Puertorico. De smaa Antiller.
193
England bruger imidlertid disse to sidste Navne paa en helt anden Maade. De
kalder Øerne fra Puertorico til Dominica for Leeward Islands og indbefatter der-
under fra 1872 en Forbundskoloni, der bestaar af de engelske Virginøer (med Som-
brero), Montserrat, St. Christopher (med Nevis og Anguilla), Antigua og Dominica,
tils. 1850 km2 med 137,500 Indb., og som styres af et udøvende og et lovgivende
Raad. De sydligere Antiller, St. Lucia, Si. Vincent, Grenada og Grenadinerne, kalder
de derimod Windward Islands, tils. c. 1340 km2 med 183,400 Indb., medens de op-
stiller Øerne ved Sydamerikas Kyst for sig.
a. Jomfruøerne, opdagede og opkaldte af Columbus 1494, ejes af Englænderne
og de Danske.
De engelske Øer, tils. 150 km2 med 5600 Indb. (1911), smaa, af Koralrev
omgivne Klippeøer, er Anegada, der producerer Søsalt, Virgin Gorda, engelsk fra
1666 ligesom Tortola, den største (64 km2), der er indtil 540 m høj, og hvorpaa
Hovedpladsen Roadtown ligger. Hovedudførslen bestaar af Sukker og Bomuld.
Af de dansk e Øer, tils. 359 W med 27,100 Indb. (1911), c. 75 paa 1 km*, er
St. Thomas, med Smaaøerne 86, uden dem 62 km2, næsten helt igennem bjærgfuld,
med Højder paa henved 500 m, skovløs og lidet frugtbar, og over Halvdelen ligger
udyrket hen; St. Jan, der ligger lige 0. for St. Thomas og ligesom denne omgiven af
Holme og Klipper, 55 km2, er ogsaa bjærgfuld, men langt mere frugtbar og har
Skov; St. Croix, S. for Si. Thomas, den største af Jomfruøerne, 218 km2, har mod
N. indtil 300 m høje Kalkbjærge, som mod S. og V. falder af til Lavland, der lige-
som Strøgene mellem Højderne er særdeles frugtbart. Klimaet er varmt og temme-
lig ligeligt, omtrent mellem 20 og 26 °, Nedbøren gennemsnitlig c. 120 cm aarlig,
men meget vekslende. St. Thomas blev, efter en kort lid at have været beboet af
Hollændere, taget i Besiddelse af de Danske 1671, og omtrent samtidig besattes St.
Jan; St. Croix blev, efter afvekslende at være koloniseret af Hollændere, Englæn-
dere og Franskmænd, købt 1733 af Frankrig. I Spidsen for Kolonialregeringen staar
en Guvernør. Hovedprodukterne er Sukker og Rom (1910—11 udførtes fra St. Croix
henved 11,8 Mill, kg Sukker og 59,965 Galioner Rom), desuden udføres Melasse,
nogen Bomuld m.’m. En Tid lang havde Øerne en ikke ringe Betydning, navnlig da
St. Thomas med sin udmærkede Havn afgav en vigtig Mellemstation for Sejladsen
fra Evropa til Mellem- og Sydamerika, men da Dampskibsfarten bragte en Ændring
i dette, tog Handelen af, andre Ulykker kom til som Sygdomme, Jordskælv og Or-
kaner samt Negeropstande, Plantagedriften blev mindre og mindre, og Befolkningen,
der overvejende bestaar af Negre, desuden Mulatter og et ringe Antal Hvide, tog af
(1840: c. 41,000, 1880: 33,800, 1901: 30,500, 1911: 27,100), saa at Staten kun havde
Udgifter af Øerne. Der har flere Gange været Tale om at sælge dem til de Forenede
Stater; efter at Salget i 1902 var blevet nægtet af den danske Rigsdag af patriotiske
Grunde, er Interessen for Øerne vokset, og man har søgt at ophjælpe dem dels ved
Forsøg med nye Kulturer (som Tobak, Kaffe og Bananer), dels ved al forøge Skibs-
farten, og navnlig er der i den sidste Tid gjort Skridt til paa St. Thomas at anlægge
en Frihavn med den forestaaende Aabning af Panamåkanalen for Øje. Sproget er
engelsk, Religionen for en stor Del den anglikanske. — Paa St. Thomas, 10,700
Indb., ligger paa Sydkysten Byen Charlotte Amalie (eller St. Thomas), 8250 Indb.,
kendt for sin fortrinlige Havn. — Paa St. Jan, 940 Indb., ligger den lille By Crux-
bay (Indførslen til St. Thomas og St. Jan havde 1910—11 en Værdi af over 4,7 Mill.
Francs). — Paa St. Croix, 15,500 Indb., ligger paa Nordkysten Christianssted, 4600
Indb., Kolonialregeringens Sæde, og paa Vestkysten Frederikssted, 3750 Indb.
(1908—-9 havde Indførslen en Værdi af over 3,8, Udførslen af over 1,3 Mill. Frs.)-
b. Mellem Jomfruøerne og Guadeloupe ligger en Række smaa Øer fra N. til
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog 13