De smaa Antiller. Bahamaøerne.
197
°S Fuglefangstens Skyld. — Til den hollandske Koloni Curasao (som ogsaa om-
fatter de ovennævnte St. Eustatius, Saba og Halvdelen af St. Martin) hører 3 bjærg-
fulde Øer af denne Øgruppe, Bonaire, Curasao og Aruba. Bonaire (Buenayre), 246
km2 med c. 8300 Indb., har Udførsel af Tømmer og Salt. Curagao, 544 km2 med c.
31,500 Indb., hollandsk fra 1634, er et tørt Bjærgland, som dog giver godt Udbytte,
da Befolkningen er meget flittig; paa Sydsiden ligger Koloniens Hovedstad Willem-
stad, c. 14,000 Indb. Aruba, c. 180 km2 med 8800 Indb., er rig paa Tømmer; Pladsen
er Oranjestad. — Kolonien Curasao, der i det hele er 1130 km2 med c. 54,000 Indb.,
og som styres af en Guvernør med et af Dronningen valgt Raad, udfører især Majs,
Bønner, Kvæg, Salt og Fosfat; 1908 var Værdien af Indførslen til Cura^aos Havn
c. 2,8 Mill. Gylden, medens Udførslen fra Curasao og de andre Øer beløb sig til
c. 875,000 G.; Koloniens Indtægter var 1911 c. 678,000, Udgifterne c. 1 Mill. G.
III. Bahamaøerne,
adskilte fra Florida ved Florida- eller det ny Bahamastræde, fra Cuba ved det
gamle Bahamastræde, en for Skibsfarten farlig Kanal, strækker sig omtr. 1000 km
i Længden mellem c. 21 0 40’ og 27 0 30’ n. Br. og bestaar af over 600 lave (sjældent
over 60 m) Kalkøer og Klipper, omgivne af Koralrev, hvoraf kun 29 er beboede;
de har til Dels en yppig Vegetation som paa de andre vestindiske Øer og et mildt,
sundt Klima med rigelig Nedbør, c. 140 cm aarlig. Øerne, der var de første, som
Columbus kom til, har været koloniserede af Spaniere, Franskmænd og Englændere,
men tilhører fra 1783 ubestridt England. De er — med Undtagelse af de sydligste,
Caicos- og Turksøerne, som regnes til Jamaica, se p. 190 — 11,400 km2 med 55,900
Indb. (1911), o: c. 5 paa 1 km2, som er Negre og Mulatter paa c. 12,000 Hvide nær.
Hovedprodukterne er Frugt, især Ananas og Oranger, Sisalhamp og Salt; Bomulds-
dyrkningen er nu kun ringe; desuden er der en Del Svampefiskeri og Skildpadde-
fangst. I 1909 var Værdien af Indførslen c. 329,000, af Udførslen 194,090 Pd. St.
Kolonien styres af en Guvernør med et udøvende Raad og en lovgivende Forsam-
ling, bestaaende af et Overhus (9 Medl.) og et Underhus (29 MedL); 1909 var Ind-
tægterne c. 84,000, Udgifterne 85,000, Gælden 56,000 Pd. St.
De betydeligste af Øerne er fra N. til S.: Bahama, c. 1500 km2, c. 1800 Indb.,
meget tyndt befolket. Lille og store Abaco, c. 2020 km2, 3300 Indb. Andros, den
største af Øerne, c. 5500 km2, sumpet, rig paa Skov, c. 6300 Indb. Den vigtigste 0
er den lille Neiv-Providence, c. 220 km2 med c. 12,500 Indb.; Byen Nassau, c. 7000
Indb., er Gruppens vigtigste Handelsplads og Guvernørens Sæde, benyttet som Kur-
sted af Nordamerikanerne. Eleuthera, c. 440 km2 med 8700 Indb. Cat Island, c. 425
km2. Watlings Island, rimeligvis den 0 Guanahani, som Columbus landede paa 12.
Oktbr. (492 og kaldte San Salvador. Exuma Islands, en Kæde af smaa Øer. Long
Island, 3600 Indb. Crooked Islands, rige paa Salt; Hovedpladsen er Pittstown. Acklins
Island. Mariguana, c. 200 km2. Great Inagua, c. 1400 km2 med 1500 Indb., rig
paa Salt.
NORDAMERIKA
§ 13. Ydre Omrids.
Det c. 39,9 Mill, km2 store Nordamerikas Kyster er langt mere indskaarne end
Sydamerikas, særlig gælder det Østkysten og Nordkysten, men da den sidste for en