Nordamerika. Ydre Omrids.
199
næsten at betragte som hørende til disse Øer, da de kun ved lave Landtanger er
knyttede til Fastlandet. Mellem Melvillehalvøen og Halvøen Labradors Nordvest-
spids, Kap Wolstenholme, er den c. 530 km brede Indgang til den store Hudsons-
bugt, c. 1,2 Mill, km2; Indgangen indsnævres endnu mere ved Øer, hvoraf den stør-
ste er North-Southampton. Hudsonsbugten, som mod S. over Kap Henrietta Maria
forlænger sig i Jamesbugt og saaledes trænger c. 1500 km mod S. ind til 51 0 n. Br.,
har flade Kyster uden Havne. Labradors Nordøstkyst, c. 2400 km, der gaar til Kap
Charles, c. 52° n. Br. og 55° 37’ v. L., og fortsættes ud til Kap Race, c. 46V2° n- Br->
paa New-Foundland, er derimod alter stejl og rig paa Indskæringer; den største er
Ungavabugt i Hudsonstrædet. Linjen fra Kap Prince of Wales til Kap Charles er
c. 6300 km.
Nordamerikas Østkyst viger paa sin Vej mod S. stadig mere mod V. Det
første Afsnit fra Kap Charles (eller fra Kap Race paa New-Foundland) til Nova
Scotias Sydspids, Kap Sable (Sable Island), c. 4372° n. Br., er rigest paa Indskæ-
ringer. Labradors stejle og paa Havne fattige Sydkyst gaar mod SV. til Kap Whittle,
paa denne Strækning skilt fra New-Foundland ved Belle-Isle Strædet, derpaa mod
V. til St. Lawrenceflodens Munding; uden for Kysten ligger Øen Anticosti. Herfra
drejer Kysten mod S., rigere indskaaren (Chaleurbugt) til Chiegnecto Landtangen,
der forbinder Fastlandet med den langstrakte Halvø Nova Scotia (New-Scotland),
ved hvis Nordende Øen Kap Breton ligger; den 110 km brede Aabning, Cabot Strait,
mellem denne 0 og New-Foundlands Sydspids, Kap Ray, danner Indløbet til den
c. 800 km lange St. Lawrencebugt. N. for Chiegnecto Landtangen ligger Prince Ed-
wards 0, skilt fra Fastlandet ved Northumberlandstrædet; S. for Tangen ligger
Fundybugten. Øerne i Bugten, navnlig New-Foundland, har stærkt udviklede Ky-
ster med gode Havne. Det andet Afsnit af Østkysten gaar fra Fundybugten i sydlig
og vestlig Retning til den fremspringende, smalle Halvø, der ender i Kap Cod, c. 42 0
n. Br., og lukker for Codbugt; det er en stejl Kyst med ringe Højde og mange Flod-
mundinger, der danner gode Havne; den bedste Havn er den rummelige Massachu-
setts Bugt. Fra Kap Cod slaar Kysten ind i vestlig, derpaa i sydlig Retning til Kap
Hatteras, 35 0 14’ n. Br. Paa den første Strækning, hvor den langstrakte 0 Long-
Istand ligger, er den endnu Klippekyst (Øen Nantucket), men sydligere bliver den
flade Kyst mere og mere fremherskende, dog er den hele Vejen rig paa Bugter og
Havne, saaledes Narragansettbugt, Long-Island Sund og ved Øens Sydvestspids Hud-
sonflodens Munding, der danner New-Yorks Havn; Delawarebugt, Chesapeakbugt,
der med stærkt sønderrevne Kyster og mange Havne trænger 300 km mod N. ind i
Landet; med Delawarebugt afskærer den Halvøen Delaware; endelig Albemarlesund
og Pamplicosund. Det sidste Afsnit af Atlanterhavskysten, c. 1600 km, der først
gaar i sydvestlig, derpaa i sydlig Retning med en Bøjning mod SØ. til Halvøen Flo-
ridas Sydspids Kap Sable, c. 25° n. Br., er en helt flad Kyst, hvor Lagunedannelsen
bliver fremtrædende; den er fattig paa Indskæringer (Onslow Bugt, Long Bugt), de
fleste dannes af Flodmundinger, som tilmed hyppig spærres af Sandbanker; de ene-
ste gode Havne er Charleston og Savannah. Halvøen Florida selv maa betegnes som
Alluvialdannelse.
Kysten gaar fra Kap Sable, foran hvilket Koraløerne Florida Keys er lejrede,
mod NV., afsættende Appalacheebugt, slaar derpaa fra Kap San Blas ind i vestlig
Hovedretning til Sabineflodens Munding og drejer derpaa mod SV. og S. til Cam-
péchebugten. Disse Kyster ved den mexicanske Bugt, c. 3000 km, har den samme
flade Karakter som den nysskildrede Kyst; Floderne sniger sig ud gennem sumpede
Laguner, der skilles fra Havet ved smalle Øer; den største er Laguna de la Madre
og Laguna Tamiahua, den sidste paa Mexicos Østkyst. Af Indskæringer er der kun