravlen, der tidligere var saa be-
tydelig, strækker næppe til til Øens eget Forbrug; kun Kaffe og Træ, særlig Cam-
péchetræ, giver større Udbytte; desuden udføres noget Kakao, Bomuld, Tobak m. m.
I. Republikken Haiti er 28,700 km2 med 2,5 Mill. Indb (1912), c. 90 paa 1 km2,
hvoraf 9/io Negre, Resten Mulatter, kun faa Hundrede Hvide, som hverken kan
være Borgere eller Grundejere. Efter Fortfatningen af 1889 styres Landet, der
deles i 5 Departementer, af en paa 7 Aar valgt Præsident og en Nationalforsamling,