194
Amerika.
S. — Den ubetydelige Klippeø Sombrero (hører under Virginøerne) med Fyrtaarn
og den flade Kalkø Anguilla (Slangeøen), 88 km2 med c. 4100 Indb. (Kvægavl, Ana-
nas og Salt), er engelske. — Af den bjærgfulde St. Martin, 99 km2 med c. 6900 Indb.,
ejer Frankrig den større, nordlige, Holland den mindre Halydel; Udførsel af Sukker,
Rom, Bomuld, Tobak og Salt. — Den bjærgfulde St. Barthélémy, 25 km2 med 2600
Indb., er fransk; 1648 besatte de Franske den, 1784 skænkede de den til Sverige, som
atter afstod den 1877; Hovedpladsen er Gustavia med en god Havn. — De smaa Øer
Saba, 13 km2 med 2000 Indb. (Bomuld), og St. Eustatius (Eustach), 21 km2 med 1300
Indb. (Sukker, Bomuld, Tobak), er begge hollandske; paa den sidste ligger Handels-
pladsen Orangetown. — De følgende 5 Øer er engelske; de tre første ligger i den
indre, de to sidste i den ydre Række. St. Christopher (eller St. Kitts), 168 km2 med
c. 31,000 Indb., er vulkansk (Misery over 1300 m) med sundt Klima og frugtbar Jord-
bund; mod SØ. Hovedpladsen Basseterre, c. 10,000 Indb. Nevis, 129 km2 (med Klip-
peøen Redonda) med 14,500 Indb., er ligeledes vulkansk; Hovedpladsen er Charles-
town. Montserrat, 84 km2 med 14,100 Indb., er bjærgfuld (Vulkanen Soufriére 910
m) med sundt Klima og rig Vegetation; Hovedpladsen er Plymouth. Barbuda, 189
km2, bjærgfuld mod 0., rig paa Skov; Hovedpladsen er Codrington med en slet Havn.
Antigua, 251 km2, med klippefulde og stærkt indskaarne Kyster og bjærgfuld i den
sydlige Del, ellers frugtbar; Klimaet er usundt, der er Mangel paa Vand, hvorfor man
maa opsamle Regnvandet; Hovedpladsen er St. John, 9300 Indb. Sæde for Leeward
Islands Kolonialregering. Barbuda og Antigua havde 1901 tilsammen c. 35,000 Indb.
c. Guadeloupe med Depen denser, tilsammen 1780 km2 med 212,400 Indb.
(1911), overvejende Negre og Mulatter. Guadeloupe, den næststørste af de smaa An-
tiller, c. 1600 km2 med 163,700 Indb., er opdaget af Columbus 1493 og blev besat af
de Franske 1635; den har dog flere Gange været i Englændernes Hænder, men fra
1816 er den ubestridt fransk. Den bestaar af en vestlig, bjærgfuld Del, Basse Terre
(Vulkanen Soufriére, 1480 m), og en østlig, Grande Terre, der er lav og lidet frugt-
bar; gennem Landtangen, der forbinder dem, gaar en smal Kanal, La Riviére Salée.
Hovedstaden er Basse Terre, mod SV., c. 8000 Indb.; pata Grande Terre ligger
Pointe å Pitre, c. 18,000 Indb. — Dependenserne er (forudem St. Barthélémy og St.
Martin): Marie Galante, 149 km2 med c. 16,800 Indb., Hovedpladsen Grandbourg.
La Désirade, 27 km2 med 1500 Indb. Petite Terre, 4 km2, med Fyrtaarn. Les Saintes,
14 km2 med c. 1700 Indb. — Koloniens Hovedprodukter er Sukker og Kaffe; 1909
var Værdien af Indførslen c. 14,2, af Udførslen 11,6 Mill. Frs. Koloniens Indtægter
og Udgifter lød 1909 paa hver c. 4,65 Mill. Frs., og Gælden var c. 6,2 Mill. Frs.
d. Dominica, kaldt saaledes, fordi den opdagedes af Columbus paa en Søndag
1493, fra 1783 fast i engelsk Besiddelse, er 777 km2 med 33,900 Indb. (1911). Den
er bjærgfuld (Morne Diabiotin, c. 1450 m) og særdeles frugtbar. Hovedstaden er
Roseau (eller Charlottetown), c. 3000 Indb.
e. Martinique, 987 km2 med 184,000 Indb. (1911), c. 184 paa 1 km2, hvoraf
c. 10,000 Hvide og 15,000 Asiatere, er opdaget 1493 af Columbus, besattes af de
Franske 1635 og har flere Gange været afstaaet til England, men er fransk fra 1814.
Den har en stærkt indskaaren Kyst og er bjærgfuld og vulkansk. Vulkanen Mont
Pelée var før Udbruddet 1902 1350 m høj. Hovedstaden er Fort Royal (de France)
paa Vestkysten, c. 27,000 Indb., nu Øens vigtigste Handelsplads, efter at Mont Pelées
Udbrud i Maj 1902 helt har ødelagt den ogsaa paa Vestkysten liggende By St. Pierre,
hvor c. 30,000 Mennesker dræbtes i Løbet af faa Minutter; Byen bygges nu langsomt
op igen; mod N. ligger Macouba, kendt for sin Snustobak, og Havnepladsen Tri-
nité. — Martinique er den rigeste af de franske Øer; Hovedprodukterne er Sukker,