198
Amerika.
stor Del ligger i Polaregnene og det meste af Aaret er belemret med Is, forringes
Betydningen her overordentlig.
Vestkysten begynder ved Tehuantepecbugten. Efter paa en kort Stræk-
ning at være rettet mod SV., gaar den ensformige mexicanske Kyst mod VNV. til
Kap Corrientes, c. 20° 24’ n. Br., c. 1200 km; derpaa slaar den, c. 1750 km, efter en
kort Bøjning mod 0., ind i den nordvestlige Hovedretning til Rio Colorados Mun-
ding, c. 32 0 n. Br. Hele Kyststrækningen, hvor stejle Bredder af veksler med lave,
sumpede Strækninger, har Mangel paa Indskæringer og gode Havne, naar undtages
Acapulco, c. 17° n. Br., en af Verdens bedste Havne, og den nordligere omtr. under
Vendekredsen liggende Mazatlans Havn, hvor den 1150 km lange, smalle og dybe
californiske Bugt eller Purpurhavet begynder; Bugten, der ved Halvøen Californien
skilles fra Oceanet, har paa Fastlandssiden lave, paa Halvøens Side stejle Kyster;
paa den sydlige Del af Halvøen er denne Kyst rigere udviklet, som Eksempler næv-
nes Kap las tres Virgenes, Santa Inesbugten og La Pazbugten. Fra Halvøens Syd-
spids, Kap San Lucas, c. 23 0 n. Br., gaar den californiske Kyst i nordvestlig Hoved-
retning, med en Bøjning mod V. over Kap Concepcion, c. 34V20 n- til Kap Men-
docino, c. 40V2° n. Br. Denne c. 2250 km lange Strækning har overvejende stejl
Kyst med Rigdom paa Bugter; her nævnes: Santa Magdalenabugten, Ballenasbugten,
det fremspringende Punta San Eugenio, Bugten Viscaino, Bugten de Totos Santos;
mellem den sidste og Kap Concepcion ligger en Del Øer som San Clemente, Santa
Catalina, Santa Cruz og Santa Rosa; endelig Montereybugten og den dybe, rumme-
lige San Franciscobugt (c. 38° n. Br.), der yder den bedste Hivn paa denne Stræk-
ning; Indløbet til den kaldes den gyldne Port (Golden Gate). Fra Kap Concepcion
gaar den stadig stejle Klippekyst 900 km i rent nordlig Retiing til Kap Flattery
(c. 48° 20’ n. Br.), kun enkelte Steder, som mellem Kap M:ndocino og Trinidad
Head, er Kysten lav og sandet; der er kun faa Indskæringel, som Humboldtbugt,
Columbias Munding, begrænset mod N. af Kap Disappointment og Schoalwaterbugt.
Men fra Kap Flattery, hvorfra Kysten atter c. 1300 km slaar ind i den nordvestlige
Hovedretning til Kap Spencer, 58l/2 0 n. Br., bliver atter Indskæringerne hyppigere,
den klippefulde Kyst ledsages af en Række Øer, saaledes Vancouverøen, skilt fra
Kap Flattery ved Juan de Fucastrcedet, der atter fortsættes i Admirality kanal en og
Pugetsund; Queen Charlotteøerne og Prince of Wales 0, skilte ved Dixonstrædet;
Baranov-, Admirality- og Tsjitsjagovøen (Alexander Arkipelaget), skilte ved Cross-
sund fra Fastlandet. Fra Kap Spencer vender den rigt indskaarne Kyst (c. 1900 km)
sig mere mod V. og drejer derpaa mod SV., idet den udsender stærkt tilspidsede
Halvøer, nemlig Kenai mellem Prince Williamssuhd og Cookinlet, og Alaska (c. 55 0
n. Br.), der fortsættes ud i Vulkanrækken Aleuterne. S. for Alaska ligger Kadjakøen,
adskilt ved Shelikovstrædet. Efter at Kysten ved at dreje mod NØ. har afsat Bristol-
bugt, gaar den mod N. med en Bue mod V., afsættende Norton Sund, til Kap Prince
of Wales, Verdensdelens vestligste Punkt, 65° 33’ n. Br., 168° v. L., ved det smalle-
ste Sted af Beringstrædet. N. for dette Punkt findes atter en større Indskæring,
Kotzebue Sund. Ved Point Hope og Kap Lisburne, c. 69° n. Br., begynder Nord-
kysten. Linjen fra Tehuantepecbugten til Kap Prince of Wales er over 7500 km.
Den vestlige Del af Nordkysten til omtr. 125° v. L., der først gaar mod
NØ. til Kap Barroiv, 71 0 23’ n. Br., og derpaa i østlig Hovedretning mellem 71 og
69° n. Br. (Liverpoolbugt, Kap Bathurst, Franklinsbugt), er stejl Kyst, om end af
ringe Højde, og uden Ødannelse; først 0. for Mackenziebugt findes der Øer, og snart
efter begynder de smalle Stræder, som skiller det arktiske Arkipelag fra Fastlandet,
og som nærmere vil blive omtalte under Nordpolarlandene; Halvøerne Boothia Felix
med Kap Murchison, 71° 44’ n. Br. (Fastlandets nordligste Punkt), og Melville er